Ugens billede

15. august 2022: Cerro Armazones, i Chiles Atacamaørken er det sted,hvor ESOs kommende kæmpeteleskop Extremely Large Telescope (ELT) befinder sig. På billedet her ser vi vejen, som leder op til bjergtoppen i 3000 meters højde, og i det fjerne kan man skimte ESOs Very Large Telescope (VLT). Laserne på VLT peger mod himlen i en retning, som er parallel med Mælkevejen. Cerro Armazones var faktisk det sted, som først blev foreslået, da VLT skulle anlægges, og nu får bjergtoppen endelig sit eget teleskop. Det er ikke nemt at arbejde i denne højde, men Cerro Armazones er både et sted, hvor det er tørt, og hvor der næsten ikke er nogen lysforurening fra kunstlys, så det er det perfekte sted at bygge Verdens største "himmeløje". På billedet ser vi et rødt lysskær over det meste af himlen. Det er det naturfænomen, som kaldes airglow, så det kan vi ikke gøre noget ved, og det ...

8. august 2022: Ugens billede er et flot kig på Mælkevejen hen over Atacamaørkenen, hvor ESOs Paranal Observatorium har til huse. I forgrunden får vi et glimt af plantejægeren NGTS, the Next Generation Transit Survey. NGTS er bygget i et samarbejde imellem institutioner i UK, Schweiz og Tyskland. Det består af 12 teleskoper, som hele tiden ser mod himlen for at finde dyk i lysstyrken for hundredetusindvis af stjerner. Når en exoplanet passerer imellem dens stjerne og os - en transit, dæmpes stjernens lys en smule, og det kan NGTS observere. I denne overvågning af himlen ser man specielt efter "superjorde", altså exoplaneter, som er tungere end vores hjemplanet, men lettere end for eksempel iskæmperne på størrelse med Neptun. NGTS arbejder desuden sammen med ESOs teleskoper, som for eksempel dem, der ses i baggrunden: Very Large Telescope (VLT, med laserne, som kontrollerer den adaptive optik) og Visible and Infrared Survey Telescope for Astronomy ...

1. august 2022: I denne uge har vi valgt et billede af spiralgalaksen NGC 4303, som også kendes som Messier 61. Det er et af de største medlemmer af den galaksehob, som kaldes Virgohoben. I galaksen dannes der et usædvanligt stort antal stjerner, og derfor kaldes den for en starburst galaxy, og astronomerne bruger den som deres laboratorium for bedre at forstå det fascinerende fænomen, som stjernedannelsen er. Stjerner dannes, når skyer af kolde gasarter kollaper. Den energirige stråling fra nyfødte stjerner vil opvarme og ionisere den tilbageværende gas i området. Det får den ioniserede gas til at lyse op, så det bliver et synligt varsel om, at stjernedannelse er i gang her. I det smukke billede her, kan den lysende gas ses som alle de gyldne lysfelter; et direkte tegn på, at der dannes nye stjerner her. Det gyldne lys skyldes en kombination af observationer i lysets forskellige bølgelængder med instrumentet Multi-Unit ...

25. juli 2022: Her kigger de nyeste tiltag på ESOs La Sillaobservatorium: BlackGEM, mod himlens stjerner fra Chiles Atacamaørken. Det er en gruppe optiske teleskoper, som har til formål af finde kilder til gravitationsbølger, men i synligt lys. Den var ikke kommet på, da billedet blev taget, men nu er en tredje kuppel installetet på den højre søjle. Teleskopbygningen lige bag ved de to BlackGEM kupler til venstre er det danske 1,54 m teleskop. BlackGEM er et partnerskab imellem ESO og observatorierne EGO-Virgo og LIGO, og teleskoperne skal søge efter nogle af Universets mest dramatiske hændelser - her iblandt kollisoner imellem sorte huller og neutronstjerner. Den slags begivenheder forårsager den form for krusninger i rumtiden, som vi kalder gravitationsbølger, og det er det, som Virgo og LIGO kan opdage. Derefter kan BlackGEM så præcist finde kildernes position ved et gennemmønstre himlen efter kortvarige astronomiske hændelser som for eksempel dukker op og forsvinder i ...

18. juli 2022: 3,6-meter teleskopet, på La Sillaobservatoriet er i den grad ESOs Golden Oldie. Teleskopet havde "first light" i 1976, og det er et af de ældste ESO-teleskoper, som stadig er i brug. Det blive hele tiden opgraderet, så det har den nyeste teknologi. Ugens Picture of the Week viser i et fiskeøjeperspektiv kuplen, hvor teleskopet befinder sig; med stjernerne kredsende omkring den Sydlige Himmelpol. ESOs 3,6 meterteleskop befinder sig i den største af kuplerne til venstre i billedet, og nu om dage bruger astronomerne det til at søge efter exoplaneter. Siden 2008 har teleskopet haft tilkoblet instrumentet High Accuracy Radial Velocity Planet Searcher instrument (HARPS) og i juni i år blev desuden koblet det nye instrument Near InfraRed Planet Searcher (NIRPS) på. De tre partnere HARPS, NIRPS og 3,6 meterteleskopet udgør nogle af Verdens førende exoplanet specialister, i kapløbet om at gøre spændende opdagelser om fjerne verdener. I den mindre kuppel ...

11. juli 2022: Her er et billede fra en fredfyldt nat ved ESOs Paranalobservatorium i Chiles Atacamaørken. På himlen er det den klare rødlige plet lidt til venstre for midten, som fanger øjet: Planeten Mars. Som silhouetter imod stjernehimlen ser vi ESO’s Very Large Telescope (VLT) på bjergtoppen til højre. Vi kan se kuppelbygningerne til de fire 8,2m Unit Teleskoper, og desuden det mindre VLT Survey Telescope på kanten af bjergtoppen. Og når vi nu snakker om Mars: Vidste du, at landskabet omkring Paranal ser ret så marsagtigt ud? Endda så meget, at ESA (European Space Agency) somme tider sender prototyper af deres Marsbiler - rovers over til os for at simulere kørsler i et realistisk miljø.

4. juli 2022: Meteorsværmen Eta Aquariderne, som havde sit årlige maksimum i maj i år, er indfanget i dette forunderlige billede taget af astrofotograf Petr Horálek. Det er taget nær San Pedro de Atacama, som er en chilensk by omkring 50 kilometer fra det sted på Chajnantorhøjsletten, hvor observationsstederne APEX og ALMA befinder sig, og hvor ESO er medejere. Eta Aquaridemeteorsværmen stammer fra støv fra Halleys komet og det er disse meteorer, som ses som lyspile på fotoet. Men det er bestemt ikke det hele: Billedet er smækfyldt med astronomiske fænomener. Det lysende objekt lavt på himlen er Venus. Over den i en fin række ser man flere planeter i konjunktion. Lige over Venus følger Jupiter, dernæst den klart røde Mars, og så Saturn. Denne slags konjunktioner er sjældne, og de sker for det meste med årtiers mellemrum. Planeternes række falder sammen med zodiakallyset, som er den svage glød, der står som en ...

27. juni 2022: Denne lille bjerglandsby midt i ørkenen i udkanten af Chiles Atacamaørken 600 km nord for Santiago er ESOs første observatorium, La Silla Observatoriet i 2400 m højde. Blandt de mange astronomiske anlæg, som befinder sig på La Silla er ESOs 3,6-meter teleskop, ESOs New Technology Telescope (NTT), og adskillige nationale teleskoper, som for eksempel ExTrA og det Danske 1,54m teleskop. Arbejdet med 3,6m teleskopet begyndte i 1977. Det huser instrumentet High Accuracy Radial velocity Planet Searcher (HARPS), som er en effektiv exoplanetjæger, som blandt andet opdagede Proxima b - en klippeplanet af størrelse som Jorden, som kredser om vores nærmeste nabostjerne, fraregnet Solen. NTT, som er taget i brug i 1989, var en milepæl indenfor active optics, som er en teknik, hvor faconen af et teleskopspejl justeres i takt med de forvrængninger, som opstår på grund af spejlets egen vægt. Ved hjælp af teknologi, som ESO har udviklet, blev NTT ...

20. juni 2022: Måske undrer du dig over, hvor dette picture of the week er optaget? Er det mon inde i et mekanisk værksted eller en byggeplads? Nej, faktisk er det indersiden af en af de kupler, som beskytter ESOs Very Large Telescope (VLT)! Vi ser på en gruppe af store vindskærme, som hver er omkring en halv meter høje, og som er altafgørende for VLTs muligheder for at optage de krystalklare billeder af himmelrummet, som vi får at se dagligt. Kuplerne over VLT-bygningerne er beskyttelsen imod elementerne: vind, regn og sandskorn og støv. Men disse store bygningsdele kan i sig selv give problemer for astronomerne. Inde i kuplerne kan der opstå lufthvirvler, så der skabes det, som kaldet luftturbulens (noget af det samme, som kan være skræmmende på en flyvetur). Turbulensen medvirker til at de billeder, som tages med teleskoperne bliver slørede, og det skal der korrigeres for. Kuplernes udformning er grundigt ...

13. juni 2022: Denne uges Picture of the Week viser en dulmende solnedgang over ESOs Paranalobservatorium, som er hjemsted for Very Large Telescope (VLT). Den pastelfarvede himmel giver en smuk baggrund for to af de fire hjælpeteleskoper Auxiliary Telescopes (ATs). De arbejder sammen som en del af den større observationsopstilling, som kaldes Very Large Telescope Interferometer (VLTI). I VLTI kombineres det himmellys, som indsamles af op til fire teleskoper; enten AT'erne eller deres fire større kolleger, Unit Telescopes (UTs) med en diameter hver på 8,2 meter. Det sker ved hjælp af et system af spejle i undergrundstunneler, hvor de individuelle lysstråler fra teleskoperne samles i VLTI lab. Her kombineres de med en teknik, som kaldes interferometri. Teknikke gør det muligt for forskerne at se ud i rummet med yderst skarpe øjne, som om der dannes et enormt "virtuelt teleskop" med en diameter svarende til afstanden imellem de individuelle teleskoper - for ...

6. juni 2022: Som en sammenrullet slange på lur viser ugens billede galaksen NGC 1087. Det er en spiralgalakse, omkring 80 millioner lysår fra Jorden, i retning af stjernebilledet Cetus - Havuhyret. Her ser vi den i en kombination af observationer ved forskellige bølgelængder - eller farver. Men bare rolig, NGC 1087 er ikke giftig for os! Det truende røde skær svarer såmænd blot til skyer af kolde gasmolekyler; det byggemateriale, som stjerner dannes af. Takket være Atacama Large Millimeter/submillimeter Array (ALMA), som ESO er partner i, kan astronomerne tage billeder af disse skyer. De blålige områder i baggrunden viser, hvor der findes ældre allerede dannede stjerner, og den del af billedet er optaget med instrumentet Multi-Unit Spectroscopic Explorer (MUSE) på ESOs Very Large Telescope (VLT). Begge teleskoper befinder sig i Chile. Billederne er optaget som et bidrag til projektet Physics at High Angular resolution in Nearby GalaxieS (PHANGS). Foskerholdet optager højopløsningsoptagelser af ...

30. maj 2022: Ugens billede viser kraftige laserstråler, som udsendes fra Unit Telescope 4, eller "Yepun" ved ESOs Very Large Telescope (VLT) i Chiles Atacamaørken. De kommer fra VLTs 4 Laser Guide Star Facility, som gør det muligt for astronomerne at optage meget skarpe billeder af rummet, ved hjælp af en teknologi, som kaldes adaptiv optik. Med adaptiv optik kan teleskoperne korrigere for den turbulens, som atmosfæren skaber, og som er det, der forårsager tindren og uskarphed for stjerner og andre himmelobjekter, når man observerer dem. Man får deformerbare spejle til at ændre facon op til 1000 gange i sekundet, i det feed-backkredsløb med den turbulens, som observeres. Astronomerne måler turbulensen ved at holde øje med en klar stjerne tæt ved det område, som man vil observere. Hvis der ikke er en passende stjerne i nærheden, skaber de selv kunstige stjerner i Jordens atmosfære ved hjælp af laserne. De har en speciel orangegul ...

23. maj 2022: Det dystre Picture of the Week her viser vores egen Månen under en total måneformørkelse. Billedet er taget natten imellem 15. og 16. maj 2022 fra ESOs Paranal Observatorium i Chile. Under en total måneformørkelse befinder Jorden sig direkte imellem Solen og Månen, så den blokerer for noget af det sollys, som ellers ville ramme fuldmånen. Vi ser det som om Jorden kaster skygge på Månens overflade, og man kunne forvente, at Månen så blev sort og usynlig. Den røde farve skyldes, at sollyset vekselvirker med Jordens atmosfære. I det hvide sollys er der alle farverne i spektret. Det blå lys spredes af atmosfærens molekyler og støv i en proces, som kaldes Rayleighspredning (det er også det, som gør himlen blå for os), mens den røde del af sollyset lettere kan passere igennem atmosfæren. Desuden afbøjes det røde lys en smule, fordi atmosfæren fungerer som en linse. Alt i alt ...

16. maj 2022: 12. maj 2022 offentliggjorde en gruppe astronomer fra samarbejdet Event Horizon Telescope det første billede af det supertunge sorte hul, som befinder sig i centrum af Mælkevejen. Det kaldes Sagittarius A* eller blot Sgr A*, og det befinder sig 27 000 lysår borte fra os. Skyggen af det sorte hul fylder kun 52 mikrobuesekunder på himlen, og det svarer til hvor meget en donut eller et rundstykke fylder set fra Jorden, hvis det befinder sig på Månen. Så lille en plet kan ikke ses selv med de største teleskoper. Event Horizon Telescope kombinerer data fra mange forskellige radioteleskoper, som befinder sig rundt omkring på Jorden. Et par af dem er ALMA og APEX, hvor ESO er medejer. Sammenkoblingen skaber eet enormt virtuelt teleskop med en diameter som hele Jordkloden. Man bruger en teknik, som kaldes very-long-baseline interferometry. Ved hjælp af en række komplicerede algoritmer trækker forskerne så det billede, vi ...

9. maj 2022: Ugens billede viser den delvise solformørkelse, som var synlig over Chiles Atacamaørken den 30. april 2022. Billedet er taget i San Pedro de Atacama oven over Månedalen - Valle de la Luna. Det sted er i nærheden af der, hvor Atacama Large Millimeter/sub-millimeter Array (ALMA) befinder sig. Observatoriet ejes og drives i et samarejde imellem ESO og en række europæiske partnere. På billedet ser man en række billeder, som viser den delvise solformørkelse i udvikling. Årsagen til formørkelsen er, at Månen skjuler en del af solskiven, fordi den bevæger sig ind foran Solen. Det ser ud som om en lille del af Solen er klippet væk. Hele forløbet varede blot 54 minutter, og besøgende på stedet fik en behagelig overraskelse, fordi de fleste blot havde forventet en almindelig solnedgang. Valle de la Luna bades på billedet i det rødfarvede lys fra støvet i forbindelse med en vulkansk solnedgang. Årsagen er ...

2. maj 2022: Denne uges Picture of the Week fremdrager den imponerende galakse NGC 3627, som også kendes som Messier 66. Den befinder sig omkring 31 millioner lysår fra Jorden, i retning af stjernebilledet Løven. Billedet her er optaget med instrumentet Multi-Unit Spectroscopic Explorer (MUSE) på ESOs Very Large Telescope (VLT) i Chile. Men hvorfor har den disse usædvanlige farver? Det skyldes, at billedet er en sammensætning af observationer, som er foretaget i forskellige af lysets bølgelængder. Men istedet for at viser stjernerne i denne galakse, som vi ser det i mere traditionelle billeder, så lægger billedet her vægten på de gasarter, som er ioniserede af nyfødte stjerner, hvor hydrogen, oxygen og svovl er vist henholdsvis i rødt, blåt og orange. Billedet er optaget i forbindelse med projektet Physics at High Angular resolution in Nearby GalaxieS (PHANGS), hvor forskerne bruger teleskoper, som kan arbejde i alle bølgelængder til at skabe billeder i høj ...

25. april 2022: Billedet her, fra ESOs La Silla Observatorium i Chiles Atacamaørken, viser Mælkevejen, som forsigtigt kigger op over horisonten med to af observatoriets teleskopbygninger som skildvagter for det stjernebestrøede kosmisk støvbefængte bånd, som strækker sig hen over himlen. Til højre står kuppelbygningen til ESO 3,6-meter telescop og dets nu nedlagte lille søskende, Coudé Auxiliary Telescope. Til venstre ser man modtagerantennereflektoren til det Svenske–ESO Submillimeterteleskop, som også nu er taget ud af brug. I det fjerne til venstre og næsten til midten af billedet ses andre af de bygninger og teleskopkupler, som har til huse på La Silla i silhouet imod den glødende himmelrand. Langt længere borte skimter man bylys, som selvom de er svage i absolut forstand, alligevel kan ses tydeligt på langtidsoptagelser som denne her. Det bløde lysskær lige til venstre for midten, som står i en blød bue opad fra horisonten og over mod højre kaldes zodiakallys, og det ...

18. april 2022: På himlen over to af ESOs Very Large Telescope (VLT) Auxiliary Telescopes finder vi her to åndeagtige skikkelser. Det er den Store og den Lille Magellanske Sky - to af de omkring 50 satellitgalaker som kredser om vores meget større Mælkevej. Selvom de er små sammenlignet med Mælkevejen, er de Magellanske skyer stadig hjemsted for milliarder af stjerner. Den Store Magellanske Sky, som ses forneden til højre i billedet, har en diameter på 14 000 lysår, og den Lille Magellanske Sky foroven i midten er 7 000 lysår målt tværs igennem. Afstandene er henholdsvis 160 000 og 200 000 lysår, og dermed er disse satellitgalakser meget tættere på Mælkevejen end den nærmeste store galakse, Andromedagalaksen, som er 2,5 millioner lysår borte, så de er nogle af vore nærmeste naboer. Det svage røde lysskær på himlen kaldes airglow, og det er lys, som naturligt udsendes fra atomer og molekyler højt oppe ...

11. april 2022: Er det her StarWarsplaneten Tatooine med Tusindårsfalken på besøg? Nej, faktisk viser ugens billede fundamenterne til Verdens største himmeløje: ESOs Extremely Large Telescope (ELT)! For tiden er teleskopet under opførelse på toppen af bjerget Cerro Armazones i Chiles Atacamaørken, og ELT går i gang med sit videnskabelige arbejde i 2027. Til den tid bliver det et af Verdens førende astronomiske anlæg. Det runde billede her er optaget i januar 2022, og det er konstrueret med et princip, som kaldes stereografisk projektion, hvor et panoramabillede bliver ført over i et enkelt plan. Det noget krøllede billede visr de første antydninger af ELSs store halvkugleformede kuppel, hvor det store primærspejl M1 med en diameter på 39 meter vil befinde sig. Spejlet består af 798 sekskantede delspejle, og det bliver kontrolleret i realtid af et system af meget præcise sensorer. De holder spejlene i den perfekte position med den teknik, som kaldes aktiv ...

4. april 2022: Under denne stjernebestrøede himmel finder vi ESOs La Silla Observatorium i Chiles Atacamaørken, hvor en mængde teleskoper har hjemme. I forgrunden ser vi det Danske 1,54-meter teleskop, og derefter MPG/ESO 2,2-meter teleskopet og ESOs New Technology Telescope (NTT) helt i baggrunden. Det danske 1,54-meter teleskop er i gang med sine natlige pligter, som er at afsløre nogle af Verdensrummets mysterier. Det har bidraget med en mængde videnskabelige opdagelser, som for eksempel at observere eftergløden fra korte gammastråleudbrud, forårsaget formentlig af sammenstød imellem to neutronstjerner. MPG/ESO 2,2-meterteleskopet jagter også ivrigt gammastråleudbrud: instrumentet GROND søger efter eftergløden fra disse hændelser, og de observationer blive så fulgt op med større teleskoper. Dette teleskop kan også bruge en spektrograf og et vidvinkelkamera, som har givet os mængder af flotte billeder. NTT er blot en plet i det fjerne på dette billede, men det teleskop står for nogle af de vigtigste fremskridt i observationsastronomien. ...