1
00:00:02,520 --> 00:00:06,520
Nyt udsyn

2
00:00:13,520 --> 00:00:14,820
Fantastisk musik, er det ikke?

3
00:00:15,960 --> 00:00:18,320
Men lad os sige du havde en hørefejl.

4
00:00:18,320 --> 00:00:21,850
Hvad hvis du ikke kunne høre de lave frekvenser?

5
00:00:23,180 --> 00:00:24,980
Eller de høje frekvenser?

6
00:00:26,780 --> 00:00:29,470
Astronomer var tidligere i en lignende situation.

7
00:00:30,170 --> 00:00:35,480
Det menneskelige øje er kun følsomt over for en lille del af strålingen i universet.

8
00:00:35,480 --> 00:00:39,500
Vi kan ikke se lys med bølgelængder, der er kortere end violette bølger,

9
00:00:39,500 --> 00:00:41,560
eller længere end røde bølger.

10
00:00:42,290 --> 00:00:45,410
Vi kan bare ikke opfatte hele den kosmiske symfoni.

11
00:00:47,520 --> 00:00:53,020
Infrarødt lys, eller varmestråling, blev opdaget af William Herschel i 1800.

12
00:00:56,600 --> 00:00:59,650
I et mørkt rum kan du ikke se mig.

13
00:01:00,520 --> 00:01:05,100
Men tag infrarøde briller på og du kan "se" min kropsvarme.

14
00:01:08,210 --> 00:01:14,310
Ligeså afslører infrarøde teleskoper kosmiske objekter, der er for kolde til at afgive synligt lys,

15
00:01:14,310 --> 00:01:18,900
som mørke skyer af gas og støv, hvor stjerner og planeter fødes.

16
00:01:28,020 --> 00:01:29,090
I årtier,

17
00:01:29,090 --> 00:01:31,770
har ESO-astronomer været ivrige efter at udforske universet

18
00:01:31,770 --> 00:01:33,690
ved infrarøde bølgelængder.

19
00:01:34,430 --> 00:01:37,370
Men de første detektorer var små og derfor ineffektive.

20
00:01:38,010 --> 00:01:41,130
De gav os et sløret billede af den infrarøde himmel.

21
00:01:43,410 --> 00:01:47,050
Nutidige infrarøde kameraer er store og kraftige.

22
00:01:47,050 --> 00:01:51,930
De er afkølede til meget lave temperaturer for at øge deres følsomhed.

23
00:01:53,520 --> 00:01:58,340
Og ESOs Very Large Telescope er designet til udnytte dem optimalt.

24
00:02:03,230 --> 00:02:10,100
Faktisk virker nogle teknologiske trick, som interferometri, kun i infrarødt.

25
00:02:12,470 --> 00:02:16,710
Vi har udvidet vores udsyn og ser universet i et nyt lys.

26
00:02:20,380 --> 00:02:26,340
Denne mørke klat er en sky af kosmisk støv. Den dækker stjernerne i baggrunden.

27
00:02:26,340 --> 00:02:31,050
Men i infrarødt lys, kan vi kigge lige igennem støvet.

28
00:02:33,080 --> 00:02:36,560
Og her er Orion-tågen, en stjernefødeklinik.

29
00:02:36,560 --> 00:02:40,990
De fleste nyfødte babystjerner er gemt bag støvskyer.

30
00:02:40,990 --> 00:02:47,240
Igen kommer infrarødt lys til undsætning og afslører stjerner, der dannes!

31
00:02:58,440 --> 00:03:02,250
I slutningen af deres liv, blæser stjerner bobler af gas.

32
00:03:02,250 --> 00:03:05,970
Kosmiske seværdigheder ved optiske bølgelængder

33
00:03:05,970 --> 00:03:10,150
- men det infrarøde billede viser mange flere detaljer.

34
00:03:12,500 --> 00:03:14,840
Glem ikke stjernerne og gasskyerne

35
00:03:14,840 --> 00:03:19,830
fanget af det kæmpestore sorte hul i kernen af vores galakse, Mælkevejen.

36
00:03:19,830 --> 00:03:23,510
Uden infrarøde kameraer ville vi aldrig se dem.

37
00:03:25,690 --> 00:03:26,840
I andre galakser,

38
00:03:26,840 --> 00:03:31,980
har infrarøde studier afsløret fordelingen af stjerner som vores egen Sol.

39
00:03:34,930 --> 00:03:38,609
De fjerneste galakser kan kun studeres i infrarødt lys.

40
00:03:38,609 --> 00:03:41,520
Deres lys er blevet forskudt til disse lange bølgelængder,

41
00:03:41,789 --> 00:03:44,020
på grund af universets udvidelse.

42
00:03:46,410 --> 00:03:50,750
Tæt på Paranal er en lille bjergtop med en isoleret bygning på toppen.

43
00:03:51,430 --> 00:03:55,020
Inde i bygningen er 4,1 meter VISTA-teleskopet.

44
00:03:55,490 --> 00:03:59,040
Det er bygget i Storbritannien, ESOs tiende medlemsland.

45
00:04:06,620 --> 00:04:09,750
Lige nu arbejder VISTA kun i infrarødt.

46
00:04:09,750 --> 00:04:14,510
Det bruger et gigantisk kamera, der vejer det samme som en lille lastbil.

47
00:04:14,980 --> 00:04:21,060
Og ja, VISTA giver helt nye udsyn til det infrarøde univers.

48
00:04:22,400 --> 00:04:26,220
ESO har udført optisk astronomi siden sin fødsel for halvtreds år siden.

49
00:04:29,360 --> 00:04:32,370
Og infrarød astronomi i omkring 30 år.

50
00:04:37,720 --> 00:04:40,560
Men der er flere registre i den kosmiske symfoni.

51
00:04:42,520 --> 00:04:46,720
Femtusinde meter over havets overflade, højt i de chilenske Andesbjerge,

52
00:04:46,720 --> 00:04:48,920
ligger Chajnantor-højsletten.

53
00:04:50,440 --> 00:04:53,240
Astronomi kommer ikke højere end dette.

54
00:04:56,540 --> 00:04:59,260
Chajnantor er hjemsted for ALMA

55
00:05:00,550 --> 00:05:03,760
- Atacama Large Millimeter/submillimeter Array.

56
00:05:04,800 --> 00:05:06,680
ALMA er stadig under konstruktion.

57
00:05:07,170 --> 00:05:10,540
På et sted, der er så fjendtligt, at det endda er svært at trække vejret!

58
00:05:13,730 --> 00:05:16,660
Med bare ti af de 66 antenner på plads,

59
00:05:16,660 --> 00:05:21,180
begyndte ALMA sine første observationer i efteråret 2011.

60
00:05:25,600 --> 00:05:31,570
Millimeterbølger fra rummet. For at observere dem, må du være på et højt og tørt sted.

61
00:05:31,570 --> 00:05:36,330
Chajnantor er et af de bedste steder i verden til dette.

62
00:05:41,100 --> 00:05:46,880
Skyer af kold gas og mørkt støv bliver synligt i et par kolliderede galakser.

63
00:05:47,390 --> 00:05:51,960
Det er ikke hvor stjerner fødes, men hvor de bliver undfanget.

64
00:05:55,060 --> 00:05:58,690
Og disse spiralbølger, der strømmer ud fra en døende stjerne

65
00:05:58,690 --> 00:06:01,730
- kunne de skyldes en kredsende planet?

66
00:06:06,270 --> 00:06:08,000
Ved at ændre den måde vi kigger på,

67
00:06:08,000 --> 00:06:12,230
kan vi komme tættere på planeters, stjerners og galaksers oprindelse.

68
00:06:12,830 --> 00:06:16,020
Med den fulde symfoni af kosmos.