eso1039da — Pressemeddelelse

VISTA afslører Enhjørningens hemmelighed

6. oktober 2010

Et nyt infrarødt billede fra ESO’s kortlægningsteleskop, VISTA, viser et ekstraordinært landskab af glødende tråde af gas, mørke skyer og unge stjerner i stjernebilledet Monoceros (Enhjørningen). Dette stjernedannende område, kendt som Monoceros R2, er indhyllet i en kæmpestor mørk sky. Området er næsten helt skjult af interstellart støv, når det ses i synligt lys, men er spektakulært set i infrarødt lys.

I stjernebilledet Monoceros ligger en aktiv fødestue for stjerner gemt inde i en massiv, mørk sky, der er rig på molekyler og støv. Selv om den på himlen ser ud til at ligge tæt på den mere velkendte Oriontåge, er den faktisk dobbelt så langt væk fra Jorden med en afstand på mere end 2700 lysår. I synligt lys skaber en gruppering af tunge varme stjerner en smuk samling af refleksionståger, hvor det blålige stjernelys spredes fra dele af de mørke, tågede, ydre lag af molekyleskyen. Men de fleste af de nyfødte tunge stjerner forbliver skjulte, da det tykke interstellare støv kraftigt absorberer deres ultraviolette og synlige lys.

I dette smukke infrarøde billede taget fra ESO’s Paranal-observatorium i det nordlige Chile, trænger Visible and Infrared Survey Telescope for Astronomy (VISTA [1], eso0949) gennem det mørke gardin af komisk støv. Billedet afslører i forbavsende detalje de folder, løkker og tråde, der er blevet formet ud af det støvede interstellare materiale af intense partikelvinde og strålingen udsendt af de varme unge stjerner.

”Da jeg første gang så dette billede, sagde jeg bare ’Wow!’ Jeg var forbløffet over at se alle støvtrådene så tydeligt omkring Monoceros R2 hoben samt jetstrømme fra stærkt indpakkede unge stjerner. Disse VISTA-billeder har afsløret et væld af spændende detaljer,” siger Jim Emerson fra Queen Mary, University of London og leder af VISTA-konsortiet.

Med sit enorme synsfelt, store spejl og følsomme kamera er VISTA ideelt til at lave dybe, infrarøde højkvalitets-billeder af store områder på himlen såsom Monoceros R2-regionen. Bredden af VISTA’s synsfelt svarer til omkring 80 lysår på denne afstand. Da støvet stort set er gennemsigtigt ved infrarøde bølgelængder, er mange unge stjerner, der ikke kan ses i synligt lys, synlige her. De tungeste af disse stjerner er mindre end ti millioner år gamle.

Det nye billede er lavet ud fra optagelser i tre forskellige dele af det nærinfrarøde spektrum. I molekyleskyer som Monoceros R2 tillader de lave temperaturer og relativt høje tætheder, at molekyler dannes, såsom brint, der under visse betingelser udsender kraftigt lys i nærinfrarødt lys. Mange af de lyserøde og røde strukturer, der ses i VISTA billedet, er sandsynligvis gløden fra molekylær brint i materiale, der strømmer ud fra unge stjerner.

Monoceros R2 har en tæt kerne, der ikke er mere end to lysår i udstrækning. Den er pakket med meget tunge, unge stjerner samt en hob af klare infrarøde kilder, der typisk er nyfødte, tunge stjerner, som stadig er omgivet af støvede skiver. Dette område ligger i midten af billedet, hvor en langt højere koncentration af stjerner er synlig ved nærmere eftersyn og hvor fremtrædende rødlige træk, sandsynligvis tyder på stråling fra molekylær brint.

Af de klare skyer i midten af billedet er dén længst til højre den klareste refleksionståge i dette område. Den har katalognavnet NGC 2170. I synligt lys ser tågen ud som klare, lyseblå øer i et mørkt hav, mens der i infrarødt lys afsløres hektiske fabrikker i deres indre, hvor hundredvis af tunge stjerner bliver født. NGC 2170, der kan skimtes i en lille kikkert, blev opdaget af William Herschel fra England i 1784.

Stjerner dannes i en proces, der typisk varer nogle få millioner år, og som finder sted inde i store skyer af interstellart materiale, gas og støv, som er hundreder af lysår på tværs. Fordi interstellart støv er ugennemsigtigt for synligt lys, er infrarøde observationer og radioobservationer afgørende for forståelsen af de tidligste stadier af stjernernes udvikling. Ved at kortlægge den sydlige himmel systematisk, vil VISTA samle omkring 300 gigabytes pr. nat. Det giver en enorm mængde af oplysninger om disse områder, som så vil blive undersøgt nærmere af Very Large Telescope (VLT), Atacama Large Millimeter/submillimeter Array (ALMA) og i fremtiden af European Extremely Large Telescope (E-ELT).

Noter

[1] Med sit hovedspejl på 4,1 meter er VISTA det største kortlægningsteleskop i verden og det er udstyret med det største infrarøde kamera monteret på et teleskop med 67 millioner pixels. Det er dedikeret til kortlægning af himlen og begyndte arbejdet i starten af 2010. Fordi VISTA ligger på en bjergtop ved siden af Cerro Paranal, der er hjemsted for ESO’s VLT i det nordlige Chile, har VISTA de samme ekstraordinære observationsbetingelser. Fordi himlen er udsædvanlig klar i denne del af Atacama Ørkenen, der er et af de tørreste steder på Jorden, er Cerro Armazones, som kun ligger 20 km fra Cerro Paranal, for nylig blevet valgt som hjemsted for det fremtidige E-ELT.

Mere information

ESO, det Europæiske Syd Observatorium, er den mest fremtrædende internationale astronomi-organisation i Europa og verdens mest produktive astronomiske observatorium. ESO har i dag følgende 14 medlemslande: Belgien, Danmark, Finland, Frankrig, Holland, Italien, Portugal, Schweiz og Storbritannien, Spanien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland og Østrig. Flere lande har udtrykt interesse i medlemskab. ESO’s aktiviteter er fokuseret på design, konstruktion og drift af jordbaserede observationsfaciliteter for astronomi for at muliggøre vigtige videnskabelige opdagelser. ESO spiller også en ledende rolle for at fremme og organisere samarbejdet inden for astronomisk forskning. I Chile driver ESO tre unikke observatorier i verdensklasse: La Silla, Paranal og Chajnantor. På Paranal driver ESO Very Large Telescope (VLT), der er verdens mest avancerede astronomiske observatorium til observationer i synligt lys. ESO er den europæiske partner i et revolutionerede astronomisk teleskop kaldet ALMA, det største igangværende astronomiske projekt. ESO planlægger i øjeblikket et 42 meter optisk/nær-infrarødt teleskop kaldet European Extremely Large Telescope (E-ELT), der vil blive ”verdens største øje mod himlen”.

Links

Kontakter

Michael Linden-Vørnle
Tycho Brahe Planetarium
Denmark
Tel: +45 33 18 19 97
Email: mykal@tycho.dk

Richard Hook
ESO, Paranal, La Silla, E-ELT and Survey Telescopes Public Information Officer
Garching bei München, Germany
Tel: +49 89 3200 6655
Email: rhook@eso.org

Dette er en oversættelse af ESO pressemeddelelse eso1039 lavet af ESON - et netværk af personer i ESOs medlemslande, der er kontaktpunkter for medierne i forbindelse med ESO nyheder, pressemeddelelser mm.
Bookmark and Share

Om pressemeddelelsen

Pressemeddelelse nr.:eso1039da
Navn:Monoceros R2
Facility:Visible and Infrared Survey Telescope for Astronomy

Billeder

Infrared VISTA view of a stellar nursery in Monoceros*
Infrared VISTA view of a stellar nursery in Monoceros*
tekst kun tilgængelig på engelsk
Infrared/visible light comparison of views of a stellar nursery in Monoceros
Infrared/visible light comparison of views of a stellar nursery in Monoceros
tekst kun tilgængelig på engelsk
Extracts from the VISTA image of the Monoceros R2 star forming region
Extracts from the VISTA image of the Monoceros R2 star forming region
tekst kun tilgængelig på engelsk
Star formation in the constellation of Monoceros
Star formation in the constellation of Monoceros
tekst kun tilgængelig på engelsk
Wide-field view of the field around Monoceros R2
Wide-field view of the field around Monoceros R2
tekst kun tilgængelig på engelsk

Videoer

Zooming in on a stellar nursery in Monoceros
Zooming in on a stellar nursery in Monoceros
tekst kun tilgængelig på engelsk
Infrared/visible crossfade of the Monoceros R2 star-forming region
Infrared/visible crossfade of the Monoceros R2 star-forming region
tekst kun tilgængelig på engelsk

Se også...