Pressemeddelelse

Danmarks Kronprinspar besøger ESOs Paranal-observatorium

15. marts 2013

Den 14. marts 2013 besøgte Hans Kongelige Højhed, Kronprinsen af Danmark, ledsaget af sin hustru Hendes Kongelige Højhed, Kronprinsessen, ESOs Paranal-observatorium, som en del af deres officielle besøg i Chile. De blev vist rundt på ESOs verdensførende astronomiske faciliteter i Paranal, af ESOs generaldirektør Tim de Zeeuw.

Den 14. marts 2013 besøgte Hans Kongelige Højhed, Kronprinsen af Danmark, ledsaget af sin hustru Hendes Kongelige Højhed, Kronprinsessen, ESOs Paranal-observatorium, som en del af deres officielle besøg i Chile. De blev vist rundt på ESOs verdensførende astronomiske faciliteter i Paranal, af ESOs generaldirektør Tim de Zeeuw.

Danmarks Kronprinspar besøgte ESOs Paranal-observatorium i forbindelse med deres officielle besøg i Chile. Observatoriet ligger 130 kilometer syd for Antofagasta, i hjertet af Chiles Atacamaørken, den tørreste ørken i verden. I en højde på 2635 meter over havets overflade er Paranal hjemsted for Very Large Telescope (VLT), verdens mest avancerede optiske instrument dedikeret til astronomisk forskning.

Ved ankomsten blev Kronprins Frederik og Kronprinsesse Mary budt velkommen af ESOs generaldirektør, Tim de Zeeuw, der introducerede dem til ESOs banebrydende forskning. Deres Kongelige Højheder, der var ledsaget af Danmarks udenrigsminister Villy Søvndal og den danske ambassadør i Chile Lars Steen Nielsen, besøgte derefter faciliteterne. Først så de Paranals prisvindende Residencia, der huser personalet på stedet, og fortsatte derefter med et besøg til teleskoperne selv, på toppen af Cerro Paranal. Fra platformene hvor teleskoperne ligger, så de Paranals berømte solnedgang, en særlig tradition for personale på arbejde inden starten på deres nattevagt. 

I løbet af besøget sagde HKH Kronprinsen: ”Det er en fornøjelse at besøge sådan en eksklusiv og ledende videnskabelig facilitet. Arbejdet der udføres her er virkeligt enestående. Som danskere er vi stolte af at tage del i denne indsats.”

Generaldirektøren tilføgede: ”Vi er meget beærede over at modtage Kronprinsparret her på Paranal og at kunne introducere dem til vores arbejde. Danmark er en værdifuld og mangeårig medlemsstat og jeg vil gribe denne mulighed for at takke Prinsen og Prinsessen på vegne af ESO for den fortsatte store støtte fra Danmark til vores program. Jeg er specielt glad for, at deres besøg sammenfalder med at Danmark tager et vigtigt skridt imod at slutte sig til European Extemely Large Telescope”

Parret tilbragte natten på Paranal, og efter middagen gik de udenfor for at nyde den stjernerige Paranal himmel igennem et 50 cm hobby teleskop der blev stillet op af ESOs optiske ingeniør Stephane Guisard. To andre danskere, ESOs seniorrådgiver for internationale relationer, Claus Madsen samt lederen for uddannelse og formidling Lars Lindberg Christensen, gav det Kongelige par to signerede bøger de forfattede i forbindelse med ESOs 50 års jubilæum.

Danmark var det første land der tilsluttede sig de grundlæggende fem ESO medlemslande (Belgien, Frankrig, Tyskland, Holland og Sverige) i 1967, og har siden bidraget til store opdagelser på ESO (se danske bidrag til ESO)

Mere information

ESO er den mest fremtrædende internationale astronomi-organisation i Europa og verdens mest produktive astronomiske observatorium. ESO har i dag følgende 15 medlemslande: Belgien, Brasilien, Danmark, Finland, Frankrig, Holland, Italien, Portugal, Schweiz og Storbritannien, Spanien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland og Østrig. ESOs aktiviteter er fokuseret på design, konstruktion og drift af jordbaserede observationsfaciliteter for at muliggøre vigtige videnskabelige opdagelser inden for astronomi. ESO spiller også en ledende rolle for at fremme og organisere samarbejdet inden for astronomisk forskning. I Chile driver ESO tre unikke observatorier i verdensklasse: La Silla, Paranal og Chajnantor. På Paranal driver ESO Very Large Telescope (VLT), der er verdens mest avancerede astronomiske observatorium til observationer i synligt lys samt to kortlægningsteleskoper. VISTA arbejder i infrarødt lys og er verdens største kortlægningsteleskop, mens VLT Survey Telescope (VST) er det største teleskop, der udelukkende er bygget til at kortlægge himlen i synligt lys. ESO er den europæiske partner i et revolutionerede astronomisk teleskop kaldet ALMA, det største igangværende astronomiske projekt. ESO planlægger i øjeblikket et 39 meter optisk/nær-infrarødt teleskop kaldet European Extremely Large Telescope (E-ELT), der vil blive ”verdens største øje mod himlen”.

Links

Kontakter

Tina Ibsen
Tycho Brahe Planetarium
København, Danmark
Tel: +45 33 18 19 80
Email: tii@tycho.dk

Lars Lindberg Christensen
ESO education and Public Outreach Department
Garching bei München, Germany
Tel: +49-89-3200-6761
Mobil: +49-173-3872-621
Email: lars@eso.org

Massimo Tarenghi
ESO Representative in Chile
Santiago, Chile
Tel: +56 2 463 3143
Email: mtarengh@eso.org

Connect with ESO on social media

Dette er en oversættelse af ESO pressemeddelelse eso1314 lavet af ESON - et netværk af personer i ESOs medlemslande, der er kontaktpunkter for medierne i forbindelse med ESO nyheder, pressemeddelelser mm.

Om pressemeddelelsen

Pressemeddelelse nr.:eso1314da
Navn:Paranal, Site visit, Very Large Telescope
Type:Unspecified : Technology : Observatory
Unspecified : People
Facility:Very Large Telescope

Billeder

Danmarks Kronprinspar beundrer nattehimlen over ESOs Paranal-observatorium
Danmarks Kronprinspar beundrer nattehimlen over ESOs Paranal-observatorium
Det danske Kronprinspar i løbet af deres besøg på ESOs Paranal-observatorium
Det danske Kronprinspar i løbet af deres besøg på ESOs Paranal-observatorium
Kronprinsparret på platformen af ESOs Very Large Telescope
Kronprinsparret på platformen af ESOs Very Large Telescope
Danmarks Kronprinspar inden i en af kuplerne af ESOs Very Large Telescope
Danmarks Kronprinspar inden i en af kuplerne af ESOs Very Large Telescope
Danmarks Kronprinspar i løbet af deres besøg på ESOs Paranal-observatorium
Danmarks Kronprinspar i løbet af deres besøg på ESOs Paranal-observatorium

Videoer

Danmarks Kronprinspar i løbet af deres besøg på ESOs Paranal-observatorium
Danmarks Kronprinspar i løbet af deres besøg på ESOs Paranal-observatorium