1
00:00:02,000 --> 00:00:04,000
Dette er ESOcast!

2
00:00:04,000 --> 00:00:07,500
Med banebrydende videnskab og livet bag kulisserne i ESO,

3
00:00:07,500 --> 00:00:10,000
det Europæiske Syd Observatorium,

4
00:00:10,000 --> 00:00:17,000
udforsker vi den ultimative grænse med vores vært Dr. J alias Dr. Joe Liske.

5
00:00:21,000 --> 00:00:23,000
Hej og velkommen til denne særudgave af ESOcast.

6
00:00:23,000 --> 00:00:27,000
Op til ESOs 50 års jubilæum i oktober 2012 

7
00:00:27,000 --> 00:00:31,000
vil vi vise otte særlige indslag,

8
00:00:31,000 --> 00:00:35,000
som portrætterer ESOs første 50 år med at udforske den sydlige himmel.

9
00:00:40,000 --> 00:00:43,000
Dette er historien om et episk eventyr…

10
00:00:48,000 --> 00:00:53,000
en historie om kosmisk nysgerrighed, mod og udholdenhed…

11
00:00:56,000 --> 00:01:01,000
historien om, hvordan Europa tog sydpå for at udforske stjernerne.

12
00:01:50,000 --> 00:01:54,000
På vej sydpå

13
00:01:55,000 --> 00:02:00,000
Velkommen til ESO, det Europæiske Syd Observatorium.

14
00:02:03,000 --> 00:02:06,000
Halvtreds år gammelt, men mere aktivt end nogensinde før.

15
00:02:12,000 --> 00:02:15,000
ESO er Europas portal til stjernerne.

16
00:02:16,000 --> 00:02:19,000
Her samarbejder astronomer fra femten lande,

17
00:02:19,000 --> 00:02:21,000
for at afsløre universets hemmeligheder.

18
00:02:22,500 --> 00:02:23,500
Hvordan?

19
00:02:23,500 --> 00:02:27,000
Ved at bygge de største teleskoper på Jorden.

20
00:02:27,000 --> 00:02:29,000
Designe følsomme kameraer og instrumenter.

21
00:02:30,000 --> 00:02:32,000
Granske himlen.

22
00:02:34,000 --> 00:02:37,000
De har kigget på objekter nær og fjern,

23
00:02:37,000 --> 00:02:40,000
fra kometer, der krydser gennem Solsystemet,

24
00:02:40,000 --> 00:02:44,000
til fjerne galakser ved den yderste kant af rum og tid,

25
00:02:44,000 --> 00:02:49,000
og har givet os ny indsigt og enestående billeder af universet.

26
00:03:20,500 --> 00:03:23,000
Et univers med dybe mysterier og skjulte hemmeligheder.

27
00:03:24,000 --> 00:03:26,000
Og overvældende skønhed.

28
00:03:27,500 --> 00:03:29,500
Fra afsides bjergtoppe i Chile,

29
00:03:29,500 --> 00:03:32,000
rækker europæiske astronomer ud efter stjernerne.

30
00:03:32,500 --> 00:03:33,500
Men hvorfor Chile?

31
00:03:34,000 --> 00:03:37,000
Hvorfor tog astronomerne sydpå?

32
00:03:41,000 --> 00:03:45,000
Det Europæiske Syd Observatorium har sit hovedkvarter i Garching, Tyskland.

33
00:03:49,000 --> 00:03:53,000
Men fra Europa, er kun en del af himlen synlig.

34
00:03:53,000 --> 00:03:57,000
For at udfylde hullerne, er du nødt til at rejse sydpå.

35
00:04:06,000 --> 00:04:10,000
I mange århundreder viste kort over den sydlige himmel store tomme områder –

36
00:04:10,000 --> 00:04:13,000
himlens Terra Incognita.

37
00:04:15,000 --> 00:04:16,500
1595.

38
00:04:17,000 --> 00:04:21,000
For første gang satte hollandske handlende sejl mod Ostindien.

39
00:04:27,000 --> 00:04:31,000
Om natten målte navigatørerne Pieter Keyser og Frederik de Houtman

40
00:04:31,330 --> 00:04:36,390
positionen af mere end 130 stjerner på den sydlige himmel.

41
00:04:43,000 --> 00:04:48,000
Snart viste himmelglobusser og kort tolv nye stjernebilleder,

42
00:04:48,000 --> 00:04:52,000
som aldrig før var blevet set af en europæer.

43
00:04:54,000 --> 00:04:58,000
Briterne var de første til at bygge en permanent astronomisk forpost

44
00:04:58,000 --> 00:04:59,000
på den sydlige halvkugle.

45
00:05:00,000 --> 00:05:05,000
Royal Observatory ved Kap Det Gode Håb blev grundlagt i 1820.

46
00:05:06,000 --> 00:05:10,500
Ikke meget senere, byggede John Herschel sit eget private observatorium,

47
00:05:10,500 --> 00:05:13,000
tæt på Sydafrikas berømte Table Mountain.

48
00:05:16,000 --> 00:05:17,000
Sikke en udsigt!

49
00:05:17,000 --> 00:05:22,000
Mørk himmel. Klare hobe og skyer af stjerner højt over hovedet.

50
00:05:24,000 --> 00:05:27,000
Ikke mærkeligt, at Harvard-, Yale- og Leiden-observatorierne

51
00:05:27,000 --> 00:05:31,000
fulgte efter med deres egne stationer sydpå.

52
00:05:31,000 --> 00:05:34,000
Men udforskningen af den sydlige himmel

53
00:05:34,000 --> 00:05:38,000
krævede stadig masser af mod, lidenskab og udholdenhed.

54
00:05:43,000 --> 00:05:45,500
Indtil for halvtreds år siden,

55
00:05:45,500 --> 00:05:50,000
var næsten alle store teleskoper placeret nord for ækvator.

56
00:05:51,000 --> 00:05:53,000
Så hvorfor er sydhimlen så vigtig?

57
00:05:55,000 --> 00:05:59,000
Først og fremmest fordi området stort set var uudforsket.

58
00:05:59,500 --> 00:06:02,000
Du kan bare ikke se hele himlen fra Europa.

59
00:06:03,000 --> 00:06:07,000
Et tydeligt eksempel er centrum af Mælkevejen, vores galakse.

60
00:06:07,000 --> 00:06:10,000
Det kan med nød og næppe ses fra den nordlige halvkugle,

61
00:06:10,000 --> 00:06:12,000
men fra den sydlige, ses det højt over hovedet.

62
00:06:14,000 --> 00:06:16,000
Og så er der de Magellanske Skyer –

63
00:06:16,280 --> 00:06:19,600
to små galakser, der ledsager Mælkevejen.

64
00:06:20,500 --> 00:06:25,000
De er usynlige fra nord, men meget iøjnefaldende, når du er syd for ækvator.

65
00:06:26,000 --> 00:06:27,000
Og endelig,

66
00:06:27,000 --> 00:06:31,300
var europæiske astronomer generet af lysforurening og dårligt vejr.

67
00:06:32,000 --> 00:06:34,500
Ved at tage sydpå ville de fleste af deres problemer være løst.

68
00:06:38,000 --> 00:06:42,000
En naturskøn sejltur i Holland, juni 1953.

69
00:06:42,000 --> 00:06:44,500
Det var her, på Ijsselmeer,

70
00:06:44,500 --> 00:06:47,500
at den tysk/amerikanske astronom Walter Baade

71
00:06:47,500 --> 00:06:50,000
og den hollandske astronom Jan Oort

72
00:06:50,000 --> 00:06:53,000
fortalte deres kolleger om deres plan for et europæisk observatorium

73
00:06:53,000 --> 00:06:55,000
på den sydlige halvkugle.

74
00:07:00,000 --> 00:07:04,500
Enkeltvis kunne intet europæisk land konkurrere med USA.

75
00:07:04,500 --> 00:07:06,500
Men sammen, kunne de måske.

76
00:07:07,000 --> 00:07:12,000
Syv måneder senere, samledes tolv astronomer fra seks lande her,

77
00:07:12,000 --> 00:07:14,500
i det statelige Senate Room på universitetet i Leiden.

78
00:07:14,500 --> 00:07:17,000
De underskrev en erklæring,

79
00:07:17,000 --> 00:07:22,000
der udtrykte deres ønske om at etablere et europæisk observatorium i Sydafrika.

80
00:07:23,000 --> 00:07:25,000
Dette banede vejen for ESOs fødsel.

81
00:07:26,000 --> 00:07:29,000
Men vendt lidt! ... Sydafrika?

82
00:07:30,000 --> 00:07:31,500
Tja, det gav selvfølgelig mening.

83
00:07:31,500 --> 00:07:37,000
Sydafrika havde allerede Cape-observatoriet og efter 1909

84
00:07:37,000 --> 00:07:40,000
Transvaal-observatoriet i Johannesburg.

85
00:07:40,000 --> 00:07:44,500
Leiden-observatoriet havde sin egen station sydpå i Hartebeespoort.

86
00:07:47,000 --> 00:07:49,000
I 1955,

87
00:07:49,000 --> 00:07:54,500
opstillede astronomer testudstyr for at finde det bedst mulige sted for et stort teleskop.

88
00:07:54,500 --> 00:08:01,000
Zeekoegat i Great Karoo. Eller Tafelkopje i Bloemfontein.

89
00:08:02,000 --> 00:08:05,000
Men vejret var ikke videre gunstigt.

90
00:08:06,000 --> 00:08:12,000
Omkring 1960 skiftede fokus til det barske landskab i det nordlige Chile.

91
00:08:13,000 --> 00:08:16,000
Amerikanske astronomer planlage også

92
00:08:16,000 --> 00:08:18,500
deres eget observatorium på den sydlige halvkugle her.

93
00:08:18,500 --> 00:08:25,000
Barske ekspeditioner på hesteryg afslørede langt bedre forhold end i Sydafrika.

94
00:08:26,000 --> 00:08:30,000
I 1963 blev terningerne kastet. Det blev Chile.

95
00:08:30,000 --> 00:08:33,000
Seks måneder senere blev Cerro La Silla udpeget,

96
00:08:33,000 --> 00:08:36,000
til det fremtidige sted for det Europæiske Syd Observatorium.

97
00:08:36,000 --> 00:08:40,000
ESO var ikke længere en fjern drøm.

98
00:08:41,000 --> 00:08:47,500
I sidste ende underskrev fem europæiske lande ESO-konventionen, den 5. oktober 1962 -

99
00:08:47,500 --> 00:08:53,000
den officielle fødselsdag for det Europæiske Syd Observatorium.

100
00:08:53,000 --> 00:08:56,500
Belgien, Tyskland, Frankrig, Holland og Sverige

101
00:08:56,500 --> 00:09:01,000
var fast besluttet på i fællesskab at nå de sydlige stjerner.

102
00:09:03,000 --> 00:09:07,000
La Silla og dets omgivelser blev købt af den chilenske regering.

103
00:09:08,000 --> 00:09:10,000
En vej blev bygget i midten af ingenting.

104
00:09:11,000 --> 00:09:16,500
ESOs første teleskop tog form på en stålfabrik i Rotterdam.

105
00:09:18,000 --> 00:09:21,000
Og i december 1966,

106
00:09:21,000 --> 00:09:26,000
åbnede det Europæiske Syd Observatorium sit første øje mod himlen.

107
00:09:26,000 --> 00:09:32,000
Europa havde indledt en storslået rejse mod kosmiske opdagelser.

108
00:09:37,000 --> 00:09:40,500
Dette er Dr. J, der afslutter denne særlige episode af ESOcast.

109
00:09:41,000 --> 00:09:44,000
Tag med mig igen næste gang på et andet kosmisk eventyr.

110
00:09:47,000 --> 00:09:48,500
ESOcast er produceret af ESO,

111
00:09:48,500 --> 00:09:50,000
det Europæiske Syd Observatorium.

112
00:09:51,000 --> 00:09:52,000
ESO, det Europæiske Syd Observatorium,

113
00:09:52,000 --> 00:09:54,000
er den mest fremtrædende mellemstatslige videnskabelige og teknologiske organisation indenfor astronomi,

114
00:09:54,000 --> 00:09:56,000
der designer, opfører og driver verdens mest avancerede jordbaserede teleskoper.

115
00:09:59,000 --> 00:10:05,000
Transskription af ESO; oversættelse af Tycho Brahe Planetarium.

116
00:10:18,000 --> 00:10:21,000
Nu hvor du har styr på ESO,

117
00:10:23,000 --> 00:10:27,000
så rejs ”ud af denne verden” med Hubble.

118
00:10:29,000 --> 00:10:32,000
Hubblecast viser de nyeste opdagelser

119
00:10:32,000 --> 00:10:36,000
fra verdens mest anerkendte og værdsatte rumobservatorium,

120
00:10:37,500 --> 00:10:42,000
NASA/ESAs Rumteleskop Hubble.