Meddelelse

ALMA bliver endnu bedre til at observere i endnu kortere bølgelængder

10. september 2014

ALMA (The Atacama Large Millimeter/submillimeter Array) har nået endnu en milepæl i sin planlagte udvikling. Nu kan anlægget observere helt ude i submillimeterområdet. Der finder man stråling, som fortæller om det kolde, mørke og meget fjerne Univers.

Det nye udstyr åbner et helt nyt vindue til Universet for ALMA. Nu kan der også observeres i "bånd )". Det betyder samtidig at ALMA nu er fuldt udbygget, så astronomer over hele verden fuldt ud kan få glæde af anlægget.

De nye muligheder demonstreres ved et nyt billede af planeten Uranus, som den ser ud i lys i submillimeterområdet. Billedet er netop blevet offentliggjort af det hold, som overvåger, at ALMA lever op til specifikationerne. Uranusbilledet - som er optaget i det mest kortbølgede område, som er muligt - viser det kolde lys fra planetens atmosfære. Her hersker der temperaturer helt ned til -224°C, og det er den koldeste atmosfære i Solsystemet. Med det nye udstyr kan astronomer og planetforskere studere temperaturforandringer i forskellige højder over Uranus' skydække, og det samme kan gøres ved de andre kæmpeplaneter i Solsystemet.

Lederen af ibrugtagelsen af teleskopet er Satoko Takahashi fra National Astronomical Observatory of Japan. Han siger: "Inden vi kunne begynde at bruge anlægget ved disse korte bølgelængder, var det nødvendigt at gennemteste alt, og at finde frem til de observationsprocedurer, som giver de mest nøjagtige resultater. Det er det, der gør, at ibrugtagningsarbejdet er så vigtigt".

ALMA observerer ud i verdensrummet ved hjælp af en serie meget fint justerede modtagere, som er installeret i hver af anlæggets 66 antenner. Hver type modtager er følsom i et specielt "bånd", eller interval af bølgelængder i det elektromagnetiske spektrum. Bånd 10 modtagerne er installerede og afprøvede i de fleste af antennerne, og resten følger i løbet af de næste måneder.

Afprøvningsholdet er i gang med at forfine to nye observationsteknikker, som kan forøge den tid, hvori ALMA kan studere Universet i de kortere bølgelængder.

Den første metode kaldes "bånd til bånd overførsel". I dårlige vejrforhold er det muligt først at observere et objekt på himlen i en længere bølgelængde, og dernæst bruge disse data til at finjustere teleskopet til observationer i kortere bølgelængder.

En anden teknik består i først at observere i et meget bredt bølgelængdeområde, hvorefter man indsnævrer intervallet til et snævert kortbølget område. Denne metoder bliver snart rutine, selvom ALMA er det eneste anlæg, hvor den kan anvendes. De to metoder tilsammen gør det muligt at få mange flere timer med gode observationer, end det ellers var muligt. Nye hold astronomer er nu på vej til ALMA for at arbejde videre med de nye teknikker.

Flere oplysninger

ALMA, Atacama Large Millimeter/submillimeter Array, er et internationalt astronomisk observatorium, hvor Europa, Nordamerika og Østasien samarbejder med Chile. ALMAs europæiske del finansieres af ESO (Det europæiske sydobservatorium), I Nordamerika er det USAs National Science Foundation i samarbejde med Canadas National Research Council og National Science Council i Taiwan, og i Østasien er det National Institutes of Natural Sciences, Japan og Academia Sinica, Taiwan, som betaler. Opbygningen og driften af ALMA varetages i Europa af ESO, i USA af National Radio Astronomy Observatory og i Østasien af National Astronomical Observatory of Japan. Organisationen Joint ALMA Observatory, JAO står for den fælles ledelse og styring af konstruktion og drift af ALMA.

Det internationale hold, som foretager afprøvningerne i High Frequency Observing Campaign ledes af Satoko Takasashi fra National Astronomical Observatory of Japan. Han er ALMAs østasiensrepræsentant. Ledelsesposten deles med Anthony Remijan fra National Radio Astronomy Observatory. Han er også ALMA Program Scientist for Extension and Optimization of Capabilities. De andre gruppemedlemmer er Catherine Vlahakis, Neil Philips, Denis Barkats, Bill Dent (JAO/ESO), Ed Fomalont, Brian Mason, Jennifer Donovan Meyer (NRAO); Violette Impellizzeri, Paulo Cortes, Christian Lopez (JAO/NRAO); Christine Wilson (NRAO/McMaster University); Seiji Kameno, Tsyuoshi Sawada (JAO/NAOJ); Tim Van Kempen, Luke Maud & Remo Tilanus (Leiden); Robert Lucas (Grenoble); Richard Hills (Cambridge); Akihiko Hirota (JAO/NAOJ) og James Chibueze (NAOJ).


Kontakter

Ole J. Knudsen

ESON-Danmark, IDA

Aarhus Universitet

tlf 8715 5419

eson-denmark@eso.org

 

Lars Lindberg Christensen
Head of ESO ePOD
Garching bei München, Germany
Tel: +49 89 3200 6761
Cell: +49 173 3872 621
Email: lars@eso.org

Charles E. Blue
Public Information Officer
National Radio Astronomy Observatory
Tel: +1 434 296 0314
Cell: +1 202 236 6324
Email: cblue@nrao.edu

Masaaki Hiramatsu
National Astronomical Observatory of Japan
Japan
Tel: +81 422 34 3630
Email: hiramatsu.masaaki@nao.ac.jp

Om meddelelsen

Id:ann14065

Billeder

Bånd 10 modtagerenhed
Bånd 10 modtagerenhed
Kortbølgebillede af Uranus fra ALMA
Kortbølgebillede af Uranus fra ALMA