eso1328da — Pressemeddelelse

Tre planeter i den beboelige zone af en nærliggende stjerne

Gliese 667C er blevet undersøgt på ny

25. juni 2013

En gruppe astronomer har kombineret nye observationer af Gliese 667C med eksisterende data fra HARPS på ESOs 3,6-meter teleskop i Chile, og har fundet et system, der indeholder mindst seks planeter. Rekord-mange af disse planeter - hele tre af dem - er super-Jorde der ligger i den zone omkring stjernen hvor flydende vand kan eksistere, hvilket gør dem til steder hvor liv muligvis kan forekomme. Dette er det første system med en tætpakket beboelig zone, man nogensinde har fundet.

Gliese 667C er en meget velundersøgt stjerne, med en masse der er lidt mere end en tredjedel af Solens. Den er en del af et trippelstjernesystem kendt som Gliese 667 (også kaldt GJ 667), der ligger 22 lysår væk i stjernebilledet Scorpius (Skorpionen). Dette er rimeligt tæt på os - det vi kalder Solens nabolag - og meget tættere på end stjernesystemerne der er blevet undersøgt af teleskop, som f.eks. planetjægeren Kepler-rumteleskopet.

Ved tidligere undersøgelser af Gliese 667C fandt man ud af, at stjernen var omgivet af tre planeter (eso0939, eso1214), hvoraf en af dem lå i den beboelige zone. Nu har et hold af astronomer ledet af Guillem Anglada-Escudé fra University og Göttingen i Tyskland og Mikko Tuomi fra University of Hertfordshire, Storbritannien studeret systemet på ny. De har brugt observationer fra HARPS samt data fra andre teleskoper [1] for at forbedre det nuværende billede af systemet. De har med sikkerhed fundet op mod syv planeter omkring stjernen [2]. Disse planeter kredser den tredje svage stjerne i et trippelstjernesystem. De to andre stjerner vil ligne et par meget klare stjerner, der både er synlige på dagshimlen og nattehimlen, hvor de vil udsende ligeså meget lys som fuldmånen. De nye planeter fylder den beboelige zone omkring Gliese 667C fuldstændigt op, da der nu ikke er flere stabile kredsløbsbaner i den beboelige zone.

"Vi vidste, at stjernen havde tre allerede kendte planeter, så vi ville se om der måske var flere," siger Tuomi. "Ved at tilføje nogle nye observationer og tage et kig tilbage på de data der allerede eksisterede, blev det muligt for os, at bekræfte de tre allerede kendte planeter, og endda endnu flere, med sikkerhed. Det er helt utroligt spændende at finde tre planeter med lav masse i en stjernes beboelige zone."

Tre af disse planeter er bekræftet som at være super-Jorde- planeter der er tungere end Jorden, men lettere end planter som Uranus eller Neptun - der ligger i deres stjernes beboelige zone. Den beboelige zone er den tynde skal omkring en stjerne hvor vand kan findes i flydende form - hvis betingelserne er rigtige. Dette er første gang at hele tre sådanne planeter er blevet fundet i den beboelige zone i det samme system [3].

"Antallet af potentielt beboelige planeter i vores galakse er meget større end vi havde forventet hvis vi kan finde op til flere af dem rundt om hver lav-masse stjerne. I stedet for at kigge på ti forskellige stjerner for at finde en enkelt beboelig planet, kan vi nu kigge omkring en enkelt og have god chance for at finde indtil flere af dem," tilføjer medforfatter Rory Barned (University of Washington, USA).

Tætpakkede systemer omkring sollignende stjerner er der blevet fundet mange af i Mælkevejen. Omkring sådanne stjerner er de planeter, der kredser tæt omkring deres stjerne meget varme, og det er meget usandsynligt, at de er beboelige. Men dette gælder ikke for koldere og svagere stjerner som Gliese 667C. I dette tilfælde ligger den beboelige zone tættere på stjernen end den afstand Merkur kredser om Solen - det er meget tættere end Solens beboelige zone. Gliese 667 systemet er første gang man har set et system hvor det ser ud til at en stjerne med lav masse, potentielt er vært for flere stenplaneter i den beboelige zone. 

Gaspare Lo Curto, der er ansvarlig for ESOs HARPS siger: "Dette spændende resultat blev i det store hele muliggjort af den kraftfulde HARPS, og dens software, og det viser også den store værdi af ESOs arkiv. Det er meget godt at se flere uafhængige forskningsgrupper udnytte dette unikke instrument og opnå fantastisk præcision."

Og Anglada-Escudé konkluderer: "Disse nye resultater understreger hvor værdifuldt det kan være at gen-analysere data på denne måde og kombinere resultater fra forskellige hold og fra forskellige teleskoper."

Noter

[1] Forskningsgruppen brugte data fra UVES spektrografen på ESOs Very Large Telescope i Chile (for nøjagtigt at bestemme stjernens egenskaber), Carnegie Planet Finder Spectrograph (PFS) på 6,5-meter teleskopet Magellan II på Las Campanas Observatory i Chile, HIRES spectrograf der er fastspændt på 10-meter Keck teleskopet på Mauna Kea på Hawaii samt data fra HARPS (Hight Accuracy Radial velocity Planet Searcher) på ESOs 3,6-meter teleskop i Chile (data blev samlet gennem M-dværgstjerne programmet ledet af X. Bonfils og M. Mayor i 2003-2010, og beskrives her).

[2] Forskningsgruppen kiggede på radialhastighedsdata af Gliese 667C, en metode der ofte bruges til at lede efter exoplaneter. The lavede en robust statistisk Bayes analyse for at finde planeternes signaler. De første fem signaler er meget sikre mens den sjette er en smule mere usikker og den syvende endnu mere usikker. Systemet består af tre super-Jords planeter i den beboelige zone, to varme planeter der ligger længere inde og to køligere planeter der ligger længere ude. Planeterne i den beboelige zone og dem der ligger tættere på stjernen forventes at vende den samme side mod stjernen altid, så dag og år er samme længde, med den ene side altid i lys og den anden altid i mørke.

[3] I vores solsystem ligger Venus tæt op den indre grænse til den beboelige zone, men Mars ligger tæt på den ydre grænse. Den præcise udstrækning af den beboelige zone kommer an på mange faktorer.

Mere information

Denne forskning er præsenteret i den videnskabelige artikel “A dynamically-packed planetary system around GJ 667C with three super-Earths in its habitable zone”, der kan læses i Astronomy & Astrophysics.

Forskningsgruppen bestod af G. Anglada-Escudé (University of Göttingen, Tyskland), M. Tuomi (University of Hertfordshire, Storbritannien), E. Gerlach (Technical University of Dresden, Tyskland), R. Barnes (University of Washington, USA), R. Heller (Leibniz Institute for Astrophysics, Potsdam, Tyskland), J. S. Jenkins (Universidad de Chile, Chile), S. Wende (University of Göttingen, Tyskland), S. S. Vogt (University of California, Santa Cruz, USA), R. P. Butler (Carnegie Institution of Washington, USA), A. Reiners (University of Göttingen, Tyskland), and H. R. A. Jones (University of Hertfordshire, Storbritannien).

ESO er den mest fremtrædende internationale astronomi-organisation i Europa og verdens mest produktive astronomiske observatorium. ESO har i dag følgende 15 medlemslande: Belgien, Brasilien, Danmark, Finland, Frankrig, Holland, Italien, Portugal, Schweiz og Storbritannien, Spanien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland og Østrig. ESOs aktiviteter er fokuseret på design, konstruktion og drift af jordbaserede observationsfaciliteter for at muliggøre vigtige videnskabelige opdagelser inden for astronomi. ESO spiller også en ledende rolle for at fremme og organisere samarbejdet inden for astronomisk forskning. I Chile driver ESO tre unikke observatorier i verdensklasse: La Silla, Paranal og Chajnantor. På Paranal driver ESO Very Large Telescope (VLT), der er verdens mest avancerede astronomiske observatorium til observationer i synligt lys samt to kortlægningsteleskoper. VISTA arbejder i infrarødt lys og er verdens største kortlægningsteleskop, mens VLT Survey Telescope (VST) er det største teleskop, der udelukkende er bygget til at kortlægge himlen i synligt lys. ESO er den europæiske partner i et revolutionerede astronomisk teleskop kaldet ALMA, det største igangværende astronomiske projekt. ESO planlægger i øjeblikket et 39 meter optisk/nær-infrarødt teleskop kaldet European Extremely Large Telescope (E-ELT), der vil blive ”verdens største øje mod himlen”.

Links

Kontakter

Tina Ibsen
Tycho Brahe Planetarium
København, Danmark
Tel: + 45 33 18 19 80
Email: tii@tycho.dk

Guillem Anglada-Escudé
Institut fur Astrophysik, University of Göttingen
Göttingen, Germany
Tel: +49 0551 39 9988
Email: guillem.anglada@gmail.com

Mikko Tuomi
Center for Astrophysics Reseach, Hertfordshire University
Hatfield, UK
Tel: +44 01707 284095
Email: miptuom@utu.fi

Rory Barnes
Department of Astronomy, University of Washington
Seattle, USA
Tel: +1 206 543 8979
Email: rory@astro.washington.edu

Richard Hook
ESO education and Public Outreach Department
Garching bei München, Germany
Tel: +49 89 3200 6655
Mobil: +49 151 1537 3591
Email: rhook@eso.org

Dette er en oversættelse af ESO pressemeddelelse eso1328 lavet af ESON - et netværk af personer i ESOs medlemslande, der er kontaktpunkter for medierne i forbindelse med ESO nyheder, pressemeddelelser mm.
Bookmark and Share

Om pressemeddelelsen

Pressemeddelelse nr.:eso1328da
Navn:Gliese 667C
Type:• Milky Way : Star : Circumstellar Material : Planetary System
Facility:ESO 3.6-metre telescope
Science data:2013A&A...556A.126A

Billeder

Illustration af Gliese 667C systemet
Illustration af Gliese 667C systemet
Planetsystemet omkring Gliese 667C
Planetsystemet omkring Gliese 667C
Himlen omkring stjernen Gliese 667C
Himlen omkring stjernen Gliese 667C

Videoer

Animation af planeternes baner i Gliese 667C systemet
Animation af planeternes baner i Gliese 667C systemet
Animation af Gliese 667C systemet
Animation af Gliese 667C systemet
Artist's impression of the Gliese 667C system
Artist's impression of the Gliese 667C system
tekst kun tilgængelig på engelsk

Se også...