Ville du ønske, du var her?

Den franske fotograf Serge Brunier – en af ESO’s fotoambassadører – har skabt dette sammenhængende 360-graders panorama af Chajnantor-plateauet i Atacama-ørkenen, hvor Atacama Large Millimeter/submillimeter Array (ALMA) er under opførelse.

Panoramaprojektionen har forvrænget ALMA-antennernes form en smule, men det giver stadig en fornemmelse af, hvordan det ville være at stå midt i dette imponerende nye observatorium. Panoramaet viser også Chajnantor-plateauets fuldstændige isolation; i en højde af 5000 meter er der næsten ingen former i landskabet bortset fra nogle få bjerg- og bakketoppe.

Selvom det er udfordrende at konstruere et så ambitiøst teleskopprojekt i et afsidesliggende og barskt miljø, er den højde beliggenhed perfekt til submillimeter-astronomi. Det skyldes, at vanddamp i atmosfæren normalt absorberer denne form for stråling, men på højtliggende steder såsom Chajnantor, er luften meget tørrere.

ALMA lavede sine første videnskabelige observationer den 30. september 2011 med en mindre gruppe af antenner. Når observatoriet er færdigt, vil det imponerende syn af halvtreds 12 meter antenner – samt et mindre anlæg af fire 12 meter og tolv 7 meter antenner, kaldet Atacama Compact Array (ACA) – gøre det isolerede landskab lidt mindre tomt. I mellemtiden dokumenterer fotografier som dette udviklingen af en ny teleskopfacilitet i verdensklasse.

ALMA, en international astronomifacilitet, er et partnerskab mellem Europa, Nordamerika og Østasien i samarbejde med Chile. Konstruktion og drift af ALMA ledes for Europa af ESO , for Nordamerika af National Radio Astronomy Observatory (NRAO) og for Østasien af National Astronomical Observatory of Japan (NAOJ). Joint ALMA Observatory (JAO) står for den samlede ledelse samt styring af opførelsen, ibrugtagningen og driften af ALMA.

Links

Kilde:

ESO/S. Brunier

Om billedet

Id:potw1213a
Sprog:da
Type:Foto
Udgivelsesdato:26. marts 2012 10:00
Størrelse:7828 x 2943 px

Om objektet

Navn:Atacama Large Millimeter/submillimeter Array, Panorama
Type:• Unspecified : Technology : Observatory
• X - ALMA

Billedformater

Stor JPEG
6,1 MB
Skrærm JPEG
140,7 KB

Zoombar


Baggrundsbilleder

1024x768
253,5 KB
1280x1024
401,0 KB
1600x1200
579,1 KB
1920x1200
701,2 KB
2048x1536
917,2 KB

 

Se også...