En overraskende superboble

Dette farverige billede viser det stjernedannende område LHA 120-N44 [1] i den Store Magellanske Sky, en af Mælkevejens små satellitgalakser. Billedet er en kombination af en optagelse i synligt lys fra MPG/ESO 2,2 meter-teleskopet på ESOs La Silla-observatorium i Chile med optagelser i infrarødt lys og røntgenstråling fra rumbaserede observatorier.

I midten af dette meget rige område med gas, støv og unge stjerner ligger stjernehoben NGC 1929. Dens tunge stjerner producerer intens stråling, udkaster materiale ved høj hastighed som stjernevinde og raser gennem deres korte, men strålende liv for at eksplodere som supernovaer. Vindene og supernova-chokbølger har skabt et stort hulrum, en såkaldt superboble, i den omkringliggende gas.

Observationer med NASAs Chandra-røntgenobservatorium (her vist med blå farver) afslører varme områder skabt af disse vinde og chokbølger, mens infrarøde data fra NASAs Spitzer-rumteleskop (vist med røde farver) viser, hvor der findes støv og koldere gas. Billedet i synligt lys fra MPG/ESO 2,2 meter-teleskopet (i gule farver) fuldender billedet og viser de varme unge stjerner samt de glødende skyer af gas og støv, der omgiver dem.

Kombinationen af disse forskellige optagelser af dette dramatiske område har gjort det muligt for astronomerne at løse et mysterium: hvorfor udsender N44 og andre, lignende superbobler så kraftig røntgenstråling? Svaret ser ud til at være, at der er to yderligere kilder til kraftig røntgenstråling: supernova-chokbølger, der rammer boblernes vægge og varmt materiale, som fordamper fra væggene. Denne røntgenstråling fra kanten af superboblen ses tydeligt på billedet.

Links

Noter

[1] Betegnelsen for dette objekt viser, at det er indeholdt i kataloget over stjerner og tåger med H-alfa-stråling i de Magellanske Skyer, der blev samlet og udgivet i 1956 af den amerikanske astronom-astronaut Karl Henize (1926-1993). Bogstavet „N“ angiver, at det er en tåge (nebula). Objektet kaldes ofte blot for N44.

Kilde:

Optical: ESO, X-ray: NASA/CXC/U.Mich./S.Oey, IR: NASA/JPL 

Om billedet

Id:potw1236a
Sprog:da
Type:Observation
Udgivelsesdato:3. september 2012 10:00
Størrelse:3600 x 2874 px

Om objektet

Navn:LHA 120-N 44, NGC 1929
Type:• Local Universe : Nebula : Type : Star Formation
• X - Nebulae
Afstand:150000 lysår
Stjernebillede:Dorado

Billedformater

Stor JPEG
4,1 MB
Skrærm JPEG
459,1 KB

Zoombar


Baggrundsbilleder

1024x768
516,1 KB
1280x1024
808,2 KB
1600x1200
1,1 MB
1920x1200
1,2 MB
2048x1536
1,6 MB

Koordinater

Position (RA):5 21 37.98
Position (Dec):-67° 54' 42.75"
Field of view:25.28 x 20.18 arcminutes
Orientering:Nord er 0.1° droite fra lodret

Farver & filtre

BåndTeleskop
Røntgen Chandra X-ray Observatory
OptiskMPG/ESO 2.2-metre telescope
WFI
Infrarød Spitzer Space Telescope

 

Se også...