En planetarisk tåge med skilning

Denne flotte gassky findes i det tætbefolkede stjernebillede Centaurus (Kentauren) på den sydlige stjernehimmel. Det er taget med ESO Faint Object Spectrograph and Camera (EFOSC2) på ESOs La Silla Observatoriet.

Gasskyen, med navnet NGC 3699 er en planetarisk tåge. Sådan nogen har ofte, som denne, et lidt rodet og irregulært udseende, og denne her har en mørk sprække, som deler den i to nogenlunde lige store dele.

Disse himmelobjekter, som på trods af navnet intet har at gøre med planeter, dannes i de sidste udviklingstrin for stjerner med en masse nogenlunde som Solens. Navnet "Planetarisk tåge" stammer fra den gang, de blev opdaget af William Herschel. I datidens teleskoper lignede de runde objekter, ligesom planeterne.

Når stjerner som Solen nærmer sig slutningen af deres liv, har de opbrugt forsyningerne af hydrogen i deres kerner, og det standser kernereaktionerne. Det får stjernens kerne til at trække sig sammen på grund af tyngdekræfterne, og samtidig opvarmes det indre, mens de koldere ydre lag udvider sig enormt. Solens overflade vil for eksempel til den tid sandsynligvis omslutte Jordens bane på dette trin i dens udvikling. Usædvanligt kraftige stjernevinde skubber gasserne i stjernens ydre lag ud i rummet, og i den sidste ende bliver selve stjernes kerne synlig. Den begynder at udsende ultraviolet stråling, som så ioniserer den bortkastede gas. De smukke lysende skyer som for eksempel på dette billede skyldes denne effekt. De planetariske tåger ser yderst forskellige ud, og denne er en af de mindre symmetriske. Skilningen er et støvbånd, som skjuler den centrale stjernerest.