Hebe er ikke ophav til meteoritterne alligevel

Området imellem Mars og Jupiter vrimler med klippeknolde, som vi kalder asteroider. Asteroidebæltet anslås at indeholde millioner af små himmellegemer og imellem 1,1 og 1,9 millioner større af slagsen, som er over en kiiometer i diameter. Småstumper af disse småplaneter falder ofte til Jorden som meteoritter. Interessant nok er 34% af alle de meteoritter, som vi finder på Jorden af én og samme type: H-chondrittter. Det er teorien, at alle disse stammer fra det samme oprindelige legeme, og en af de potentielle mistænkte er asteroiden 6 Hebe, som ses her på billedet.

Den er omkring 186 kilometer i diameter, og den har navn efter den græske gudinde for ungdom. Hebe var den sjette asteroide, som blev opdaget. Billederne her er optaget i forbindelse med et projekt for at studere disse miniverdener med instrumentet SPHERE, som er monteret ved  ESOs Very Large Telescope. Ideen var netop at finde ud af, om 6 Hebe er ophav til H-chondritterne.

Ud fra observationerne har astronomerne skabt en model af omdrejningen og 3D formen for 6 Hebe, og ud fra 3Dmodellen er rumfanget af den største forsænkning på 6 Hebe bestemt. Det er sandsynligvis et nedslagskrater fra en kollission, som kan have skabt utallige datter-meteoritter. Imidlertid er rumfanget af hulningen fem gange mindre end det totale rumfang af de asteroidefamilier som viser en sammensætning svarende til H-chondritterne. Det giver som resultat, at 6 Hebe nok alligevel ikke er det mest sandsynlige ophav til H-chondriterne.