1
00:00:02,350 --> 00:00:03,930
Dette er ESOcast!

2
00:00:04,580 --> 00:00:07,800
Med banebrydende videnskab og livet bag kulisserne i ESO, 

3
00:00:07,800 --> 00:00:10,360
det Europæiske Syd Observatorium, 

4
00:00:10,360 --> 00:00:17,650
udforsker vi den ultimative grænse med vores vært Dr. J alias Dr. Joe Liske.

5
00:00:20,360 --> 00:00:23,230
Hej og velkommen til denne særudgave af ESOcast.

6
00:00:23,230 --> 00:00:27,790
Op til ESOs 50 års jubilæum i oktober 2012

7
00:00:27,790 --> 00:00:30,330
vil vi vise otte særlige indslag,

8
00:00:30,330 --> 00:00:35,490
som portrætterer ESOs første 50 år med at udforske den sydlige himmel.

9
00:00:40,060 --> 00:00:44,620
Skarpt syn

10
00:00:46,000 --> 00:00:49,570
Størst er bedst - i hvert fald når det handler om teleskopspejle.

11
00:00:49,570 --> 00:00:54,650
Men store spejle skal være tykke, så de ikke ændrer form under deres egen vægt.

12
00:00:55,320 --> 00:00:59,590
Og virkelig store spejle ændrer form alligevel, uanset hvor tykke og tunge de er.

13
00:01:00,660 --> 00:01:07,340
Løsningen? Tynde letvægtsspejle - og et magisk trick kaldet aktiv optik.

14
00:01:08,310 --> 00:01:11,330
ESO banede vejen for denne teknologi i slutningen af 1980'erne,

15
00:01:11,330 --> 00:01:14,020
med New Technology Telescope.

16
00:01:15,430 --> 00:01:17,690
Og her er det bedste, der findes.

17
00:01:17,690 --> 00:01:23,740
Spejlene på Very Large Telescope - VLT - er 8,2 meter i diameter...

18
00:01:23,740 --> 00:01:26,480
...men kun 20 centimeter tykke.

19
00:01:27,310 --> 00:01:28,310
Og her er magien:

20
00:01:28,970 --> 00:01:31,310
et computerstyret støtte-system sikrer

21
00:01:31,310 --> 00:01:37,060
at spejlet bevarer den ønskede form hele tiden med nanometer-præcision.

22
00:01:53,620 --> 00:01:56,930
VLT er ESOs flagskib.

23
00:01:56,930 --> 00:02:03,840
Fire identiske teleskoper danner fælles front på toppen af Cerro Paranal i det nordlige Chile.

24
00:02:03,840 --> 00:02:06,020
Bygget i slutningen af 1990'erne,

25
00:02:06,020 --> 00:02:10,720
forsyner de astronomer med de bedste tilgængelige teknologier.

26
00:02:15,560 --> 00:02:20,910
Midt i Atacama-ørkenen har ESO skabt et paradis for astronomer.

27
00:02:36,220 --> 00:02:38,540
Forskerne bor i La Residencia,

28
00:02:38,540 --> 00:02:42,220
et gæstehus delvist begravet under jord og sten

29
00:02:42,220 --> 00:02:44,370
på et af de tørreste steder på planeten.

30
00:02:44,850 --> 00:02:50,920
Men indenfor er der frodige palmer, en swimmingpool og... lækre chilenske godter.

31
00:02:54,240 --> 00:02:54,510
Selvfølgelig er

32
00:02:54,510 --> 00:02:59,000
Very Large Telescopes unikke salgsargument ikke dets swimmingpool,

33
00:02:59,000 --> 00:03:02,770
men dets uovertruffne udsigt til universet.

34
00:03:07,580 --> 00:03:11,690
Uden tynde spejle og aktiv optik ville VLT ikke være muligt.

35
00:03:12,180 --> 00:03:13,260
Men der er mere.

36
00:03:13,260 --> 00:03:18,530
Stjerner virker utydelige, selv når de observeres med de bedste og største teleskoper.

37
00:03:18,530 --> 00:03:22,570
Årsagen? Jordens atmosfære forvrænger billederne.

38
00:03:27,280 --> 00:03:31,390
Her kommer det andet magiske trick: adaptiv optik.

39
00:03:33,110 --> 00:03:39,390
På Paranal skydes en laserstråle op i nattehimlen, for at skabe kunstige stjerner.

40
00:03:39,390 --> 00:03:43,000
Sensorer bruger disse stjerner til at måle de atmosfæriske forstyrrelser.

41
00:03:43,000 --> 00:03:46,130
Og hundredevis af gange i sekundet,

42
00:03:46,130 --> 00:03:50,400
korrigeres billedet af computerstyrede deformerbare spejle.

43
00:03:51,910 --> 00:03:57,670
Og virkningen? Som hvis den turbulente atmosfære var fuldstændig forsvundet.

44
00:03:58,070 --> 00:03:59,430
Bare se på forskellen!

45
00:04:06,450 --> 00:04:09,860
Mælkevejen er en gigantisk spiralgalakse.

46
00:04:09,860 --> 00:04:14,170
Og i dens kerne - 27.000 lysår væk -

47
00:04:14,170 --> 00:04:19,610
ligger et mysterium, som ESOs Very Large Telescope har hjulpet med at opklare.

48
00:04:21,839 --> 00:04:25,490
Massive støvskyer blokerer for udsynet til Mælkevejens kerne.

49
00:04:25,490 --> 00:04:29,540
Men følsomme infrarøde kameraer kan se gennem støvet

50
00:04:29,540 --> 00:04:32,270
og afsløre hvad der ligger bag.

51
00:04:38,200 --> 00:04:43,540
Hjulpet på vej af adaptiv optik afslører de dusinvis af røde kæmpestjerner.

52
00:04:43,850 --> 00:04:47,480
Og over flere år ses det, at stjernerne bevæger sig!

53
00:04:47,480 --> 00:04:52,250
De kredser om et usynligt objekt i centrum af Mælkevejen.

54
00:04:54,020 --> 00:04:59,650
Set ud fra stjernernes bevægelse, må det usynlige objekt være ekstremt tungt.

55
00:05:00,420 --> 00:05:06,980
Et kæmpestort sort hul, der er 4,3 millioner gange tungere end Solen.

56
00:05:07,710 --> 00:05:11,740
Astronomer har endda observeret energirige udbrud fra gasskyer,

57
00:05:11,740 --> 00:05:13,490
der falder ind i det sorte hul.

58
00:05:13,490 --> 00:05:18,440
Alt dette er afsløret ved hjælp af adaptiv optik.

59
00:05:20,320 --> 00:05:25,030
Så tynde spejle og aktiv optik gør det muligt at bygge gigantiske teleskoper.

60
00:05:25,030 --> 00:05:28,030
Og den adaptive optik tager sig af atmosfærens turbulens,

61
00:05:28,030 --> 00:05:31,410
og giver os ekstremt skarpe billeder.

62
00:05:32,190 --> 00:05:34,240
Men vi er ikke færdige med trylleriet.

63
00:05:34,240 --> 00:05:38,420
Der er et tredje trick. Og det kaldes interferometri.

64
00:05:41,060 --> 00:05:44,010
VLT består af fire teleskoper.

65
00:05:44,010 --> 00:05:50,150
Sammen kan fungere som et virtuelt teleskop med en diameter på 130 meter.

66
00:05:52,710 --> 00:05:58,330
Lys indfanget af de enkelte teleskoper føres igennem lufttomme tunneler,

67
00:05:58,330 --> 00:06:01,440
og samles i et underjordisk laboratorium.

68
00:06:03,200 --> 00:06:09,260
Her kombineres lysbølgerne ved hjælp af laser-metrologi og indviklede forsinkelses-linjer.

69
00:06:14,140 --> 00:06:19,050
Resultatet er den lyssamlende evne for fire 8,2 meter spejle,

70
00:06:19,050 --> 00:06:25,350
og knivskarpt syn som et imaginært teleskop så stort som halvtreds tennisbaner.

71
00:06:28,220 --> 00:06:31,990
Fire hjælpeteleskoper giver netværket mere fleksibilitet.

72
00:06:31,990 --> 00:06:35,320
De virker små i forhold til de fire giganter.

73
00:06:35,320 --> 00:06:39,970
Men deres spejle er 1,8 meter i diameter.

74
00:06:39,970 --> 00:06:45,560
Det er større end det største teleskop i verden for bare hundrede år siden!

75
00:06:47,280 --> 00:06:50,050
Optisk interferometri er noget af et mirakel.

76
00:06:50,050 --> 00:06:54,250
Stjernemagi skabt i ørkenen.

77
00:06:54,250 --> 00:06:58,250
Og resultaterme er imponerende.

78
00:07:00,360 --> 00:07:04,830
Very Large Telescope Interferimeter afslører halvtreds gange flere detaljer

79
00:07:04,830 --> 00:07:06,900
end Hubble-rumteleskopet.

80
00:07:09,970 --> 00:07:14,200
For eksempel har det givet os et nærbillede af en vampyr-dobbeltstjerne.

81
00:07:16,160 --> 00:07:19,030
En stjerne stjæler materiale fra sin ledsager.

82
00:07:23,670 --> 00:07:28,450
Uregelmæssige pust af stjernestøv er blevet opdaget omkring Betelgeuse -

83
00:07:28,450 --> 00:07:32,410
en stjernekæmpe, der er på vej til at blive en supernova.

84
00:07:34,750 --> 00:07:40,000
Og i støvede skiver omkring nyfødte stjerner har astronomer fundet...

85
00:07:40,990 --> 00:07:44,350
...råmaterialet til fremtidige jordlignende verdener.

86
00:07:45,080 --> 00:07:50,690
Very Large Telescope er menneskehedens skarpeste øje mod himlen.

87
00:07:51,380 --> 00:07:54,760
Men astronomer har andre muligheder for at udvide deres horisonter

88
00:07:54,760 --> 00:07:56,870
og udvide deres udsyn.

89
00:07:56,870 --> 00:07:59,700
På det Europæiske Syd Observatorium,

90
00:07:59,700 --> 00:08:05,590
har de lært at se universet i et helt andet lys.

91
00:08:10,250 --> 00:08:14,010
Dette er Dr. J, der afslutter denne særlige episode af ESOcast.

92
00:08:14,010 --> 00:08:17,390
Tag med mig igen næste gang på et andet kosmisk eventyr.

93
00:08:20,000 --> 00:08:21,290
ESOcast er produceret af ESO,

94
00:08:21,290 --> 00:08:23,470
det Europæiske Syd Observatorium.

95
00:08:23,470 --> 00:08:25,290
ESO, det Europæiske Syd Observatorium,

96
00:08:25,290 --> 00:08:27,470
er den mest fremtrædende mellemstatslige videnskabelige og teknologiske organisation indenfor astronomi,

97
00:08:27,470 --> 00:08:30,000
der designer, opfører og driver verdens mest avancerede jordbaserede teleskoper.

98
00:08:32,000 --> 00:08:39,000
Transskription af ESO; oversættelse af Tycho Brahe Planetarium.

99
00:08:51,530 --> 00:08:54,330
Nu hvor du har styr på ESO,

100
00:08:56,260 --> 00:08:59,730
så rejs ”ud af denne verden” med Hubble.

101
00:09:02,400 --> 00:09:04,730
Hubblecast viser de nyeste opdagelser

102
00:09:04,730 --> 00:09:08,430
fra verdens mest anerkendte og værdsatte rumobservatorium,

103
00:09:11,020 --> 00:09:14,420
NASA/ESAs Rumteleskop Hubble.