eso1329da — Pressemeddelelse

Verdenspremiere på IMAX® 3D filmen 'Det skjulte univers'

Din billet til stjernerne, gennem øjnene på verdens mest kraftfulde teleskoper, på det store lærred og i 3D for første gang

1. juli 2013

3D filmen Det skjulte univers kan ses i IMAX® og storlærred biografer verden over, med verdenspremiere d. 28. juni 2013 hos Great Lakes Science Center i Cleveland, Ohio, USA og d. 29. juni hos Tycho Brahe Planetarium i København, Danmark. Filmen viser de mest moderne teleskoper i høj opløsning i time-lapse i fortryllende 3D udgaver af himmelstrukturer og 3D simuleringer af universets udvikling.

For at besøge de mest avancerede teleskop-faciliteter i verden, bliver man nødt til at rejse meget langt – til steder som de chilenske Andesbjerge i højder op mod 5000 meter. Nu er der en nemmere måde at opleve disse ekstreme steder på.

For første gang i IMAX® 3D kan du i filmen Det skjulte univers nu udforske ESOs flagskibsfacilitet Very Large Telescope (VLT) på lærredet samt besøge det største astronomiske projekt i verden - Atacama Large Millimeter/submillimeter Array (ALMA, en international astronomi-facilitet der støttes af Europa, Nordamerika og Østasien i samarbejde med republikken Chile).

Filmen er instrueret af Russel Scott der filmede i Chile i november 2012. "Oplevelsen af at filme i Atacamaørkenen på observationsfaciliteter i verdensklasse har været fantastisk," siger han. "Nogle af stederne i Andesbjergene virker overjordiske og får dig til at føle, at du er på en anden planet, og denne sensationelle natur — der er mere end vi er vant til — er lige præcis, hvad jeg gerne vil vise publikum."

Fra disse ekstreme beliggenheder på Jorden, vil publikum blive taget på en betagende rejse i det dybe univers ved hjælp af det filmredskab der gør dette bedst: IMAX 3D. Publikum vil se dybt ind i livlige galakser og stjernetåger, rejse over Mars' terræn og være vidne til fantastiske billeder af Solen. Universet bliver bragt til live gennem rigtige billeder og førhen usete 3D simuleringer lavet særligt til det store lærred, der er baseret på astronomiske data samlet af VLT, ALMA og andre teleskoper som NASA/ESAs Hubble Space Telescope, der skaber en medrivende IMAX 3D oplevelse.

"Det skjulte univers vil udforske Solen, vores menneskelige forhold til kosmos og fantastiske udsyn til fjerne galakser på en førhen uset måde, hvilket giver et nyt friskt indblik i universet," forklarer producer Stephen Amezdroz.

Filmen er på engelsk indtalt af den engelske skuespillerinde Miranda Ricardson, der har fundet en Golden Globe for hendes præstation i art-house filmen Enchanted April, og har modtaget flere nomineringer for sine præstationer i Louis Malle's Damage, som hun modtog en BAFTA pris for. På dansk indtales filmen af skuespillerinde Benedikte Hansen.

Det skjulte univers er optaget i 15/70 mm og er produceret af Australiens prisvindende produktionsselskab December Media i samarbejde med Film Victoria, Swinburne University of Technology og ESO. Filmen er også produceret i samarbejde med den dobbelte Oscar-vinder MacGillivray Films, der er verdens førende producer og distributør af IMAX film.

"Vi er begejstrede for at få mulighed for at vise ESOs teleskoper og banebrydende videnskabelige resultater i IMAX," siger Lars Lindberg Christensen, der er leder af ESOs Public Outreach Department. "Kun IMAX formatet, kan få den betagende oplevelse af at se menneskehedens mest avancerede teleskoper i aktion, til at stå rigtigt frem!"

En liste af de steder der viser filmen kan ses på filmens officielle hjemmeside.  

Mere information

ESO er den mest fremtrædende internationale astronomi-organisation i Europa og verdens mest produktive astronomiske observatorium. ESO har i dag følgende 15 medlemslande: Belgien, Brasilien, Danmark, Finland, Frankrig, Holland, Italien, Portugal, Schweiz og Storbritannien, Spanien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland og Østrig. ESOs aktiviteter er fokuseret på design, konstruktion og drift af jordbaserede observationsfaciliteter for at muliggøre vigtige videnskabelige opdagelser inden for astronomi. ESO spiller også en ledende rolle for at fremme og organisere samarbejdet inden for astronomisk forskning. I Chile driver ESO tre unikke observatorier i verdensklasse: La Silla, Paranal og Chajnantor. På Paranal driver ESO Very Large Telescope (VLT), der er verdens mest avancerede astronomiske observatorium til observationer i synligt lys samt to kortlægningsteleskoper. VISTA arbejder i infrarødt lys og er verdens største kortlægningsteleskop, mens VLT Survey Telescope (VST) er det største teleskop, der udelukkende er bygget til at kortlægge himlen i synligt lys. ESO er den europæiske partner i et revolutionerede astronomisk teleskop kaldet ALMA, det største igangværende astronomiske projekt. ESO planlægger i øjeblikket et 39 meter optisk/nær-infrarødt teleskop kaldet European Extremely Large Telescope (E-ELT), der vil blive ”verdens største øje mod himlen”.

December Media er et af Australiens mest erfarne produktionsselskaber i filmproduktion af faktuelle- og dokumentarfilm. Fra sin base i Melbourne er selskabet kendt for sin høje kvalitet af dokumentarfilm og serier til både det australske og internationale marked. Med mere end 20 års erfaring i dokumentarfilm, prisvindende live action og animeret børnefjernsyn, tager December Media et væld af erfaring om udvikling, finansiering og produktion med sig, samtidig med at have et omfattende netværk af distributører og finansielle partnere over hele kloden.

Film Victoria er et statsagentur og strategisk partner til filmindustrien. De finansierede og promoverede gode originale film lavet i Victoria, Australien og gav over 7,2 millioner australske dollars til lokale film og tv produktioner, alene sidste år. Agenturet har sikret produktioner til Victoria både internationalt og fra andre australske stater, heriblandt I Frankenstein, HBO miniserien The Pacific, Don't Be Afraid of the Dark, Where the Wild Things Are, Ghost Rider og Knowing.

Swinburne 3D productions er sammen med Swinburne Universitets Center for Astrophysics and Supercomputing, ledende indenfor videnskabelige film og sofistikerede rumvisualisationer, der kombinerer videnskabelige data med innovative, beskyttede teknikker i CGI animationer og 3D visulation. Swinburne har over 10 års erfaring i film, interaktivt indhold og uddannelsespakker samt produktion af 3D stereo film.

MacGillivray Freeman Films er verdens førende uafhængige producent og distributør af film til store lærreder i IMAX biografer, her i blandt de Oscarnominerede Dolphins og The Living Sea. I de sidste fyrre pr har selskabets film været vist i førende institutioner over hele verden, og gjort den til det første dokumentarproduktionsselskab der solgte for mere end 1 milliard amerikanske dollars (box office). MacGillivray Freemans film er kendt for deres kunstneriske og succesfulde blanding af lærering og underholdning, ligesom deres hyldest til videnskaben og naturen.

Links

Kontakter

Tina Ibsen
Tycho Brahe Planetarium
København, Danmark
Tel: + 45 33 18 19 80
Email: tii@tycho.dk

Lars Lindberg Christensen
Head, ESO education and Public Outreach Department
Garching bei München, Germany
Tel: +49 89 3200 6761
Mobil: +49 173 3872 621
Email: lars@eso.org

Lori Rick
Director of Communications, MacGillivray Freeman Films
Tel: +1 818 212 3434
Email: lrick@macfreefilms.com

Dette er en oversættelse af ESO pressemeddelelse eso1329 lavet af ESON - et netværk af personer i ESOs medlemslande, der er kontaktpunkter for medierne i forbindelse med ESO nyheder, pressemeddelelser mm.
Bookmark and Share

Om pressemeddelelsen

Pressemeddelelse nr.:eso1329da
Type:• Unspecified
• X - Events

Billeder

Plakat til IMAX® 3D filmen Det skjulte univers
Plakat til IMAX® 3D filmen Det skjulte univers
Stilbillede fra IMAX® 3D filmen Det skjulte univers, der viser Carinatågen
Stilbillede fra IMAX® 3D filmen Det skjulte univers, der viser Carinatågen
Stilbillede fra IMAX® 3D filmen Det skjulte univers der viser Mars' overflade
Stilbillede fra IMAX® 3D filmen Det skjulte univers der viser Mars' overflade
Stilbillede fra IMAX® 3D filmen Det skjulte univers, der viser Helixtågen i infrarødt lys
Stilbillede fra IMAX® 3D filmen Det skjulte univers, der viser Helixtågen i infrarødt lys
Stilbillede fra IMAX® 3D filmen Det skjulte univers der viser hvordan det ser ud indenfor i Very Large Telescope
Stilbillede fra IMAX® 3D filmen Det skjulte univers der viser hvordan det ser ud indenfor i Very Large Telescope
Stilbillede fra IMAX® 3D filmen Det skjulte univers der viser ALMAs antenner
Stilbillede fra IMAX® 3D filmen Det skjulte univers der viser ALMAs antenner
Cheffotograf for IMAX® 3D filmen Det skjulte univers, Malcolm Ludgate med et IMAX kamera
Cheffotograf for IMAX® 3D filmen Det skjulte univers, Malcolm Ludgate med et IMAX kamera
Cheffotograf for IMAX® 3D filmen Det skjulte univers, Malcolm Ludgate der filmer
Cheffotograf for IMAX® 3D filmen Det skjulte univers, Malcolm Ludgate der filmer
Klippeformation i Atacamaørkenen
Klippeformation i Atacamaørkenen

Videoer

Det skjulte univers på 30 sekunder
Det skjulte univers på 30 sekunder

Se også...