1 00:00:02,000 --> 00:00:04,000 Dette er ESOcast! 2 00:00:04,000 --> 00:00:08,000 Med banebrydende videnskab og livet bag kulisserne i ESO, 3 00:00:08,000 --> 00:00:10,000 det Europæiske Syd Observatorium, 4 00:00:11,000 --> 00:00:18,000 udforsker vi den ultimative grænse med vores vært Dr. J alias Dr. Joe Liske. 5 00:00:20,000 --> 00:00:23,000 Hej og velkommen til denne særudgave af ESOcast. 6 00:00:24,000 --> 00:00:27,500 Op til ESOs 50 års jubilæum i oktober 2012 7 00:00:27,500 --> 00:00:30,000 vil vi vise otte særlige indslag, 8 00:00:30,000 --> 00:00:35,000 som portrætterer ESOs første 50 år med at udforske den sydlige himmel. 9 00:00:40,000 --> 00:00:44,000 Nyt udsyn 10 00:00:51,000 --> 00:00:52,300 Fantastisk musik, er det ikke? 11 00:00:53,440 --> 00:00:55,800 Men lad os sige du havde en hørefejl. 12 00:00:55,800 --> 00:00:59,330 Hvad hvis du ikke kunne høre de lave frekvenser? 13 00:01:00,660 --> 00:01:02,460 Eller de høje frekvenser? 14 00:01:04,260 --> 00:01:06,950 Astronomer var tidligere i en lignende situation. 15 00:01:07,650 --> 00:01:12,960 Det menneskelige øje er kun følsomt over for en lille del af strålingen i universet. 16 00:01:12,960 --> 00:01:16,980 Vi kan ikke se lys med bølgelængder, der er kortere end violette bølger, 17 00:01:16,980 --> 00:01:19,040 eller længere end røde bølger. 18 00:01:19,770 --> 00:01:22,890 Vi kan bare ikke opfatte hele den kosmiske symfoni. 19 00:01:25,000 --> 00:01:30,500 Infrarødt lys, eller varmestråling, blev opdaget af William Herschel i 1800. 20 00:01:34,080 --> 00:01:37,130 I et mørkt rum kan du ikke se mig. 21 00:01:38,000 --> 00:01:42,580 Men tag infrarøde briller på og du kan "se" min kropsvarme. 22 00:01:45,690 --> 00:01:51,790 Ligeså afslører infrarøde teleskoper kosmiske objekter, der er for kolde til at afgive synligt lys, 23 00:01:51,790 --> 00:01:56,380 som mørke skyer af gas og støv, hvor stjerner og planeter fødes. 24 00:02:05,500 --> 00:02:06,570 I årtier, 25 00:02:06,570 --> 00:02:09,250 har ESO-astronomer været ivrige efter at udforske universet 26 00:02:09,250 --> 00:02:11,170 ved infrarøde bølgelængder. 27 00:02:11,910 --> 00:02:14,850 Men de første detektorer var små og derfor ineffektive. 28 00:02:15,490 --> 00:02:18,610 De gav os et sløret billede af den infrarøde himmel. 29 00:02:20,890 --> 00:02:24,530 Nutidige infrarøde kameraer er store og kraftige. 30 00:02:24,530 --> 00:02:29,410 De er afkølede til meget lave temperaturer for at øge deres følsomhed. 31 00:02:31,000 --> 00:02:35,820 Og ESOs Very Large Telescope er designet til udnytte dem optimalt. 32 00:02:40,710 --> 00:02:47,580 Faktisk virker nogle teknologiske trick, som interferometri, kun i infrarødt. 33 00:02:49,950 --> 00:02:54,190 Vi har udvidet vores udsyn og ser universet i et nyt lys. 34 00:02:57,860 --> 00:03:03,820 Denne mørke klat er en sky af kosmisk støv. Den dækker stjernerne i baggrunden. 35 00:03:03,820 --> 00:03:08,530 Men i infrarødt lys, kan vi kigge lige igennem støvet. 36 00:03:10,560 --> 00:03:14,040 Og her er Orion-tågen, en stjernefødeklinik. 37 00:03:14,040 --> 00:03:18,470 De fleste nyfødte babystjerner er gemt bag støvskyer. 38 00:03:18,470 --> 00:03:24,720 Igen kommer infrarødt lys til undsætning og afslører stjerner, der dannes! 39 00:03:35,920 --> 00:03:39,730 I slutningen af deres liv, blæser stjerner bobler af gas. 40 00:03:39,730 --> 00:03:43,450 Kosmiske seværdigheder ved optiske bølgelængder 41 00:03:43,450 --> 00:03:47,630 - men det infrarøde billede viser mange flere detaljer. 42 00:03:49,980 --> 00:03:52,320 Glem ikke stjernerne og gasskyerne 43 00:03:52,320 --> 00:03:57,310 fanget af det kæmpestore sorte hul i kernen af vores galakse, Mælkevejen. 44 00:03:57,310 --> 00:04:00,990 Uden infrarøde kameraer ville vi aldrig se dem. 45 00:04:03,170 --> 00:04:04,320 I andre galakser, 46 00:04:04,320 --> 00:04:09,460 har infrarøde studier afsløret fordelingen af stjerner som vores egen Sol. 47 00:04:12,410 --> 00:04:16,089 De fjerneste galakser kan kun studeres i infrarødt lys. 48 00:04:16,089 --> 00:04:19,000 Deres lys er blevet forskudt til disse lange bølgelængder, 49 00:04:19,269 --> 00:04:21,500 på grund af universets udvidelse. 50 00:04:23,890 --> 00:04:28,230 Tæt på Paranal er en lille bjergtop med en isoleret bygning på toppen. 51 00:04:28,910 --> 00:04:32,500 Inde i bygningen er 4,1 meter VISTA-teleskopet. 52 00:04:32,970 --> 00:04:36,520 Det er bygget i Storbritannien, ESOs tiende medlemsland. 53 00:04:44,100 --> 00:04:47,230 Lige nu arbejder VISTA kun i infrarødt. 54 00:04:47,230 --> 00:04:51,990 Det bruger et gigantisk kamera, der vejer det samme som en lille lastbil. 55 00:04:52,460 --> 00:04:58,540 Og ja, VISTA giver helt nye udsyn til det infrarøde univers. 56 00:04:59,880 --> 00:05:03,700 ESO har udført optisk astronomi siden sin fødsel for halvtreds år siden. 57 00:05:06,840 --> 00:05:09,850 Og infrarød astronomi i omkring 30 år. 58 00:05:15,200 --> 00:05:18,040 Men der er flere registre i den kosmiske symfoni. 59 00:05:20,000 --> 00:05:24,200 Femtusinde meter over havets overflade, højt i de chilenske Andesbjerge, 60 00:05:24,200 --> 00:05:26,400 ligger Chajnantor-højsletten. 61 00:05:27,920 --> 00:05:30,720 Astronomi kommer ikke højere end dette. 62 00:05:34,020 --> 00:05:36,740 Chajnantor er hjemsted for ALMA 63 00:05:38,030 --> 00:05:41,240 - Atacama Large Millimeter/submillimeter Array. 64 00:05:42,280 --> 00:05:44,160 ALMA er stadig under konstruktion. 65 00:05:44,650 --> 00:05:48,020 På et sted, der er så fjendtligt, at det endda er svært at trække vejret! 66 00:05:51,210 --> 00:05:54,140 Med bare ti af de 66 antenner på plads, 67 00:05:54,140 --> 00:05:58,660 begyndte ALMA sine første observationer i efteråret 2011. 68 00:06:03,080 --> 00:06:09,050 Millimeterbølger fra rummet. For at observere dem, må du være på et højt og tørt sted. 69 00:06:09,050 --> 00:06:13,810 Chajnantor er et af de bedste steder i verden til dette. 70 00:06:18,580 --> 00:06:24,360 Skyer af kold gas og mørkt støv bliver synligt i et par kolliderede galakser. 71 00:06:24,870 --> 00:06:29,440 Det er ikke hvor stjerner fødes, men hvor de bliver undfanget. 72 00:06:32,540 --> 00:06:36,170 Og disse spiralbølger, der strømmer ud fra en døende stjerne 73 00:06:36,170 --> 00:06:39,210 - kunne de skyldes en kredsende planet? 74 00:06:43,750 --> 00:06:45,480 Ved at ændre den måde vi kigger på, 75 00:06:45,480 --> 00:06:49,710 kan vi komme tættere på planeters, stjerners og galaksers oprindelse. 76 00:06:50,310 --> 00:06:53,500 Med den fulde symfoni af kosmos. 77 00:07:03,500 --> 00:07:07,600 Dette er Dr. J, der afslutter denne særlige episode af ESOcast. 78 00:07:07,600 --> 00:07:10,730 Tag med mig igen næste gang på et andet kosmisk eventyr. 79 00:07:13,460 --> 00:07:15,000 ESOcast er produceret af ESO, 80 00:07:15,000 --> 00:07:16,500 det Europæiske Syd Observatorium. 81 00:07:16,500 --> 00:07:18,940 ESO, det Europæiske Syd Observatorium, 82 00:07:18,940 --> 00:07:21,000 er den mest fremtrædende mellemstatslige videnskabelige og teknologiske organisation indenfor astronomi, 83 00:07:21,000 --> 00:07:22,500 der designer, opfører og driver verdens mest avancerede jordbaserede teleskoper. 84 00:07:25,970 --> 00:07:30,070 Transskription af ESO; oversættelse af Tycho Brahe Planetarium.