E-ELT

Verdens største øje mod himlen

Ekstremt store teleskoper betragtes verden over som en af de højeste prioriteter inden for jordbaseret astronomi. Teleskoperne vil udvide vores viden inden for astrofysik, og give os mulighed for detaljerede undersøgelser af emner som planeter omkring andre stjerner, de første objekter i Universet, supertunge sorte huller samt egenskaberne ved og fordelingen af mørkt stof og mørk energi, der dominerer Universet.

Artist impression of the E-ELTSiden slutningen af 2005 har ESO arbejdet sammen med sin brugerskare af europæiske astronomer og astrofysikere for at definere det nye gigantteleskop, der vil være brug for i midten af det næste årti. Mere end 100 astronomer fra alle europæiske lande var gennem hele 2006 på banen og hjalp ESO's projektkontor med at udarbejde et nyt koncept, hvor både ydelse, pris, tidsplan og risiko omhyggeligt blev vurderet.

Teleskopet blev døbt European Extremely Large Telescope (E-ELT). Dette revolutionerende, nye jordbaserede teleskop med et hovedspejl i 40 meter-klassen bliver det største optiske/nær-infrarøde teleskop i verden: "Verdens største øje mod himlen".

Bemærkelsesværdige og banebrydende opdagelser

Med start af rutinemæssige observationer tidligt i det næste årti vil E-ELT takle de største videnskabelige udfordringer i vores tid. Målene er en række bemærkelsesværdige og banebrydende opdagelser, herunder at opspore jordlignende planeter omkring andre stjerner i den "beboelige zone", hvor liv kan eksistere. Dette er en af de hellige graler i moderne astronomi.

E-ELT vil også udføre "stjerne-arkæologi" i nærtliggende galakser. Teleskopet vil levere fundamentale bidrag til kosmologien ved at måle egenskaberne for de første stjerner og galakser samt undersøge egenskaberne af mørkt stof og mørk energi. Desuden regner astronomerne med uventede opdagelser. Nye og uforudsete spørgsmål vil helt sikkert opstå som følge af de nye opdagelser, E-ELT vil gøre.

Hvis du vil vide (næsten) alt om denne spændende og krævende tekniske udvikling, så klik ind på E-ELT projektets side.

Live image

Follow Cerro Armazones on this live image taken from Cerro Paranal. It is updated every hour during daytime. Click on it to enlarge.

Live