Om ESO

Loading player...

ESO, det Europæiske Syd Observatorium, er den mest fremtrædende internationale astronomi-organisation i Europa og verdens mest produktive astronomiske observatorium. ESO stiller de mest avancerede forskningsfaciliteter til rådighed for europæiske astronomer og har i dag følgende medlemslande: Belgien, Brasilien, Danmark, Finland, Frankrig, Holland, Italien, Portugal, Schweiz og Storbritannien, Spanien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland og Østrig. Flere lande har udtrykt interesse i medlemskab.

ESO’s hovedsæde, der er organisationens videnskabelige, tekniske og administrative center, ligger i Garching ved München i Tyskland, mens ESO ud over et center i Santiago driver teleskoper ved tre observatorier i Chile. På La Silla driver ESO flere mellemstore optiske teleskoper, herunder det mest succesfulde teleskop til at finde lette exoplaneter. Det såkaldte Very Large Telescope (VLT), der er verdens mest avancerede observatorium til observationer i synligt lys, er placeret på det 2600 meter høje bjerg Paranal, der også huser VLT interferometer (VLTI) og to kortlægnings-teleskoper, VST og VISTA. Det tredje observatorium ligger på i 5000 meters højde på Llano de Chajnantor i nærheden af San Pedro de Atacama. Her er et sub-millimeter teleskop (APEX) i drift, og et gigantisk anlæg af 12 meter sub-millimeter-antenner (ALMA) er under opbygning i samarbejde med Nordamerika, Østasien og Chile.

ESO planlægger et 40 meter optisk/nær-infrarødt teleskop, kaldet European Extremely Large Telescope (E-ELT). E-ELT vil blive verdens største øje mod himlen.

De årlige bidrag fra medlemslandene til ESO beløber sig til omtrent 143 millioner euro, og ESO har omkring 730 ansatte.

Ved at bygge og drive en række af verdens kraftigste jordbaserede astronomiske teleskoper, der muliggør vigtige videnskabelige opdagelser, tilbyder ESO et utal af muligheder for teknologioverførsel og for højteknologi-kontrakter og er som sådan et unikt udstillingsvindue for den europæiske industri.

"An almost unique level of international cooperation is achieved at ESO, and everything is done by those who can do it best, irrespective of their country or institution. This spirit of excellence is an example for all Europe."

Mrs. Maria van der Hoeven, Minister of Education, Culture and Science, the Netherlands

eso headquarters garching

ESO Headquarters

Chile Map

Sites in Chile