Ugens billede

21. april 2014

ALMAs Lastdyr

'Mange bække små, gør en stor å', som det gamle ordsprog siger. I dette tilfælde er der nærmere tale omat mange hjul gør et stort arbejde.På billedet ses Otto, der er en af ALMAs to lastvogne, samt dens makker Lore. Otto og Lore var ansvarlige for at transportere ALMAs antenner  op til Chajnantor-højsletten, der ligger 5000 meterover havets overflade i det nordvestlige Chile. Efter at have leveret antennerne, er det de to vognes opgave at omplacere dem efter videnskabsfolkenes ønsker. På denne video ses Otto i gang med dette arbejde.


Disse to kraftige dyr er de ultimative custom-modeller indenfor lastvogne. Det er tysk design fra vognfabrikant Scheuerle Fahrzeugfabrik, der har en imponerende fortid bag sig inden for flyttebranchen med speciale i tunglast. Det inkluderer tunge laster som Antares-raketten og en boreplatform der vejede 15.000tons.


De to lastvogne vist her er identiske på nær farven på deres sikkerhedsskinner. Otto har røde skinner og Lore genkendes af sine grønne skinner. Hver vogn har to dieselmotorer, hver med 700 hestekræfter, sammenlagt giver det 1400 hestekræfter per vogn. Begge vogne kan fjernstyres, hvilket giver dem som betjener maskinen mulighed for at se direkte på antennerne når de placerer dem med millimeters nøjagtighed.


ALMAs flyttemaskiner er så vigtige den del af ALMA-faciliteten at de kan betragtes om en del af teleskopet. Uden de to vogne var bygning, operation og vedligeholdelse af antennesamlingen umulig.


Dette billede var taget af José Velásquez 


14. april 2014

La Silla står model for Ultra HD fotografering

Et gardin af stjerner omkranser 3,58-meter teleskopet kaldet New Technology Telescope (NTT)
på dette nye fotografi i Ultra High Definition fra ESOs Ultra HD Expedition< http://www.eso.org/public/outreach/ultra-high-definition/ >[1]. Det blev taget på den første nat med optagelser ved ESOs La Silla-observatorium, der ligger 2400 meter over havet i udkanten af Chiles Atacama-ørken.


Den storslåede teleskopkuppel står perfekt på linje med Mælkevejens centrale område – den klareste del af galaksen og området, der gemmer Mælkevejens centrum. Den markante ottekantede kuppel, der huser NTT, rejser sig højt på dette billede. Det virker næsten som om kuplen spiser Mælkevejen, når den ses i silhuet foran den funklende nattehimmel. Denne teleskopkuppel blev betragtet som et teknologisk gennembrud, da den blev færdigbygget i 1989.


Til venstre for Mælkevejen ses den klare orange stjerne, Antares i hjertet af stjernebilledet Scorpius (Skorpionen). Saturn kan ses som den mest lysstærke plet højt til venstre for Antares. Stjernerne Alpha og Beta Centauri lyser kraftigt øverst til højre i billedet. Stjernebilledet Crux (Sydkorset) og den mørke tåge, Kulsækken kan også ses over Alpha og Beta Centauri.


La Silla, der var ESOs første observatorium, blev indviet i 1969. NTT på billedet var det første teleskop i verden med et computerstyret hovedspejl og var et gennembrud for design og konstruktion af teleskoper, der banede vejen for ESOs Very Large Telescope (VLT).

Noter


[1] Holdet består af ESOs videograf, Herbert Zodet, og tre af ESOs fotoambassadører: Yuri Beletsky, Christoph Malin og Babak Tafreshi. Oplysninger om Ultra UD Expeditions teknologipartnere findes her, og links til deres blog her. 


7. april 2014

Kosmisk ildkugle falder over ALMA

Dette smukke billede er endnu et dramatisk foto i Ultra High Definition fra ESOs Ultra HD Expedition. Det blev taget som del af billedserie til en tidsforkortet sekvens ved Atacama Large Millimeter/submillimeter Array (ALMA). ALMA er det andet rejsemål for ESOs fire foto-ambassadører  [1] under deres 17 dage lange tur. ALMA ligger 5000 meter over havet på den fjerntliggende og øde Chajnantor-højslette i de chilenske Andesbjerge. Ambassadørerne medbringer det nyeste Ultra-HD-udstyr, der hjælper dem med at fange den storslåede skønhed på de steder, de besøger [2] [3]. Nogle af de 66 højpræcisions-antenner, der udgør ALMA, ses her med deres paraboler rettet mod himlen, mens de undersøger de kolde skyer i rummet mellem stjernerne og kigger langt tilbage i tiden til vores mystiske, kosmiske oprindelse.
Det spektakulære spyd af lys over ALMAs antenner er et stjerneskud, der farvestrålende skærer gennem billedet. Mens meteoret passerer ind i Jordens atmosfære og brænder op, blusser det op med farver som smaragdgrøn, guld og svagt blårød. Den lynhurtige ildkugle er faktisk en lille stenstump fra rummet, der opvarmes kraftigt ved mødet med atmosfæren. De yderste lag af meteoret fordamper og danner et glødende spor efter den. Sporet forsvinder efter nogle få sekunder, men er her fanget med en enkelt tryk på en knap.
Spica, der er den klareste stjerne i stjernebilledet Virgo (Jomfruen), og vores naboplanet Mars skinner klart i midten af billedet. De er kosmiske tilskuere til dette flammende fald, mens de stiger op over horisonten.
ESOs Ultra HD Expedition begyndte den 25. marts 2014 i Santiago, Chile. Billedet her blev taget under holdets ottende nat på Chajnantor-højsletten. Lige nu befinder de sig på La Silla-observatoriet, der er  ESOs første facilitet i Chile. I morgen efter en sidste nat på Chajnantor, vil de endelig tage den lange rejse hjem. Snart vil gratis Ultra-HD indhold være tilgængeligt online, når ESO leverer knivskarpe, forbløffende billeder i UltraHD – og dermed bringer Universet tættere på end nogensinde før. Billedet blev taget af ESO-fotoambassadør og tidsforkortnings-cinematograf Christoph Malin.

Noter
[1] Holdet består af ESOs vidoegraf Herbert Zodet og tre ESO-fotoambassadører : Yuri Beletsky, Christoph Malin og Babak Tafreshi. Oplysninger om expeditionens teknologipartnere findes her
[2] Fotoudstryret   omfatter: Vixen Optics Polarie Star Tracker, Canon® EOS-1D C kamera, Stage One Dolly og eMotimo TB3 3-akse bevægelsesstyret robotkamera, Angelbird SSD2go, LRTimelapse software. Peli™ Cases, 4K PC workstations fra Magic Multimedia, Novoflex QuadroPod system, Intecro batteries og Granite Bay Software
[3] Teknologipartnere omfatter: Canon, Kids of All Ages, Novoflex, Angelbird, Sharp, Vixen, eMotimo, Peli, Magic Multi Media, LRTimelapse, Intecro and Granite Bay Software. 


24. marts 2014

En ramme om nattehimlen

ESOs observatorier er priviligerede steder, hvor astrofotografer kan tage fantastiske billeder af universet. Men det er ikke hele historien. Nogle gange er disse steder også ideelle steder til at tage udenjordiske billeder af vores egen planet. I dette billede har ESO-fotoambassadør[AH1] Gabriel Grammer lavet en spektakulær cirkeleffekt ved at bruge en fiskeøjelinse på sit kamera.
Den klare nattehimmel over Paranal-observatoriet ligner en glaskugle fyldt med stjerner, med platformen for ESOs Very Large Telescope (VLT) observatorium som ramme.


VLTs fire teleskoper, der hver er omkring 25 meter høje, kan ses nederst til venstre på billedet. De observerer nattehimlen, og den ene af dem sender sin røde laser ud i natten for at anvende adaptiv optik. De runde kupler med VLTs hjælpeteleskoper er spredt rundt  i den øverste venstre del af billedet og kan nemt ses under den lysstærke Mælkevej. Lige over den røde laserstråle ses to utydelige pletter, der er den Store og den Lille Magellanske Sky. De er to af de nærmeste galakser i forhold til vores egen galakse.


Dette billede er en kombination af flere forskellige vidvinkeloptagelser, der er blevet sat sammen.


17. marts 2014

En mælkeagtig bue over Paranal

Endnu en klar nattehimmel over ESOs Paranal-observatorium i Chile - en perfekt aften til at læne sig tilbage i sin stol og betragte vores egen galakse, Mælkevejen. For mange af os, som bor i trange storbyer med lysforurening, er det sjældent, at vi kan se vores kosmiske hjemsted så detaljeret som på billedet her.

Nutildags ved vi godt, at denne storslåede udsigt viser vores hjemgalakse, men oldtidens grækere troede, den var gudernes værk. Deres legender fortalte, at dette skyalignende strejf tværs over himlen faktisk var brystmælk fra Hera, Zeus' kone. Vi kan takke oldtidens grækere for navnet "Mælkevejen". Det hellenistiske udtryk Γαλαξας κυκλος, udtalt galaxias kyklos, betyder "mælket cirkel" og ligger til grund for vores moderne navn.

Dette billede blev taget af ESO fotoambassadør Gabriel Brammer. En besøgende astronom på  Paranal, der står og nyder udsigten, kan ses til højre på billedet.

For at lave dette billede har Brammer opsat sit kamera to gange ved den samme position:  først ved solnedgang og anden gang sent om natten. Ved at bruge billederne fra de to tidspunkter har Brammer lavet to komplette panoramabilleder, som derefter blev sammensat for at danne billedet, der er vist her.


10. marts 2014

Rosettas komet vågner

ESAs rumfarttøj Rosetta blev vækket til live efter en lang dvaletilstand den 20. januar 2014 som forberedelse til mødet med sit mål - komet 67P/Churyumov-Gerasimenko (67P/CG).



Set fra Jorden har komet 67P/CG først for nylig vist sig igen efter at have været gemt bag Solen. Den 28. februar 2014 rettede ESOs Very Large Telescope (VLT) sit blik mod kometen så snart den blev synlig fra ESOs Paranal-observatorium i Chile. ESO samarbejder med ESA om at monitorere kometens bane fra Jorden mens Rosetta nærmer sig målet i de kommende måneder. Disse observationer er forberedelser til rumfarttøjets møde med kometen der er planlagt til august 2014 (se potw1403a).



Dette nye billede, og mange lignende, bliver brugt af ESA til at finjustere Rosettas navigation og til at måle mængden af støv kometen afgiver. Billedet til venstre er lavet ved at lægge mange enkelte eksponeringer sammen således at baggrundsstjernerne kan ses - derefter blev de flyttet lidt for at tage højde for kometens bevægelse. Kometen ses som en lille prik der ligger ovenpå et af sporerne fra stjernerne.

(på midten af cirklen). Billedet til højre viser kometen alene, hvor stjernerne er trukket fra billedet.



Dette nye billede viser at kometen bliver mere lysstærk, der betyder at isen i dens kerne er begyndt at fordampe fordi kometen kommer tættere på Solen og dermed bliver opvarmet. Ligesom Rosetta-rumfarttøjet er selve kometen blevet vækket til lives efter dens lange dvale.

 

Links

ESA information om Rosetta
ESO Very Large Telescope


3. marts 2014

ALMA-arbejdere redder efterladt Vicuña-dåkalv

Højt på Chajnantor-sletten i de chilenske Andebjerge ligger Atacama Large Millimeter/submillimeter Array (ALMA), der er et observatorium omgivet af enormt tørt landskab. Det er måske overraskende, at egnen er hjem for flere forskellige vilde dyrearter, hvoraf mange dukker op af og til tæt på observatoriet. Længere sydpå ved ESOs La Silla-observatoriet var der for nylig besøg af en sydamerikansk gråræv (pow1406a) og vilde heste (potw1344a).


Den seneste gæst til ALMA er denne Vicuña-dåkalv , der blev fundet den 16. februar 2014 af ALMA-arbejderne. Dåkalven var kun nogle få uger gammel og afkræftet, fordi den var blevet jaget af ræve så længe at den havde mistet kontakten med sin flok.  Dagen efter blev der gjort nogle mislykkede forsøg på at genforene kalven med sin flok. Derefter sendte ALMA-arbejderne dåkalven til  Wildlife Rescue and Rehabilitation Center ved Universidad de Antofagasta, hvor den nu er i behandling, så den kan sættes fri på Andes-højsletten om et år fra nu.


24. februar 2014

ESO-hovedkvarterets kurver

De elegante kurver af ESOs hovedkvarter står i stærk kontrast til den isagtige skønhed af de omliggende træer i dette storslåede, stort set farveløse infrarøde billede. Fotografen har brugt en fiskeøjelinse, der fremhæver kurverne på billedet endnu mere ekstremt, idet den forvrænger afbildningen, så bygningen omkranser det blege løv og danner en ramme mod himlen. Løvet virker lysende, når det reflekterer det infrarøde lys, og de hvide nuancer stammer fra den hvid-farvebalance, fotografen har brugt til træernes blade.


Hovedkvarterets mærkværdige struktur kan skimtes i de præcise kurver af beton, glas og stål. I 1981 beskrev en artikel i ESOs blad "The Messenger" huset som "en labyrint af den slags, der bruges som intelligenstest for rotter". Heldigvis for ESO fortsatte forfatteren og noterede, at "mennesker er i gennemsnit klogere end rotter, og opgaven er hurtigt løst".


Billedet blev taget af ESOs computerspecialist Dirk Essl. 


17. februar 2014

VST fanger Gaia på vej til en milliard stjerner

Disse nye billeder fra ESOs Very Large Telescope Survey Telescope (VST) viser ESAs Gaia-rumfartøj i dets position omkring 1,5 million kilometer udenfor Jordens bane.


Satelliten blev opsendt torsdag den 19. december 2013 med det formål at opbygge et 3D-kort over vores galakse over de næste fem år. Kortlægningen af himlen har været en af menneskehedens store udfordringer siden tidernes morgen og Gaia vil bringe forståelsen af vores kosmiske nabolag op på et helt nyt niveau. Den vil måle positionerne og bevægelserne af omkring en milliard stjerner i vores galakse, så vi kan udforske Mælkevejens opbygning, dannelse og udvikling.


Disse nye observationer er resultatet af et tæt samarbejde mellem ESA og ESO for at følge rumfartøjet fra Jorden. Gaia er det mest nøjagtige astrometriske instrument, der nogensinde er bygget, men for at satellittens observationer kan anvendes, må den vide præcist hvor den befinder sig i universet. Den eneste vej til at bestemme rumfartøjets hastighed og position med meget stor præcision er daglige observationer af Gaia fra Jorden med teleskoper som ESOs VST i en kampagne kendt som Ground-Based Optical Tracking eller GBOT.


VST er et 'state-of-the-art' 2,6 meter-teleskop udstyret med OmegaCAM, der er et enormt 268-megapixel CCD-kamera med et synsfelt, som dækker et areal fire gange så stort som fuldmånens. VST har taget disse billeder med OmegaCAM den 23. januar 2014 med et interval på omkring 6,5 minutter. Gaia ses tydeligt som en lille plet, der bevæger sig i forhold til baggrunden af stjerner. Dens position er markeret med en rød cirkel. På disse billeder er rumfartøjet omkring et million gange svagere end de svageste objekter, der kan ses med det blotte øje.


Gaia er tidligere blevet observeret af VST i december 2013 kort tid efter opsendelsen. Gaia er et af de nærmeste objekter VST nogensinde har observeret. Den viste sig præcis på den forventede position og fremstår som et godt eksempel på et succesfuldt samarbejde mellem jord- og rumbaseret astronomi. 

Links

ESAs Gaia mini-websted 
ESAs Gaia-blog


10. februar 2014

Den fantastiske hr. Ræv

Faretruende tæt på kanten af den beboelige verden forstår livet alligevel at bide sig fast. I udkanten af den tørre, varme Atacama-ørken er denne seje sydamerikanske gråræv lige vågnet og strækker sig mageligt. Rævene plejer at være aktive om natten, når temperaturen sænker sig, og alle kan tage en pause fra den brændende chilenske sol.


I baggrunden ses andre tegn på liv. Den hvide kuppel huser det schweiziske 1,2-meter Leonhard Euler teleskop, der beskyttes mod de barske forhold af dets ydre skal. Når himlen bliver mørk over ESOs La Silla-observatorium, vågner en anden berømt natlig dyreart, astronomen, strækker sig og gør sig klar at studere himlen med summende og snurrende teknologi.


Dette billede er taget af ESOs fotoambassadør, Malte Tewes, og indsendt til Flikr-gruppen "Your ESO Pictures". Gruppens billeder gennemgås jævnligt, og de bedste udvælges til at komme med i vores populære serie, Ugens Billede, eller i vores galleri. 

 

Links
Malte Tewes på Flickr 


3. februar 2014

Luft fra Antarktis besøger Paranal

Dette smukke panoramabillede af ESOs Paranal-observatorium blev taget den 5. juli 2012, der var en af de tørreste dage nogensinde ved Very Large Telescope. Paranal ligner en ø midt i billedet med enorme skybanker svævende nedenunder, over det fjerne Stillehav.

Den ekstremt lave fugtighed på Paranal i denne periode blev målt med et vanddamps-radiometer ved navn LHATPRO, der overvåger de atmosfæriske forhold for at støtte observationerne, som udføres på observatoriet [1]. Meteorologer fra to chilenske universiteter har fundet årsagen til disse usædvanligt tørre forhold: Højtliggende luft fra Antarktis, der strømmede langt mod nord og dalede ned over Paranal.

Denne koldfront blev hængende over Paranal i mere end 12 timer og var årsagen til den rekordlave fugtighed i luften over observatoriet [2]. Florian Kerber (ESO) og hans kolleger har analyseret dette usædvanlige vejr og har offentliggjort deres resultater i den britiske tidskrift Monthly Notices of the Royal Astronomical Society, som udkom den 29. januar. Artiklen er tilgængelig her.


Men hvad er der så specialt ved en tør ørken? Det interessante er, at denne grad af tørhed normalt kun opleves i langt større højder fx ved ALMA-observatoriet på Chajnantor-sletten, som ligger 5000 meter over havet. Paranal  ligger kun 2635 meter over havet altså kun ca. halvt så højt. Det er bedst at lave Infrarøde observationer, når der kun er lidt vanddamp i luften. Det betyder, at rutinemæssig overvågning med LHATPRO-radiometret kan give astronomerne mulighed for at udnytte fremtidige tørre perioder på Paranal til at lave enestående infrarøde observationer af universet omkring os.


Billedet blev taget af ESOs fotoambassadør Gabriel Brammer, som tilfældigt oplevede solnedgangen umiddelbart før denne tørre periode, og syntes den var usædvanlig klar og smuk. Gabriel arbejder som astronom på ESOs La Silla-Paranal-observatorium. Når han ikke støtter observatoriets drift, studerer han dannelsen og udviklingen af fjerne galakser ved at bruge verdens meste sofistikerede teleskoper og instrumentering, herunder ESOs Very Large Telescope (VLT) og Rumteleskopet Hubble.

 

Noter

[1] The Low Humidity and Temperature Profiling radiometer (LHATPRO), der er bygget af Radiometer Physics GmbH i Tyskland, bruger kraftige spektrallinjer fra visse grundstoffer for at måle indholdet af vand i atmosfæren.

[2] Luftfugtigheden måles i form af vanddamp, der kan blive til nedbør – et udtryk for hvor meget vand atmosfæren indeholder. Det er mængden af vand i en søjle af atmosfæren, hvis det alt sammen faldt som regn. I dette tilfælde blev der målt kun 0,1 mm vanddamp, som kan blive til nedbør – langt under Paranals sædvanlige niveau på 2 mm, som er i sig selv er meget lavt.

 


27. januar 2014

Interferometri i svømmepølen

Astronomerne bruger ikke alt deres tid i svømmepølen på Paranal-observatoriets Recidencia, men når de gør, synes de, at det er sjovt, at vise hvordan fysiske principper fungerer. På dette billede demonstrere den franske ESO astronom Jean-Babtiste Le Bouquin hvordan bølger - altså vandbølger, ikke lysbølger - kan kombineres eller rettere sagt interferere og skabe større bølger.

Kombination af lysbølger er hovedprincippet bag VLT Interferometer da lyset, der opfanges af de fire 8-meter teleskoper, kombineres ved at bruge et netværk af kanaler og spejle. På denne måde bliver den rumlige opløsning af teleskopet kraftigt forbedret, og med stor nok eksponeringstid kan kameraerne og instrumenterne give den samme mængde detalje som et teleskop med et spejl på 130-meter - hvilket er meget større end noget teleskop der findes - ville kunne.


20. januar 2014

Rosettas komet

I dag vækkes ESAs rumfartøj Rosetta til live efter 31 måneder i dyb dvale i rummet, for endelig at starte indflyvningen mod kometen 67P-Churyumov-Gerasimenko (67P/CG). 

Dette billede viser de seneste observationer af kometen, som er fire kilometer i diameter. Billedet blev taget den 5. oktober 2013 af ESOs Very Large Telescope (VLT), mens kometen var omkring 500 millioner kilometer fra Jorden – lige før den gik om bag Solen og dermed ud af syne, set her fra Jorden.

For at skabe dette billede blev en lang række optagelser bearbejdet for at vise både kometen uden baggrunden af stjerner (til venstre) og stjernefeltet med kometens bane markeret (til højre). Set på baggrund af et tætpakket stjernefelt i retning af Mælkevejens centrum var kometen stadig så langt fra Solen, at dens iskerne ikke udsendte noget gas eller støv, så den ses som en plet. Idet kometen nærmer sig Solen, vil dens overflade opvarmes og isen vil sublimere. Derved frigives støv, der danner en hale.


Observationen markerer begyndelsen på et tæt samarbejde mellem ESA og ESO for at følge kometen fra Jorden under Rosettas møde med 67P/CG senere i år. Rosetta blev opsendt i 2004 med det formål at undersøge kometens overflade ved at landsætte en minisonde på 67P/CG for at se, hvordan overfladen er. [1]

Kometen har en omløbstid om Solen på 6,5 år og lige nu befinder den sig ude omkring Jupiters bane. Den vil komme tættest på Solen – mellem Jorden og Mars' baner – i august 2015. Dette billede tyder på, at kometen ikke er blevet aktiv endnu, så forskerne er opsatte på at se på kometen igen i februar, når den igen er synlig for VLT og meget tættere på Solen.


I mellemtiden er observationerne, der blev lavet i oktober, blevet brugt til at bekræfte kometens bane forud for den store rendezvous-manøvre planlagt for Rosetta i maj måned. Her skal sonden bringes i position til at gå i kredsløb om 67P/CG i august måned. Yderligere beregninger vil blive lavet, når Rosetta kan se kometen med sine egne kameraer. 

Noter


[1] Siden opsendelsen har Rosetta været fem gange rundt om Solen, har øget hastigheden og justeret sin bane mod den endelige destination. Under den koldeste del af missionen, hvor Rosetta var udenfor Jupiters bane, blev rumsonden bragt i dyb dvale. 67P/CG har en forholdsvis stabil og velbestemt bane, så Rosettas egen bane kunne beregnes lang tid før opsendelsen. Kometen er også langt nok fra Solen til, at den er et sikkert mål for missionen. 

Net links


VLT billede af komet 67P/Churyumov-Gerasimenko (67P/CG) i oktober 2013
Komet 67P/Churyumov-Gerasimenkos (67P/CG) bane i oktober 2013

Ugens rumforsknings-billede fra ESA
ESAs oplysninger om Rosetta
ESAs medie-indkaldelse: Rosettas væknings-arrangement
ESOs VLT: Very Large Telescope 


13. januar 2014

ALMA og Chajnantor i tusmørke

Takket være ESOs fotoambassadører kan vi nyde fantastiske billeder taget på ESOs faciliteter på fjerntliggende bjergtoppe i Chile. Babak Tefreshi har taget dette flotte panoramabillede af Atacama Large Millimeter/submillimeter Array (ALMA) antennerne i tusmørke. Det ligner et billede fra en science fiction film, men det viser faktisk det teknologiske syn af ALMA sammen med den rå natur, der er på Chajnantor højsletten, der ligger 5000 meter over havniveau. Resultatet er et fantastisk billede som dette.

ALMA, en international astronomifacilitet, er et partnerskab mellem Europa, Nordamerika og Østasien i samarbejde med Chile. Konstruktionen og driften af ALMA ledes i Europa af ESO, i Nordamerika af National Radio Astronomy Observatory (NRAO), der administreres af Associated Universities, Inc. (AUI), og i Østasien af National Astronomical Observatory of Japan (NAOJ). Joint ALMA Observatory (JAO) står for den samlede ledelse og overordnede styring af konstruktionen, ibrugtagningen og driften af ALMA.


23. december 2013

Glædelig jul og godt nytår fra ESO!

Glædelig jul og godt nytår fra alle ved ESO! Vi ønsker dig en hyggelig slutning på året der gik og et lykkebringende 2014!

Link


16. december 2013

Stjernespor over VLT i Paranal

Dette billede er taget af Babek A. Tafreshi, en af ESOs Fotoambassadører, ved ESOs Paranalobservatorium. Det viser tre af Very Large Telescopes Interferometers (VLTI) fire hjælpeteleskoper. De lange, funklende striber, der ses over dem, er stjernespor. De markerer hver især en enkelt stjernes tilsyneladende vej over den mørke nattehimmel og skyldes Jordens rotation. Denne teknik forstærker også stjernernes naturlige farver, der giver en indikation af deres temperatur, der strækker sig fra ca. 1000 grader Celsius for de rødeste stjerner til nogle få titusinder af grader Celsius for de varmeste, som ser blålige ud. Himlen på dette fjerne og høje sted i Chile er ekstremt klar og der er ingen lysforurening, hvilket giver os dette fantastiske lysshow.


2. december 2013

Zodiakallys oplyser Paranals himmel

Dette imponerende fotografi, der er taget ved ESOs Very Large Telescope (VLT) på Paranal-observatoriet i Chile, viser i midten af billedet Mælkevejen - med sin samling af stjernetåger, stjerner og gasskyer - der stiger op fra VLT enhedsteleskoperne.

Til højre kæmper en lysende bue over horisonten for opmærksomheden. Et smukt næsten trekantet bånd af slørret lys ligger langs ekliptika, og er Solens tilsyneladende vandring over himlen, set fra Jorden.

Denne glød stammer fra sollyset der spredes af støv der ligger spredt i solsystemets plan imellem planeterne. Dette bånd kaldes Zodiac (Dyrekredsen) og rejser sig som en bue på 8 grader på hver side af ekliptika. Den indeholder de traditionelle stjernebilleder i Dyrekredsen.


25. november 2013

Oldtidskonstellationer over ALMA

Babak Tafreshi, en af ESOs fotoambassadører, har fanget Atacama Large Millimeter/submillimeter Array's (ALMA) antenner i et tryllebindende billede, der kombinerer den sydlige himmels skønhed med de utrolige dimensioner af det største astronomiske projekt i verden.

Tusinder af stjerner åbenbarer sig for det blotte øje på den klare himmel over Chajnantor-højsletten. Dets tørre og gennemsigtige nattehimmel er en af grundene til, at ALMA er blevet bygget her. I det øvre, venstre hjørne af billedet er en overraskende klar tætpakket flok af unge stjerner, Pleiadehoben, som var kendt af de fleste oldtidscivilisationer. Konstellationen Orion (Jægeren) er tydeligt synlig over den nærmeste antenne - Orions bælte udgøres af de tre blå stjerner lige til venstre for det røde lys. Ifølge klassisk mytologi var Orion en jæger, der forfulgte Pleiaderne, Atlas' smukke døtre. Set gennem den tynde atmosfære over Atacamaørkenen er det næsten som om denne episke jagt virkeligt sker.

ALMA, en international astronomifacilitet, er et partnerskab mellem Europa, Nordamerika og Østasien i samarbejde med Chile. Konstruktionen og driften af ALMA ledes i Europa af ESO, i Nordamerika af National Radio Astronomy Observatory (NRAO) og i Østasien af National Astronomical Observatory of Japan (NAOJ). Joint ALMA Observatory (JAO) står for den samlede ledelse og overordnede styring af konstruktionen, ibrugtagningen og driften af ALMA.


18. november 2013

Nyt billede af kometen ISON

Dette nye billede af kometen C/2012 S1 (ISON) blev taget af TRAPPIST national telescope på ESOs La Silla-observatorium om morgenen fredag d. 15. november 2013. Kometen ISON blev først set på himlen i september 2012, og vil have sin mindste afstand til Solen sidst i november 2013.

TRAPPIST har overvåget komet-ISON siden midten af oktober ved at bruge bredbånds-filtre, ligesom dem der er brugt til at tage dette billede. Den har også brugt særlige smalbånds-filtre, der kan isolere udstrålingen fra en antal gasser, hvilket gør det muligt for astronomer at tælle hvor mange af hver slags molekyler der udsendes fra kometen.

ISON var meget stille indtil d. 1. november 2013, da dens første udbrud fordoblede det antal gasser der blev udsendt af kometen. D. 13. november lige før dette billede blev taget, rystede et andet udbrud kometen og forøgede dens aktivitet med en faktor ti. Den er nu klar nok til at kunne ses gennem en kikkert fra et mørkt sted på morgenhimlen mod øst. Over de sidste par nætter er kometen blevet stabil på dette nye aktivitetsniveau.

Disse udbrud blev skabt at den intense varme fra Solen, der når isen i kometens lillebitte kerne mens den suser ind mod Solen, hvilket får isen til at sublimere og smide store mængder støv og gas ud i rummet. Når ISON er i sin mindste afstand til Solen d. 28. november (kun 1,2 millioner km fra overfladen - kun en smule mere end Solens diameter!) vil varmen få endnu mere af isen til at sublimere. Dette kan dog også få komet-kernen til at brække i mindre stykker, der vil fordampe fuldstændigt inden kometen bevæger sig væk fra Solens intense varme. Hvis ISON overlever dens tur forbi Solen, kan den blive fantastisk klar på morgenhimlen.

Billedet er sammensat af fire forskellige 30-sekunds eksponeringer gennem blå, grønne, røde og nær-infrarøde filtre. Når kometen bevæger sig foran baggrundsstjernerne kommer de til at ligne multifarvede prikker.

TRAPPIST (TRAnsiting Planets and PlanetesImals Small Telescope) er afsat til at undersøge planetsystemer på to forskellige måder; ved at finde og karakterisere planeter udenfor vores solsystem (exoplaneter) og ved at studere kometer der kredser omkring Solen. Det 60-cm nationale teleskop styres fra et kontrolcenter i Liège, Belgien der ligger 12.000 km væk.

 

Links


11. november 2013

Et panorama af ALMA og Carinatågen

ESOs fotoambassadør Babak Tafreshi har taget dette panoramabillede af Atacama Large Millimeter/submillimeter Arrays (ALMAs) antenner under en klar himmel på Chajnantor højsletten i Chiles Andesbjerge.

Det lyserøde område i venstre side af billedet er Carinatågen. Den ligger i stjernebilledet Carina (Kølen), der ligger omkring 7500 lysår fra Jorden. Denne sky af glødende gas og støv er en af de klareste stjernetåger på himlen og indeholder mange af de klareste og tungeste stjerner vi kender i Mælkevejen, som f.eks. Eta Carinae. Du kan se nogle af de seneste billeder af Carinatågen fra ESO her: eso1208, eso1145, og eso1031.  

ALMA, en international astronomifacilitet, er et partnerskab mellem Europa, Nordamerika og Østasien i samarbejde med Chile. Konstruktionen og driften af ALMA ledes i Europa af ESO, i Nordamerika af National Radio Astronomy Observatory (NRAO), der administreres af Associated Universities, Inc. (AUI), og i Østasien af National Astronomical Observatory of Japan (NAOJ). Joint ALMA Observatory (JAO) står for den samlede ledelse og overordnede styring af konstruktionen, ibrugtagningen og driften af ALMA.


  1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 Næste »
Resultater: 1-20 ud af 105
Bookmark and Share

Se også...