Pressemeddelelser

Tilmeld nyhedsbrev
eso1045da — Pressemeddelelse
Planet fra en anden galakse opdaget
18. november 2010: Et europæisk hold af astronomer har opdaget en exoplanet i kredsløb om en stjerne, der er kommet ind i Mælkevejen fra en anden galakse. Opdagelsen er gjort ved hjælp af MPG/ESO 2,2 meter teleskopet på ESO’s La Silla-observatorium i Chile. Den Jupiter-lignende planet er meget usædvanlig, da den kredser om en stjerne, der nærmer sig slutningen af sit liv, og måske snart bliver opslugt af den. Det giver indblik i vores eget planetsystems skæbne i en fjern fremtid.
eso1044da — Pressemeddelelse
Atomer-for-fred: et galaktisk sammenstød i aktion
10. november 2010: Astronomer fra det Europæiske Syd Observatorium har lavet et spektakulært nyt billede af den berømte galakse ved navn Atomer-for-fred (Atoms-for-Peace, NGC 7252). Dette galaktiske trafikuheld, der er blevet dannet ved et sammenstød mellem to galakser, giver astronomer en fremragende mulighed for at studere, hvordan sammensmeltningen af galakser påvirker udviklingen af galakser i universet.
eso1043da — Pressemeddelelse
EVALSO: en ny højhastigheds-dataforbindelse til chilenske observatorier
4. november 2010: Et nyligt indviet datakabel, der strækker sig 100 kilometer gennem Chiles barske Atacama-ørken, skaber nye muligheder for ESO’s Paranal-observatorium og Observatorio Cerro Armazones. Ved at koble disse faciliteter til den latinamerikanske rygrad for transmission af videnskabelige data, lukkes det sidste hul i højhastighedsforbindelsen mellem observatorierne og Europa.
eso1042da — Pressemeddelelse
Spiralgalakser strippet nøgne
27. oktober 2010: Seks spektakulære spiralgalakser ses i et klart nyt lys på billeder fra ESO’s Very Large Telescope (VLT) på Paranal-observatoriet i Chile. Billederne er taget i infrarødt lys ved hjælp af det imponerende kraftige HAWK-I-kamera, og de vil hjælpe astronomer med at forstå, hvordan de bemærkelsesværdige spiralmønstre i galakser dannes og udvikler sig.
eso1041da — Pressemeddelelse
Gennem den kosmiske tåge
20. oktober 2010: Et europæisk hold af astronomer har ved hjælp af ESO’s Very Large Telescope (VLT) målt afstanden til den hidtil fjerneste galakse. Ved omhyggeligt at analysere den meget svage glød fra galaksen har de fundet ud af, at de ser den på det tidspunkt, hvor universet kun var omkring 600 millioner år gammelt (en rødforskydning på 8,6). Det er de første bekræftende observationer af en galakse, hvis lys får den ugennemsigtige brinttåge, som fyldte kosmos på dette tidlige tidspunkt, til at lette. Resultaterne offentliggøres den 21. oktober i tidsskriftet Nature.
eso1040da — Pressemeddelelse
Galakser kan vokse blidt
13. oktober 2010: Nye observationer fra ESO’s Very Large Telescope viser for første gang direkte, at unge galakser kan vokse ved at suge til sig af den kølige gas omkring dem og bruge det som brændstof til at danne af mange nye stjerner. I de første få milliarder år efter big bang steg massen af en typisk galakse dramatisk. Forståelsen af hvorfor det skete, er et af de mest påtrængende spørgsmål i moderne astrofysik. Resultaterne præsenteres den 14. oktober i tidsskriftet Nature.
eso1039da — Pressemeddelelse
VISTA afslører Enhjørningens hemmelighed
6. oktober 2010: Et nyt infrarødt billede fra ESO’s kortlægningsteleskop, VISTA, viser et ekstraordinært landskab af glødende tråde af gas, mørke skyer og unge stjerner i stjernebilledet Monoceros (Enhjørningen). Dette stjernedannende område, kendt som Monoceros R2, er indhyllet i en kæmpestor mørk sky. Området er næsten helt skjult af interstellart støv, når det ses i synligt lys, men er spektakulært set i infrarødt lys.
eso1038da — Pressemeddelelse
En elegant galakse i et usædvanligt lys
22. september 2010: Et nyt billede taget med det kraftige HAWK-I-kamera, der sidder på ESO’s Very Large Telescope på Paranal-observatoriet i Chile, viser den smukke bjælkespiralgalakse NGC 1365 i infrarødt lys. NGC 1365 er medlem af Fornax-galaksehoben og ligger omkring 60 millioner lysår fra Jorden.
eso1037da — Pressemeddelelse
Et nærtliggende galaktisk mønstereksemplar
8. september 2010: ESO har frigivet et spektakulært nyt billede af NGC 300: en spiralgalakse, der ligner Mælkevejen og ligger i den nærtliggende Sculptor-gruppe af galakser. Denne 50 timers eksponering, der er taget med Wide Field Imager (WFI) på ESO’s La Silla-observatorium i Chile, afslører strukturen af galaksen i stor detalje. NGC 300 ligger ca. seks millioner lysår væk og har en tilsyneladende størrelse på himlen, der er omkring to tredjedele af fuldmånens.
eso1036da — Pressemeddelelse
Supervinds-galaksen NGC 4666
1. september 2010: Galaksen NGC 4666 indtager ærespladsen midt i dette nye billede optaget i synligt lys med Wide Field Imager, der sidder på MPG/ESO 2,2 meter teleskopet på La Silla-observatoriet i Chile. NGC 4666 er en bemærkelsesværdig galakse med meget voldsom stjernedannelse og en udsædvanlig ”supervind” af udstrømmende gas. Den er tidligere blevet observeret i røntgen af ESA’s rumteleskop XMM-Newton, og billedet, som præsenteres her, blev taget for at muliggøre fortsatte undersøgelser af andre objekter, der var blevet opdaget med røntgen-observationerne.
eso1035da — Pressemeddelelse
Rigeste planetsystem fundet
24. august 2010: Ved at bruge ESO’s uovertrufne HARPS-instrument har astronomer opdaget et planetsystem med mindst fem planeter, der kredser om den sollignende stjerne HD10180. Forskerne har også set tegn på, at to andre planeter kan være til stede, hvoraf den ene vil være den letteste, der nogensinde er fundet. Dermed vil systemet minde om vores Solsystem med hensyn til antallet af planeter (syv i forhold til Solsystemets otte planeter). Derudover har holdet fundet ud af, at planeternes afstand til deres stjerne ser ud til at følge et regelmæssigt mønster, som også ses i vores Solsystem.
eso1034da — Pressemeddelelse
Hvor meget masse skal der til at lave et sort hul?
18. august 2010: Ved at bruge ESO’s Very Large Telescope har europæiske astronomer for første gang vist, at en magnetar – en usædvanlig type neutronstjerne – er blevet dannet af en stjerne, der er mindst 40 gange tungere end Solen. Dette resultat er en stor udfordring for de gældende teorier om, hvordan stjerner udvikler sig. En så tung stjerne som denne skulle nemlig være blevet til et sort hul og ikke en magnetar. Det rejser nu et grundlæggende spørgsmål: hvor tung skal en stjerne egentlig være for at blive til et sort hul?
eso1033da — Pressemeddelelse
Ambitiøst kortlægningsprojekt spotter stjernefødestuer
11. august 2010: Astronomer, der afsøger himlen som en del af ESO’s kortlægningsprojekt VISTA Magellanic Cloud Survey, har lavet et spektakulært billede af Taranteltågen i vores nabogalakse, den Store Magellanske Sky. Dette panoramabillede i nærinfrarødt lys fanger selve stjernetågen i stor detalje samt de rige omkringliggende områder af himlen. Billedet blev lavet i startfasen af en meget ambitiøs kortlægning af vores nabogalakser, de Magellanske Skyer, og deres omgivelser.
eso1032da — Pressemeddelelse
Stjerneeksplosion i 3D
4. august 2010: Ved at bruge ESO’s Very Large Telescope har astronomer for første gang fået et tredimensionelt billede af fordelingen af det inderste materiale, der er blevet slynget ud ved en nylig stjerneeksplosion. Ifølge de nye resultater var den oprindelige eksplosion ikke bare kraftig. Den var også mere koncentreret i en bestemt retning. Dette er en stærk indikation af, at supernovaen må have været meget turbulent, og det støtter de seneste computermodeller.
eso1031da — Pressemeddelelse
Funklende stjerne i farverigt nabolag
28. juli 2010: Et spektakulært nyt billede fra ESO’s Wide Field Imager på La Silla-observatoriet i Chile, viser den funklende og usædvanlige stjerne WR 22 og dens farverige omgivelser. WR 22 er en meget varm og klar stjerne, der spreder sin atmosfære ud i rummet med en rate, der er mange millioner gange større end for Solens vedkommende. Den ligger i den ydre del af den dramatiske Carinatåge, som den er dannet af.
eso1030da — Pressemeddelelse
En stjerne, 300 gange tungere end Solen, er opdaget
21. juli 2010: Ved at anvende en kombination af instrumenter på ESO’s Very Large Telescope har astronomer opdaget de til dato tungeste stjerner, hvor den ene er blevet født med masse, der er mere end 300 gange større end Solens. Det er dobbelt så meget som den nuværende almindeligt anerkendte grænse på 150 gange Solens masse. Eksistensen af disse monstre, der er millioner af gange mere lysstærke end Solen og som taber sig på grund af kraftige vinde, kan give et svar på spørgsmålet om ”hvor tunge kan stjerner blive?”.
eso1029da — Pressemeddelelse
Opklaring af mysteriet om tunge stjerners fødsel
14. juli 2010: Astronomer har lavet det første billede af en støvet skive, der ligger tæt omkring en tung babystjerne. Det er et direkte tegn på, at tunge stjerner dannes på samme måde som deres mindre brødre. Denne opdagelse, der er gjort takket være en kombination af ESO’s teleskoper, er beskrevet i en artikel i denne uges udgave af Nature.
eso1028da — Pressemeddelelse
Sort hul blæser stor boble
7. juli 2010: Ved at kombinere observationer med ESO’s Very Large Telescope og NASA’s Chandra røntgenteleskop har astronomer opdaget de kraftigste jetstråler, der nogensinde er set fra et sort hul, som kun er få gange tungere end Solen – et stellart sort hul. Objektet, der også er kendt som en mikrokvasar, blæser en enorm boble af varm gas. Med en størrelse på 1.000 lysår er den dobbelt så stor som andre tilsvarende bobler og selve mikrokvasaren er mange gange mere kraftfuld end nogen anden kendt mikrokvasar. Opdagelsen er beskrevet i denne uges udgave af tidsskriftet Nature.
eso1027da — Pressemeddelelse
R Coronae Australis: en kosmisk akvarel
30. juni 2010: Dette storslåede billede af området omkring stjernen R Coronae Australis er en kombination af optagelser lavet med Wide Field Imager (WFI) på ESO’s La Silla-observatorium i Chile. R Coronae Australis ligger i hjertet af et nærtliggende stjernedannende område og er omgivet af en fin blålig refleksionståge, der er indhyllet i en stor støvsky. Billedet afslører overraskende nye detaljer på denne dramatiske del af himlen.
eso1026da — Pressemeddelelse
VLT ser for første gang superstorm på en exoplanet
23. juni 2010: Astronomer har for første gang målt en superstorm i atmosfæren på en exoplanet, den velstuderede ”varme Jupiter” HD209458b. Højpræcisions-målinger af kuliltegas viser, at gassen strømmer med enorm hastighed fra planetens ekstremt varme dagsside til den køligere natside. Observationerne har også for første gang gjort det muligt at måle planetens banehastighed, hvilket giver en direkte bestemmelse af dens masse.
Resultater: 201-220 ud af 272