Pressemeddelelse

Underlige ting og sager i Saturntågen

27. september 2017

Ud af mørket toner den spektakulære planetariske tåge NGC 7009 - Saturntågen som en gruppe af deforme bobler glødende i pink og blå farver. Det nye billede her er fanget med det kraftige instrument MUSE på ESOs Very Large Telescope (VLT), og det er første gang, det er lykkedes at kortlægge fordelingen af støv inde i en planetarisk tåge. Kortet, som giver os kendskab til et væld af indviklede strukturer i støvets fordeling; skaller, en glorie og en underlig bølgeagtig formation, vil gøre det lettere for astronomerne af forstå, hvordan de planetariske tåger danner disse mærkelige former og symmetrier.

Saturntågen befinder sig omkring 5000 lysår borte, i stjernebilledet Aquarius (Vandbæreren). Tågens navn skyldes, at den i et mindre teleskop ligner den kendte ringplanet set lige fra kanten.

Faktisk har planetariske tåger intet at gøre med planeter. Saturntågen var oprindeligt en let stjerne, som har udvidet sig til en rød kæmpestjerne i slutningen af sin tilværelse, hvor den kaster de ydre lag fra sig. Det afkastede stof blæses så væk af en stærk stjernevind, og det bliver pumpet med energi af den ultraviolette stråling fra den varme kerne, som stadig findes i centeret. Det giver en tåge omkring stjerneresten af støv og klartlysende varm gas. I hjertet af Saturntågen findes stadig den dødsdømte stjerne, som også kan ses på billedet. Den er i færd med at ændre sig til en a hvid dværg [1].

For bedre at forstå, hvordan de planetariske tåger får disse underlige faconer, har et internationalt hold astronomer under ledelse af Jeremy Walsh fra ESO brugt instrumentet MUSE - Multi Unit Spectroscopic Explorer til at spejde ind bag de støvede slør omkring Saturntågen. MUSE er installeret på et af de fire Unit Teleskoper, som udgør Very Large Telescope på ESOs Paranalobservatorium i Chile. Instrumentet er særligt effektivt fordi det ikke blot tager eet billede, men samtidig indhøster information om spektret - altså fordelingen af farver - i ethvert punkt af billedet.

Forskerne brugte MUSE til at skabe det første detaljerede optiske kort over fordelingen af gas og støv i en planetarisk tåge [2]. Resultatet her af Saturntågen afslører mange indviklede strukturer: der er en elliptisk indre skal, en ydre skal og en glorie. Desuden ser vi to strømme af stof, som strækker sig ud fra hver ende af tågens lange akse. Det er noget, som er set før, og de kaldes 'ansae' ('håndtag' på latin).

Forunderligt nok fandt forskerne også en bølgelignende struktur i støvet - noget, som endnu ikke er helt forstået. Der er støv overalt i tågen, men i kanten af den indre skal falder støvmængden markant. Det ser ud som om en proces ødelægger støvet her. Det kan der være flere forskellige forklaringer på. Den indre skal er i bund og grund en chokbølge, som udvider sig, så måske støder den ind i støvkornene og ødelægger dem, eller den skaber en ekstra opvarmning, som får støvet til at fordampe.

Kortlægning af gasser og støv inde i de planetariske tåger vil hjælpe til med bedre at forstå, hvad deres rolle er i livet og døden for de lette stjerner, og det vil også hjælpe astronomerne til en bedre forståelse af, hvordan de planetariske tåger kommer til at få deres mærkelige og indviklede faconer.

Mulighederne med MUSE rækker langt videre end planetariske tåger. Det følsomme instrument kan også bruges til at studere dannelsen af stjerner og galakser i det tidlige univers, og fordelingen af mørkt stofi galaksehobene i nærheden af os. MUSE har også givet os det første 3D-kort af den kendte formation Pillars of Creation i Ørnetågen (eso1518), og vi har et billede af et fantastisk kosmisk sammenstød i en nabogalakse (eso1437).

Noter

[1] Planetariske tåger lever normalt ret kort tid: Saturntågen eksisterer kun nogle få titusinder af år før den har udvidet sig og er kølet ned, så vi ikke længere kan se den. Derefter toner centralstjernen ned og bliver en varm hvid dværg. Samme skæbne venter Solen, men først om cirka 5 milliarder år.

[2] NASA/ESA Hubble Space Telescope har tidligere taget et fantastisk billede af Saturntågen, men til forskel fra MUSE kan Hubbleteleskopet ikke give os spektret i ethvert punkt i hele tågen.

Mere information

ESO er den fremmeste fællesnationale astronomiorganisation i Europa, og verdens langt mest produktive jordbaserede astronomiske observatorium. 16 lande er med i ESO: Belgien, Brazilien, Danmark, Finland, Frankrig, Italien, Nederlandene, Polen, Portugal, Spanien, Sverige, Schweiz, Storbritannien, Tjekkiet, Tyskland og Østrig, og desuden værtsnationen Chile. ESO har et ambitiøst program, som gør det muligt for astronomer at gøre vigtige videnskabelige opdagelser. Programmet har focus på design, konstruktion og drift af stærke jordbaserede observatorier. Desuden har ESO en ledende rolle i formidling og organisering af samarbejde omkring astronomisk forskning. ESO driver tre enestående observatorier i verdensklasse i Chile: La Silla, Paranal og Chajnantor. På Paranal driver ESO VLT, Very Large Telescope, som er verdens mest avancerede observatorium for synligt lys, samt to oversigtsteleskoper. VISTA, som observerer i infrarødt, er verdens største oversigtsteleskop, og VLT Survey Teleskopet er det største teleskop bygget til at overvåge himlen i synligt lys. ESO er en af de største partnere i ALMA, som er det største eksisterende astronomiprojekt. For tiden bygges ELT, et 39 m optisk og nærinfrarødt teleskop på Cerro Armazones, tæt ved Paranal. Det bliver "verdens største himmeløje".

Links

• Fotos af VLT
• Fotos af MUSE
• Pressemeddelelsen om first light of MUSE

Kontakter

Ole J. Knudsen
ESON-Danmark, Stellar Astrophysics Centre, Aarhus Universitet
Aarhus, Danmark
Tel: 8715 5597
Mobil: 4059 4520
Email: eson-denmark@eso.org

Jeremy Walsh
ESO
Garching bei München, Germany
Email: jwalsh@eso.org

Richard Hook
ESO Public Information Officer
Garching bei München, Germany
Tel: +49 89 3200 6655
Mobil: +49 151 1537 3591
Email: rhook@eso.org

Connect with ESO on social media

Dette er en oversættelse af ESO pressemeddelelse eso1731 lavet af ESON - et netværk af personer i ESOs medlemslande, der er kontaktpunkter for medierne i forbindelse med ESO nyheder, pressemeddelelser mm.