Ugens billede

22. september 2014

Snurrige stjernespor over SEST

Det svenske radioteleskop SEST (Swedish–ESO Submillimetre Telescope) med en paraboldiameter på 15 meter blev bygget i 1987, og det blev brugt på ESOs La Silla observatorium i Chile indtil det blev taget ud af brug i 2003.

Da det blev bygget, var SEST det eneste radioteleskop på den sydlige halvkugle, som kunne observere i submillimeter-radiobølgeområdet. Det var banebryderen for de senere teleskoper Atacama Pathfinder Experiment telescope (APEX), og Atacama Large Millimeter/submillimeter Array (ALMA), som begge befinder sig på Chajnantor højsletten i Chile.

På billedet vrimler det med stjernespor på himlen, fordi kameraet har eksponeret billedet over lang tid. Stjernelyset bliver reflekteret tilbage fra forskellige vinkler fra den store parabol, som er højglanspoleret. I baggrunden ser man kuplen, hvor ESOs 3.6-meter teleskop e stille står og skuer imod kosmos.

Det snurrige billede af SEST teleskopet på La Silla er taget af by ESO Photo Ambassador José Joaquín Pérez. 

Links


15. september 2014

Morgenlys over La Silla

Her ser vi Mælkevejen i tidligt morgenlys, med ESOs La Silla observatorium i forgrunden. La Silla var det første observatorium, som ESO opførte i Chile. Det skete i 1960erne.

 På bakketoppen i midten af billedet ses det firkantede NTT (New Technology Telescope) til venstre, og kuplen til ESOs 3,6 m teleskop til højre. NTT teleskopet er fra 1989. Det har en spejldiameter på 3, 58 m, og det var verdens første med computerstyret hovedspejl. Spejlet er bøjeligt, og dets form bliver hele tiden justeret når der observeres, for at holde den fineste billedkvalitet. Teknikken kaldes "aktiv optik", og den bruges nu på alle større moderne teleskoper - blandt andet på VLT (Very Large Telescope) på Cerro Paranal. Den vil også blive brugt på det fremtidige E-ELT (European Extremely Large Telescope).

 På La Silla findes adskillige andre teleskoper, her iblandt det svenske SEST (Swedish-ESO Submillimetre Telescope) (nu taget ud af brug) og robotteleskopet TAROT, som bruges til at observere fænomener, som kræver en hurtig reaktion. Det kan for eksempel være gammaudbrud.

På bjerget findes også to danske teleskoper: et 50 cm spejlteleskop (nu taget ud af brug) af samme konstruktion som det teleskop, som findes på Ole Rømer-Observatoriet i Aarhus, og et 1,54 m teleskop, som har bidraget med utallige opdagelser siden det blev indviet i 1979.

 Billedet blev taget af José Joaquín Pérez, en af ESOs fotoambassadører. Når José ikke lige tager flotte billeder af nattehimlen, arbejder han som landbrugs ingeniør med speciale i afgrødebeskyttelse i det centrale Chile.


8. september 2014

VLT på sporet efter Rosettas komet

Den klare tågede klat midt på dette billede er en komet med navnet  67P/Churyumov-Gerasimenko, eller 67P/C-G blandt venner.  Det er ikke en hvilkensomhelst komet; det er den komet, som ESAs rumsonde Rosetta nu kredser om mindre end 100 km fra kometens overflade [1]. Rosetta befinder sig dybt inde i kometens koma, så den eneste måde at se hele komet 67P/C-G på er med teleskoper fra Jorden.

Billedet er taget 11. august 2014 med et af de fire 8-meter teleskoper ved ESOs VLT (Very Large Telescope) i Chile. Det er sammensat af 40 individuelle optagelser; hver på 50 sekunder. I processen er baggrundsstjernerne fjernet, så vi får det bedst mulige kig på selve kometen. Rosetta er alt for lille til at kunne ses i denne forstørrelse. Den befinder sig indenfor den ene centrale pixel i billedet.

VLT er fire ens teleskoper, som både kan bruges sammen og individuelt. Dette billede er taget med FORS2-instrumentet (FOcal Reducer and low dispersion Spectrograph 2) på Antu, som er teleskop nummer 1. Antu betyder Solen på det oprindelige sprog  mapuche  i Chile.

FORS2 kan bruges på forskellige måder. I forbindelse med Rosettas opgave ved kometen bruges instrumentet til at bestemme kometens lysstyrke, størrelse og facon og komaens sammensætning.

Selvom 67P/C-G er svagtlysende, er den helt klart aktiv. Den har en  coma af støv, som strækker sig omkring 19.000 km ud fra kernen. Komaen er asymmetrisk fordi støvet bliver blæst væk i retning modsat Solen - som befinder sig udenfor billedet forneden til højre. Kometen er også i gang med at danne den karakteriske komethale.

ESO og  ESA samarbejder om at observere 67P/C-G fra Jorden samtidig med at Rosetta foretager målinger ved kometkernen. Cirka hver anden nat leverer VLT et billede. Ændringer i kometens klarhed bruges til at holde øje med kometens aktivitet, og resultaterne bliver sendt til Rosettaprojektet, så forskerne der bedre kan planlægge rumsondens bane omkring kometen.

Note

[1] Rosetta nåede en afstand på 100 kilometer fra 67P/C-Gs kerne den 6. august 2014, og siden er den kommet tættere på.

Link

ESAs Rosettabilleder m.v.


1. september 2014

Psykedelisk himmel

Dette labre og psykedeliske billede viser en nats observationer af himlens nordpol fra Allgäu Public Observatory i Ottobeuren, Tyskland. Billedet viser observatoriets 0,6 m Cassegrain spejlteleskop, som blev installeret i 1996.

Den gule vifte er en laserstråle fra ESOs Wendelstein laser guide star unit, som er under afprøvning på observatoriet i Allgäu. Det er en mindre udgave af den laser guidestjerne, som senere er installeret på Very Large Telescope på Paranalobservatoriet i Chile.

En laser guidestjerne giver en klar plet på himlen, som kan bruges som referencestjerne. Astronomerne kan så måle hvor meget de rigtige stjerner funkler og tindrer, sådan som vi normalt ser det her fra Jordens overflade. Når man sammenligner målingerne, kan man korrigere teleskopet, og dermed kan man tage skarpere billeder. Det kaldes adaptiv optik.

Links


25. august 2014

Stjerneregn i ørkenen

I Atacamaørkenen i Chile regner det sjældent. Det er kun en enkelt gang med års mellemrum, at der kommer en smule regn eller sne ved ESOs La Silla observatorium, og det sker for det meste når vejret er usædvanligt varmt, for eksempel i forbindelse med vejrfænomenet El Nino. Atacamaørkenen er et af de tørreste steder på Jorden, så det er et fantastisk velegnet sted at kigge på nattehimlen fra.

Selvom det kun regner lidt, kan man istedet med lidt fototricks få det til at regne med stjerner på bjergene i nærheden. Det er det, Diana Juncher fra Niels Bohr Intitutet i København har gjort på dette billede.

Diana, som er PhD-studerende i astronomi, opholdt sig på La Silla i to uger i maj 2013 for at observere exoplaneter i retning af Mælkevejens centrum. Den 21. maj tog hun dette billede af stjernespor fra et sted på bjerget bare 20 m fra det danske 1,54 m teleskop på La Silla. Man sætter kameraet på et stativ og lader lukkeren stå åben et stykke tid, så stjernernes tilsyneladende bevægelse mens Jorden drejer sig bliver til striber. Der er lys nok fra stjernerne til at de naturlige farver på himlen og i terrænet tydeligt kan ses. Billedet er taget over en halv time, som 60 enkeltbilleder på hver 30 sekunder. Hver enkelt stjerne flytter sig altså i så stor en bue over himlen på 30 minutter.

På de fjerne bjergtoppe ligger der en smule sne, og nær horisonten til venstre er der lidt skyer, som befinder sig lavere end La Silla observatoriet. Til højre er der et lidt mere mørkt og rødt område. Det er en åben kobbermine. Chile er verdens langt største kobberproducent, og kobber er Chiles vigtigste indtægtskilde.

Pressebillede af Diana Juncher kan fås ved henvendelse til ESON-Danmark v. Ole J. Knudsen på mailadressen eson-denmark@eso.org.

Links:

Diana Junchers astronomibilleder på Flickr

Stjerneregn på Flickr


18. august 2014

Skyskulpturer på La Sillas himmel

En sjælden stribe af hvide skyer strækker sig hen over himlen over ESOs La Silla Observatorium på dette billede, som er taget 11. juni 2012 af astronomen Alan Fitzsimmons.

Dette tørre og øde område med til tider hårde vindstød er måske ikke lige stedet for folk at slå sig ned, men det er helt ideelt til teleskoper. Tørre ørkenagtige klimaforhold som disse gør, at astronomerne slipper for de almindelige observationsproblemer: atmosfærisk uro, lysforurening og (for det meste) skyer. Det giver et helt klart kig ud i verdensrummet. Selv på denne sjældne skyede dag, var striberne væk ved aftenstide, og der kunne observeres som sædvanligt.

De teleskoper, som bor på La Silla - blandt andet ESOs to store, ESO 3,6 m teleskopet og NTT (New Technology Telescope) har topmoderne instrumenter, så de helt og fuldt kan udnytte de enestående fine observationsforhold i det nordlige Chile.

ESO 3,6 m teleskopet er for tiden påmonteret HARPS-instrumentet (High Accuracy Radial velocity Planet Searcher), som søger efter planeter omkring andre stjerner. NTT var et af de første teleskoper med adaptiv optik, og var det første teleskop med computerstyret hovedspejl.

La Silla var ESOs første observatorium. Det har været i funktion i Chile siden 1960'erne, og det er stadig af uvurderlig betydning.


11. august 2014

Den lange vej til Armazones

I øjeblikket driver ESO tre observatorier i Atacamaørkenen i Chile: La Silla, Paranal og Chajnantor. I baggrunden på dette billede ses Paranal, som er ESOs flagskib, hvor VLT-teleskoperne befinder sig.

 I de kommende år bliver disse tre suppleret med et fjerde; Cerro Armazones, hvor i fremtiden E-ELT (European Extremely Large Telescope) bliver bygget. Med et spejl med en diameter på 39 meter bliver E-ELT verdens største øje mod verdensrummet, når byggeriet er afsluttet omkring 2024.

 Cerro Armazones står i øjeblikket kun i forbindelse med Paranal med 20 km grusvej, men som det ses på billedet er der gang i bygningen af en ny 7 meter bred asfaltvej. Vejbyggeriet, som startede i marts (se ann14019), står det chilenske firma ICAFAL Inginieria y Construccion S.A. for. Det kommer til at tage omkring 16 måneder. Ud over vejen igennem det chilenske ørkenlandskab står ICAFAL også for at kappe toppen af bjerget Cerro Armazones, så der bliver en jævn platform for E-ELT på toppen.


21. juli 2014

Kæmper på arbejde

Dette panoramabillede af ESOs flagskibs facilitet i det nordlige Chile blev taget af ESO fotoambassadør Gabriel Brammer. The Very Large Telescope (VLT) ses, mens det går i gang med at arbejde ved ESOs Paranal-observatorium. Teleskopet er synligt foran en baggrund af klare stjerner med Mælkevejen ovenover.

Brammer har sammenlagt flere billeder med lang eksponeringstid for at danne dette panoramabillede for at fange det svage lys fra Mælkevejen, mens den omkranser de enorme teleskopindkapslinger af VLTs enkelte teleskoper. Hver af disse kæmper er 25 meter høje og er navngivet efter himlens mest synlige objekter i sproget for den lokale Mapuche stamme: Solen, Månen, stjernebilledet Sydkorset og Venus -  Antu, Kueyen, Melipal, and Yepun. Til venstre på billedet vises de mindre hjæpeteleskoper i deres hvide kupler med Den Store og Den Lille Magellaniske Sky over dem.

Kombinationen af flere eksponeringer afslører teleskopernes bevægelser natten igennem, mens de følger deres mål over himlen, idet hvert af dem ledsages af en spøgelsesagtig ekko. At himlen ændrer sig fra den lyse aftenhimmel til den mørke, stjernespækkede udsigt til venstre, viser klart tidens forløb.


30. juni 2014

Impressionistisk solnedgang

Solen går ned bag Paranal-observatoriet og farver himlen med en sammensætning af farver, der kunne minde om et landskab malet af Monet. De tynde skyer gløder varmt i Solens sidste stråler, og luftens kolde klarhed kan næsten føles på huden - og det demonstrerer, hvorfor ESO har valgt dette sted i Chile til deres observatorium. Skyggerne fra skyerne, som kaldes for tusmørkestråler, strækker sig ud fra Solen og bøjer sig mod et punkt stik modsat Solen i dette panoramabillede.

Kuplerne til to ud af de fire hjælpeteleskoper (AT'er) til Very Large Telescope (VLT) kan ses til venstre, hvor de venter tålmodigt på at nattens mørke skal falde på, hvor de skal igang med at kortlægge vores kosmos.

Når Solen er gået ned, vil de fire AT'er sende stjernelys til Very Large Telescope Interferometer (VLTI), der sammensætter lyssignalerne for at danne skarpere billeder af universet. De flytbare AT'er kører på skinner, og dermed kan de bevæge sig rundt på VLT' område for at se himlen fra forskellige vinkler.

Dette billede er blevet indsendt til Flickr gruppen, Your ESO Pictures, den 8. march 2013, af Roger Wesson, som er forskningsassistent ved ESO og som arbejder på Paranal-observatoriet.


23. juni 2014

VLTs kunstige stjerne

ESOs foto ambassadør Gianluca Lombardi har taget dette mageløse billede, der vise et væld af farver. I bunden ses et skær af lyserød og gradvist slår farverne over i de blå og hvide nuancer fra Mælkevejen. De bygninger, der ses i billedets forgrund er Very Large Telescope's(VLT) enhedsteleskoper, som er placeret på ESO's Paranal Observatorium i Chile.

Den markante gule streg der gennemskærer billedet er VLTs laser-stjernesøger. Den er en del af teleskopets adaptive optik system, som kompenserer for de atmosfæriske forstyrrelser, der giver uskarpeheder i billederne. Når lys fra himlen bevæger sig igennem atmosfæren bliver det afbøjet og spredt afhængigt af de lokale variationer i luften. Når det er muligt kalibrerer astronomer deres instrumenter efter en velkendt stjerne, men hvis der ikke er en passende stjerne tæt på det objekt de studerer, må man bruge en kunstig stjerne som laves med en klar og velkendt laserstråle - som det ses på billedet.


16. juni 2014

Vejen til fremtiden

Dette billede viser fremskridtet i konstruktionen af vejen, platformen og en rende til servicerør på det sted, hvor det fremtidige European Extremely Large Telescope (E-ELT) skal ligge på Cerro Armazones. Basislejren kan ses nederst til højre og den nye vej ses at sno sig omkring bjergets fod.

Det chilenske firma ICAFAL Ingenieria y Construccion S.A. begyndte på arbejdet for E-ELT i marts 2014, da de startede på at anlægge vejen til toppen af bjerget. Etableringen forventes at vare 16 måneder. Vejen vil give adgang til den fremtidige bygning af det gigantiske teleskop og vil blive 11 m bred med asfaltering i 7 meters bredde.

Sebastian Rivera Aguila, en af bygningsarbejderne i firmaet, tog dette billede torsdag d. 12. juni 2014 fra et privat fly, der fløj over bjerget.  Han udtrykte sin begejstring således: "Det er virkelig hårdt arbejde at bygge i ørkenen, men jeg er virkelig stolt over og meget glad for at være en del af dette meget vigtige projekt. Tak til ICAFAL og ESO for at lade os være en del af historieskrivningen".

Torsdag d. 19. juni vil ICAFAL sprænge området omkring toppen af Cerro Armazones og dermed løsne omkring 5000 tons klippe.  Det er en del af et stor-skala projekt med formål at udjævne toppen, der vil hjælpe til at forme bjerget, så det kan huse 39m-teleskopet og tilhørende sidebygninger på observatoriet.  En spadestik-ceremoni vil finde sted på Paranal Observatoriet, 20 km væk fra sprængningsområdet for at markere denne milesten på vejen til at opbygge E-ELT.  Hændelsen vil blive live-streamet via webcast på Livestream fra kl 16.30 UTC (18.30 i Danmark) indtil omkring 18.30 UTC (20.30 i Danmark) (tiderne kan ændres).  Deltagerne kan også følge
det hele live på twitter fra @ESO under hashtag #EELTblast og samtidig stille spørgsmål - på engelsk - som vi vil forsøge at svare så vidt muligt direkte.


9. juni 2014

Solopgang over VLT

Dette billed viser starten på solopgangen over “Very Large Telescope” (VLT) ved ESOs Paranal observatorium i Chile. Et af VLTs enheds-teleskoper er synligt i fuldt måneskin nederst til højre i billedet. Længere ude er der to hjælpe-teleskoper, der peger opad.

VLT består af 4 8.2-meter enheds-teleskoper (ET) og fire flytbare hjælpe-teleskoper (HT). Alle disse kan bringes til at arbejde sammen som et gigantisk interferometer: ”Very Large Telescope Interferometer” (VLTI). Lyset, der falder ind på hvert enheds-teleskop, kan føres via underjordiske tunneler og et indviklet system af spejle til en central detektor, hvor astronomerne kan se detaljer 16 gange bedre end med enheds-teleskoperne hver for sig.

Billedet er taget at Nicolas Blind, en astronom, der besøgte Paranal Observatoriet i få dage i december 2012. Skønt Blind kun var der i en kort periode fik han en enestående oplevelse. ”Den fuldstændige stilhed på dette sted er så fredelig og afslappende”, husker han. ”Man kan kun høre lyden af vinden eller måske en vildfaren flagermus i dette øde område. Paranals rene himmel minder mig om, hvor små vi er, og om grunden til, at jeg valgte astronomi som fag.”

Paranal Observatoriet har helt utroligt 330 klare nætter om året. Faktisk er VLT det mest produktive jord-baserede observatorium i verden takket være dette klare vejr, teknologien og den tekniske stab.
Nicolas Blind sendte dette billede til ”Your ESO Pictures” Flickr gruppen. Denne gruppe bliver jævnligt gennemsøgt og de bedste billeder bliver udvalgt til vores populære ”Ugens Billede” serie eller til vores galleri.

 

Links

   "Your ESO Pictures" Flickr gruppe
    Nicolas Blinds Flickr photostream
    Dette billede på Flickr


2. juni 2014

Iklædt stjerner

Indhyllet i sk¾ret af stjerner og mŒnen ses her det fjerde enhedsteleskop (UT4) af ESOs Very Large Telescope (VLT) ved Paranal-observatorium. Det er de selvsamme stjerner teleskopet undersøger hver nat.

Denne majestætiske maskine ligger højt på Cerro Paranal, 2635 meter over havet. Paranal er verdens mest avancerede astronomiske observatorium til optiske undersøgelser af himlen og er ESOs hovedfacilitet, der er huser en samling af teleskoper.

UT4, også kaldt for Yepun (Venus på det lokale sprog), er en af VLTs fire enhedsteleskoper, der hver arbejder tæt med de fire hjælpeteleskoper der som et enkelt instrument danner ESOs super-følsomme Very Large Telescope Interferometer (VLTI). Enhedsteleskopet UT4 ligger i en bygning med termisk kontrol, mens den bruger sit enormt pr¾cise spejl pŒ 8.2 meter i diameter til at skanne himlen og få svar på universets gåder.

De tre andre enhedsteleskoper kaldes for Antu (Solen), Kueyen (Månen) og Melipal (Syd Korset) på Mapuche, sproget der bruges af Mapuche-folket som bor omkring 500 kilometer syd for Santiago.

Billedet blev taget af fotografen, John Colosimo, og har nået at fange både det enkelte teleskops skønhed og kompleksitet.

Link


26. maj 2014

En stjernestrøm over Paranal

Himlen over Paranal-observatoriet i den nordlige Chile er til stor glæde for ESOs billedambassadører, der hele tiden afprøver nye teknikker til at optage dramatiske billeder af det enestående landskab rundt om observatoriet og af de topmoderne faciliteter.


I dette tilfælde har Gianluca Lombardi sammensat flere langtidseksponerede billeder for at opnå dette flotte resultat af ESOs Very Large Telescope (VLT) samt dets hjælpeteleskoper på en sådan måde, at deres bevægelser synes som svage lysglimt under en funklende stjernestrøm, mens stjernernes tilsynladende bevægelse hen over himlen opfanges af kameret som streger p.g.a. Jordens rotation.


VLT er ESOs flagskibs facilitet. Det er ét af verdens mest produktive teleskoper og det mest avancerede optiske instrument, der nogensinde er blevet bygget. 


19. maj 2014

Stor, Større

En lille flok samles ved teleskoperne for at hilse natten velkommen på ESOs Paranal-observatorium i Chile. For de fleste mennesker er solnedgang lig med fyraften og dermed tid til afslapning. Men ikke ved Paranal-observtoriet: her foregår det rigtige arbejde om natten med den klare nattehimmel som arbejdsplads.


Flokken synes lille i forhold til de store teleskoper til venstre på billedet. Kuplerne er hjemsteder for de fire hjælpe-teleskoper, hver 1.8m i diameter, der er dele af ESOs Very Large Telescope (VLT) . Men de ægte kæmper ses yderst til venstre på billedet: hvis hjælpeteleskoperne kan få menneskene til at virke små, kan VLTs teleskoper få dem til at ligne myrer. VLT består af fire 8.2m-teleskoper som vist på billedet og de er hver især et af verdens største teleskoper.


Men i forhold til det kommende European Extremely Large Telescope (E-ELT) er VLTs teleskoper ganske beskedne. E-ELT er planlagt til at få første lys engang i de tidlige 2020ere. Spejlet på E-ELT skal være 39 meter i diameter! I fremtiden vil ESO have større og bedre øjne rettet mod himlen. 


12. maj 2014

Stjernespor over Atacamaørkenens kaktis

Dette smukke fotografi, der er taget i Atacamaørkenen i Chile, viser stjernerne der cirkler rundt om Jordens sydpol, over et kaktusdominerede stille landskab. Stjernesporerne viser den tilsyneladende stjernevandring over nattehimlen, som Jorden langsomt roterer omkring, og er taget ved at bruge en lang eksponeringstid.

En dybere eksponering blev overlejret disse fantastiske spor og afslørede mange flere svagere stjerner, der kun kommer lige over horisonten, den sydlige Mælkevej med sine mørke områder af støv og den velkendte lyserøde glød af Carinatågen. I højre side kan også man se Mælkevejens satellitgalakser, den Store Magellanske Sky (øverst i midten) og den Lille Magellanske Sky (nederst til højre).


5. maj 2014

Planeter på linie over La Silla

Solen går ned bag om La Silla, der er et af ESOs observationssteder i Chile, og danner en flammende orange glød i horisonten.


Dette billede er taget af David Jones og viser tre planeter, der står på linie over ESOs teleskoper i juni 2013. Trioen af planeter til venstre for billedets midte, består af Jupiter (nederst til venstre, næsten usynlig i den orange solnedgang), Venus (i midten) og Merkur (øverste til højre) – se billedet med navnene på.


Der går flere år mellem sådan en opstilling på linie, og den er derfor en særlig nydelse for fotografer og astronomer. En opstilling med tre eller flere himmellegemer kaldes for en syzygy. Se dette syzygy billede, der viser den samme udsigt, menfra maj 2013.


"Det billede blev taget under et femnætters observationsforløb med 3.6 meter New Technology Teleskopet (NTT) ved La Silla og jeg var meget heldig at få tildelt observationstid på nøjagtig det rette tidspunkt for at kunne tage billedet," siger fotografen, David Jones. " Den tætte samling af de tre planeter varede bare en uge, og den næste gang noget lignede igen dukker op vil være omkring 2026. Derfor var det meget heldigt, at jeg fik taget billedet."


La Silla ligger på et af de tørreste steder på jorden, på udkanten af Chiles Atacama-ørken, hvor atmosfæren er så stabil, at himlen kan ses med krystalklar skarphed. Dette billede er faktisk en kombination af to billeder med forskellige eksponeringstid, der giver en detaljeret udsigt over observatoriet mens solen går ned.

Links

* David Jones' billede på Flickr
* Planeter står på linie over La Sille (med forklaringer) 


28. april 2014

Lamaer ved La Silla

Dette billede viser en gammel, solskoldet kampesten ved ørkenens udkant, der ligger omkring 2.400 meter over havet og tæt på ESOs La Silla-observatorium i Chile.


På stenen kan ses adskillige petroglyfer – indgraveringer i sten – der afbilder mænd og lamaer. Disse dyr har været meget vigtige for de sydamerikanske kulturer fra forhistoriske tider, da de er kilder til både mad og uld og bruges som lastdyr til at bære varer over lange strækninger. Lamaernes store betydning blev afspejlet i den religiøse tro for de præ-Columbiske folk der boede på egnen – inka hyrderne tilbad en fler-farvet lamagud, der hed Urcuchillay, der skulle holde øje med dyrene.  Stjernebilledet Lyren kaldtes for Urcuchillay af de gamle inka astronomer.


Lamaerne blev  hyldet endnu en gang  i inkaernes stjernebilleder. Deres stjernebilleder blev skabt fra de mørke pletter i den ellers klare plan af Mælkevejen, i stedet for at bruge de klare, iøjnefaldende stjerner,som i den vestlige tradition. Det ene af disse inka stjernebilleder hed Yacana (’lamaen’), der strækker sig fra det galaktiske centrum mod Sydkorset, med vores nabostjerne, Alpha Centauri, som lamaens øje.


Dette billede var taget af Håkon Dahle, der er endygtig, professionel astronom. Han har tilmeldt billedet til Flickr-gruppen Your ESO Pictures.  Flickr-gruppen  gennemses regelmæssigt, og de bedste billeder vælges til udgivelse på vores populære serie, Ugens Billede,  eller i vores billedgalleri.

Links


21. april 2014

ALMAs Lastdyr

'Mange bække små, gør en stor å', som det gamle ordsprog siger. I dette tilfælde er der nærmere tale omat mange hjul gør et stort arbejde.På billedet ses Otto, der er en af ALMAs to lastvogne, samt dens makker Lore. Otto og Lore var ansvarlige for at transportere ALMAs antenner  op til Chajnantor-højsletten, der ligger 5000 meterover havets overflade i det nordvestlige Chile. Efter at have leveret antennerne, er det de to vognes opgave at omplacere dem efter videnskabsfolkenes ønsker. På denne video ses Otto i gang med dette arbejde.


Disse to kraftige dyr er de ultimative custom-modeller indenfor lastvogne. Det er tysk design fra vognfabrikant Scheuerle Fahrzeugfabrik, der har en imponerende fortid bag sig inden for flyttebranchen med speciale i tunglast. Det inkluderer tunge laster som Antares-raketten og en boreplatform der vejede 15.000tons.


De to lastvogne vist her er identiske på nær farven på deres sikkerhedsskinner. Otto har røde skinner og Lore genkendes af sine grønne skinner. Hver vogn har to dieselmotorer, hver med 700 hestekræfter, sammenlagt giver det 1400 hestekræfter per vogn. Begge vogne kan fjernstyres, hvilket giver dem som betjener maskinen mulighed for at se direkte på antennerne når de placerer dem med millimeters nøjagtighed.


ALMAs flyttemaskiner er så vigtige den del af ALMA-faciliteten at de kan betragtes om en del af teleskopet. Uden de to vogne var bygning, operation og vedligeholdelse af antennesamlingen umulig.


Dette billede var taget af José Velásquez 


14. april 2014

La Silla står model for Ultra HD fotografering

Et gardin af stjerner omkranser 3,58-meter teleskopet kaldet New Technology Telescope (NTT)
på dette nye fotografi i Ultra High Definition fra ESOs Ultra HD Expedition< http://www.eso.org/public/outreach/ultra-high-definition/ >[1]. Det blev taget på den første nat med optagelser ved ESOs La Silla-observatorium, der ligger 2400 meter over havet i udkanten af Chiles Atacama-ørken.


Den storslåede teleskopkuppel står perfekt på linje med Mælkevejens centrale område – den klareste del af galaksen og området, der gemmer Mælkevejens centrum. Den markante ottekantede kuppel, der huser NTT, rejser sig højt på dette billede. Det virker næsten som om kuplen spiser Mælkevejen, når den ses i silhuet foran den funklende nattehimmel. Denne teleskopkuppel blev betragtet som et teknologisk gennembrud, da den blev færdigbygget i 1989.


Til venstre for Mælkevejen ses den klare orange stjerne, Antares i hjertet af stjernebilledet Scorpius (Skorpionen). Saturn kan ses som den mest lysstærke plet højt til venstre for Antares. Stjernerne Alpha og Beta Centauri lyser kraftigt øverst til højre i billedet. Stjernebilledet Crux (Sydkorset) og den mørke tåge, Kulsækken kan også ses over Alpha og Beta Centauri.


La Silla, der var ESOs første observatorium, blev indviet i 1969. NTT på billedet var det første teleskop i verden med et computerstyret hovedspejl og var et gennembrud for design og konstruktion af teleskoper, der banede vejen for ESOs Very Large Telescope (VLT).

Noter


[1] Holdet består af ESOs videograf, Herbert Zodet, og tre af ESOs fotoambassadører: Yuri Beletsky, Christoph Malin og Babak Tafreshi. Oplysninger om Ultra UD Expeditions teknologipartnere findes her, og links til deres blog her. 


  1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 Næste »
Resultater: 1-20 ud af 123
Bookmark and Share

Se også...