eso1136da — Pressemeddelelse

Stjernetågen Spejlægget er en fryd for øjet

ESO’s VLT opdager en sjælden godbid

28. september 2011

Astronomer har brugt ESO’s Very Large Telescope (VLT) til at optage et billede af en enorm stjerne, der hører til en af de mest sjældne stjernetyper i Universet: gule hyperkæmper. Det nye billede er det bedste, der nogensinde er taget af en stjerne af denne type, og det viser for første gang en kæmpemæssig støvet dobbeltskal, der omgiver hyperkæmpen. Stjernen og dens skal ligner en æggehvide, der omkranser en æggeblommelignende midte. Det har fået astronomerne til at kalde stjernetågen for Spejlægget.

Den kæmpemæssige stjerne, som astronomerne kalder IRAS 17163-3907 [1], har en diameter, der er omtrent tusind gange større end Solens. Med en afstand på omkring 13.000 lysår fra Jorden er det den nærmeste gule hyperkæmpe, der til dato er fundet. Observationer viser, at den lyser 500.000 gange klarere end Solen [2].

”Dette objekt var allerede kendt for at lyse klart i infrarødt lys, men  overraskende nok har ingen hidtil identificeret det som en gul hyperkæmpe,” siger Eric Lagadec (det Europæiske Syd Observatorium), der stod i spidsen for gruppen, der har lavet de nye billeder.

Observationerne af stjernen og opdagelsen af skallerne omkring den er gjort med det infrarøde kamera VISIR på VLT. Billedet er det første af dette objekt, der klart viser det omkransende materiale og afslører to næsten perfekt kugleformede skaller.

Hvis stjernetågen Spejlægget var placeret i midten af Solsystemet, ville Jorden ligge dybt inde i selve stjernen, mens planeten Jupiter ville kredse lige over dens overflade. Den meget større omkringliggende stjernetåge ville omslutte alle planeterne og dværgplaneterne og måske endda nogle af de kometer, der kredser længere ude end Neptuns bane. Den ydre skal har en radius på mere end 10.000 gange afstanden mellem Jorden og Solen.

Gule hyperkæmper er i en ekstremt aktiv fase af deres udvikling., hvor de gennemgår en række eksplosive begivenheder. Denne stjerne har således udslynget, hvad der svarer til fire gange Solens masse på bare få hundrede år [3]. Materialet, der blev slynget ud ved disse udbrud, har dannet stjernetågens vidtstrakte dobbeltskal, som er lavet af støv, der er rig på silikater og blandet med gas.

Denne aktivitet viser også, at stjernen efter alt at dømme snart får en eksplosiv død – den vil blive en af de næste supernovaeksplosioner i vores galakse [4]. Supernovaer forsyner det omkringliggende interstellare miljø med tiltrængte grundstoffer, og de efterfølgende chokbølger kan sætte gang i dannelsen af nye stjerner.

VLT’s midt-infrarøde instrument VISIR har taget dette ’lækre’ billede af stjernetågen Spejlægget gennem tre midt-infrarøde filtre, der her er gengivet med blå, grønne og røde farver [4].

Noter

[1] Navnet henviser til, at objektet først blev opdaget som en infrarød kilde af IRAS-satellitten i 1983, mens tallene angiver stjernens placering på himlen, som er i hjertet af Mælkevejen i stjernebilledet Scorpius (på dansk Skorpionen).

[2] IRAS 17163-3907 er en af de 30 klareste stjerner på den infrarøde himmel ved en bølgelængde på 12 mikrometer observeret af IRAS, men stjernen er blevet overset, fordi den er ganske svag i synligt lys.

[3] Stjernen vurderes at være omtrent 20 gange så tung som Solen.

[4] Efter at have brændt alt deres brint op, bliver alle stjerner, der er mindst ti gange tungere end Solen, til røde kæmpestjerner. Denne fase slutter, når stjernerne har brugt alt deres helium. Nogle af disse tunge stjerner bruger de næste få millioner år efter stadiet som rød kæmpe som gule hyperkæmper, hvilket er en relativ kort periode af en stjernes levetid. Herefter forvandler de sig hurtigt til en anden usædvanlig stjernetype, der kaldes en lysstærk blå variabel. Disse varme og klare stjerner varierer konstant i lysstyrke og mister materiale på grund af de stærke stjernevinde, der strømmer ud fra dem. Men dette er ikke endestationen på stjernernes udviklingsrejse, da de efterfølgende kan udvikle sig til en anden slags ustabil stjerne, der kaldes Wolf-Rayet-stjerner, før de ender deres liv som voldsomme supernovaeksplosioner.

[5] De tre midt-infrarøde filtre, der blev brugt, lader lys på omkring 8.590 nm (gengivet med blå farver), 11.850 nm (gengivet med grønne farver) og 12.810 nm (gengivet med røde farver) passere.

Mere information

Denne forskning er præsenteret i artiklen “A double detached shell around a post-Red Supergiant: IRAS 17163-3907, the Fried Egg nebula“ af E. Lagadec et al., der er accepteret til publikation i tidsskriftet Astronomy & Astrophysics.

Holdet består af E. Lagadec (ESO, Garching, Tyskland), A.A. Zijlstra (Jodrell Bank Center For Astrophysics, Manchester, Storbritannien), R.D. Oudmaijer (University of Leeds, Storbritannien), T. Verhoelst (Instituut voor Sterrenkunde, Leuven, Belgien), N.L.J. Cox (Instituut voor Sterrenkunde), R. Szczerba (N. Copernicus Astronomical Center, Torun, Polen), D. Mékarnia (Observatoire de la Côte d’Azur, Nice, Frankrig) and H. van Winckel (Instituut voor Sterrenkunde).

ESO, det Europæiske Syd Observatorium, er den mest fremtrædende internationale astronomi-organisation i Europa og verdens mest produktive astronomiske observatorium. ESO har i dag følgende 15 medlemslande: Belgien, Brasilien, Danmark, Finland, Frankrig, Holland, Italien, Portugal, Schweiz og Storbritannien, Spanien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland og Østrig. ESO’s aktiviteter er fokuseret på design, konstruktion og drift af jordbaserede observationsfaciliteter for at muliggøre vigtige videnskabelige opdagelser inden for astronomi. ESO spiller også en ledende rolle for at fremme og organisere samarbejdet inden for astronomisk forskning. I Chile driver ESO tre unikke observatorier i verdensklasse: La Silla, Paranal og Chajnantor. På Paranal driver ESO Very Large Telescope (VLT), der er verdens mest avancerede astronomiske observatorium til observationer i synligt lys samt to kortlægningsteleskoper. VISTA arbejder i infrarødt lys og er verdens største kortlægningsteleskop, mens VLT Survey Telescope (VST) er det største teleskop, der udelukkende er bygget til at kortlægge himlen i synligt lys. ESO er den europæiske partner i et revolutionerede astronomisk teleskop kaldet ALMA, det største igangværende astronomiske projekt. ESO planlægger i øjeblikket et 40 meter optisk/nær-infrarødt teleskop kaldet European Extremely Large Telescope (E-ELT), der vil blive ”verdens største øje mod himlen”.

Links

Kontakter

Michael Linden-Vørnle
Tycho Brahe Planetarium
Copenhagen, Denmark
Tel: +45 33 18 19 97
Email: mykal@tycho.dk

Dr Eric Lagadec
Astronomer, ESO
Garching bei München, Germany
Tel: +49 89 3200 6932
Email: elagadec@eso.org

Richard Hook
Public Information Officer, ESO
Garching bei München, Germany
Tel: +49 89 3200 6655
Email: rhook@eso.org

Dette er en oversættelse af ESO pressemeddelelse eso1136 lavet af ESON - et netværk af personer i ESOs medlemslande, der er kontaktpunkter for medierne i forbindelse med ESO nyheder, pressemeddelelser mm.

Om pressemeddelelsen

Pressemeddelelse nr.:eso1136da
Navn:Fried Egg Nebula, IRAS 17163-3907
Type:• Milky Way : Star : Type : Exotic
• Milky Way : Nebula
Facility:Very Large Telescope
Science data:2011A&A...534L..10L

Billeder

The Fried Egg Nebula
The Fried Egg Nebula
tekst kun tilgængelig på engelsk
The Fried Egg Nebula in the constellation of Scorpius
The Fried Egg Nebula in the constellation of Scorpius
tekst kun tilgængelig på engelsk
Wide-field image of the sky around the Fried Egg nebula
Wide-field image of the sky around the Fried Egg nebula
tekst kun tilgængelig på engelsk

Videoer

Zooming in on The Fried Egg Nebula
Zooming in on The Fried Egg Nebula
tekst kun tilgængelig på engelsk

Se også...