1
00:00:01,280 --> 00:00:06,870
At fange lys

2
00:00:12,520 --> 00:00:14,350
I et halvt århundrede,

3
00:00:14,350 --> 00:00:19,500
har det Europæiske Syd Observatorium fremvist universets pragt.

4
00:00:26,250 --> 00:00:28,340
Stjernelys regner ned over Jorden.

5
00:00:30,390 --> 00:00:33,070
Gigantiske teleskoper fanger de kosmiske fotoner,

6
00:00:33,070 --> 00:00:36,940
og fører dem til højteknologiske kameraer og spektrografer.

7
00:00:40,090 --> 00:00:44,810
I dag er de astronomiske billeder meget anderledes end dem fra 1960'erne.

8
00:00:46,020 --> 00:00:49,130
Da ESO begyndte tilbage i 1962,

9
00:00:49,130 --> 00:00:53,110
brugte astronomerne store fotografiske glasplader.

10
00:00:54,550 --> 00:00:58,730
Ikke særligt følsomme, upræcise og svære at håndtere.

11
00:01:03,570 --> 00:01:07,220
Sikken en forskel nutidens elektroniske detektorer har gjort!

12
00:01:08,020 --> 00:01:10,500
De fanger næsten alle fotoner.

13
00:01:11,020 --> 00:01:14,000
Billederne er tilgængelige med det samme.

14
00:01:14,000 --> 00:01:15,940
Og vigtigst af alt,

15
00:01:15,940 --> 00:01:19,920
de kan bearbejdes og analyseres af computersoftware.

16
00:01:21,020 --> 00:01:24,690
Astronomi er virkelig blevet en digital videnskab.

17
00:01:31,550 --> 00:01:33,790
ESOs teleskoper bruger nogle af de største

18
00:01:33,790 --> 00:01:36,460
og mest følsomme detektorer i verden.

19
00:01:36,460 --> 00:01:43,460
VISTA-kameraet har ikke mindre end 16 af dem med i alt 67 millioner pixels.

20
00:01:46,040 --> 00:01:50,810
Dette enorme instrument fanger infrarødt lys fra kosmiske støvskyer,

21
00:01:50,810 --> 00:01:52,140
nyfødte stjerner

22
00:01:52,140 --> 00:01:55,210
og fjerne galakser.

23
00:02:02,530 --> 00:02:08,200
Flydende helium holder detektorerne på minus 269 grader Celsius.

24
00:02:08,200 --> 00:02:11,950
VISTA kortlægger den sydlige himmel,

25
00:02:11,950 --> 00:02:15,670
som en opdagelsesrejsende, der undersøger et ukendt kontinent.

26
00:02:18,480 --> 00:02:21,910
VLT Survey Telescope er en anden opdagelsesmaskine,

27
00:02:21,910 --> 00:02:24,650
men den arbejder ved synlige bølgelængder.

28
00:02:31,020 --> 00:02:34,670
Dets kamera, kaldet OmegaCAM, er endnu større.

29
00:02:34,670 --> 00:02:40,240
32 CCDer arbejder sammen for at producere spektakulære billeder

30
00:02:40,240 --> 00:02:45,100
med et ufatteligt antal pixels på 268 millioner.

31
00:02:47,870 --> 00:02:50,930
Synsfeltet er én kvadratgrad

32
00:02:50,930 --> 00:02:53,980
- fire gange større end fuldmånen.

33
00:02:56,670 --> 00:03:01,220
OmegaCAM genererer halvtreds gigabyte data hver nat.

34
00:03:02,020 --> 00:03:05,530
Og det er bare pragtfulde gigabytes.

35
00:03:08,680 --> 00:03:11,810
Kortlægningsteleskoper som VISTA og VST

36
00:03:11,810 --> 00:03:15,900
gennemsøger også himlen for sjældne og interessante objekter.

37
00:03:16,500 --> 00:03:19,850
Derefter bruger astronomer VLTs rene kraft

38
00:03:19,850 --> 00:03:23,490
til at studere disse objekter i stor detalje.

39
00:03:26,290 --> 00:03:28,380
Hvert af VLTs fire teleskoper

40
00:03:28,380 --> 00:03:30,800
har sit eget sæt af unikke instrumenter,

41
00:03:30,800 --> 00:03:33,800
hvert med sin egen særlige styrke.

42
00:03:35,000 --> 00:03:42,310
Uden disse instrumenter, ville ESOs gigantiske øje mod himlen være blindt.

43
00:03:43,349 --> 00:03:49,930
De har fantasifulde navne som ISAAC, FLAMES, HAWK-I og SINFONI.

44
00:03:50,880 --> 00:03:55,350
Gigantiske højteknologiske maskiner, hver på størrelse med en lille bil.

45
00:03:57,020 --> 00:03:58,520
Deres formål er:

46
00:03:58,520 --> 00:04:03,870
at registrere de kosmiske fotoner og indhente enhver lille bid af information.

47
00:04:06,020 --> 00:04:10,630
Alle instrumenterne er unikke, men nogle er mere specielle end andre.

48
00:04:10,630 --> 00:04:17,370
For eksempel bruger NACO her og SINFONI VLTs adaptive optik system.

49
00:04:20,520 --> 00:04:23,450
Lasere skaber kunstige stjerner,

50
00:04:23,450 --> 00:04:27,220
der hjælper astronomer med at korrigere for atmosfærens forstyrrelser.

51
00:04:33,850 --> 00:04:38,250
NACOs billeder er lige så skarpe, som hvis de var taget fra rummet.

52
00:04:41,020 --> 00:04:46,720
Og så er der MIDI og AMBER. To interferometriske instrumenter.

53
00:04:47,520 --> 00:04:52,330
Her bringes lysbølger fra to eller flere teleskoper sammen,

54
00:04:52,330 --> 00:04:55,880
som hvis de var fanget med ét gigantisk spejl.

55
00:04:58,520 --> 00:04:59,520
Resultatet:

56
00:05:00,280 --> 00:05:02,410
de skarpeste billeder du kan forestille dig.

57
00:05:06,520 --> 00:05:09,390
Men astronomi handler ikke kun om at tage billeder.

58
00:05:09,390 --> 00:05:11,080
Hvis du går efter detaljerne,

59
00:05:11,080 --> 00:05:15,290
er du nødt til at dissekere stjernelyset og studere dets sammensætning.

60
00:05:18,340 --> 00:05:22,050
Spektroskopi er et af astronomiens mest værdifulde redskaber.

61
00:05:27,840 --> 00:05:31,780
Ikke mærkeligt at ESO har nogle af verdens mest avancerede spektrografer,

62
00:05:31,780 --> 00:05:34,240
som den kraftfulde X-Shooter.

63
00:05:35,420 --> 00:05:40,430
Billeder er smukkere, men spektre afslører mere information.

64
00:05:44,270 --> 00:05:45,520
Sammensætning.

65
00:05:46,520 --> 00:05:47,780
Bevægelser.

66
00:05:48,770 --> 00:05:50,060
Aldre.

67
00:05:56,270 --> 00:06:01,010
Atmosfærerne på exoplaneter, der kredser om fjerne stjerner.

68
00:06:04,550 --> 00:06:08,890
Eller nyfødte galakser på kanten af det synlige univers.

69
00:06:12,350 --> 00:06:17,530
Uden spektroskopi ville vi bare være opdagelsesrejsende, der stirrede på et smukt landskab.

70
00:06:17,530 --> 00:06:18,980
Med spektroskopi,

71
00:06:18,980 --> 00:06:24,570
lærer vi om landskabets topografi, geologi, udvikling og sammensætning.

72
00:06:34,260 --> 00:06:36,080
Og der er én ting mere.

73
00:06:40,060 --> 00:06:44,930
Trods sin rolige skønhed, er universet et voldsomt sted.

74
00:06:47,010 --> 00:06:48,700
Ting støder sammen i natten,

75
00:06:48,700 --> 00:06:52,680
og astronomer vil gerne fange alle af disse begivenheder.

76
00:06:56,020 --> 00:07:01,300
Tunge stjerner ender deres liv i gigantiske supernovaeksplosioner.

77
00:07:07,580 --> 00:07:10,470
Nogle kosmiske sprængninger er så kraftfulde,

78
00:07:10,470 --> 00:07:13,640
at de kortvarigt overstråler deres værtsgalakse,

79
00:07:13,640 --> 00:07:19,320
hvorved de oversvømmer det intergalaktiske rum med usynlige, højenergetiske gammastråler.

80
00:07:21,320 --> 00:07:26,980
Små robotteleskoper reagerer på automatiske alarmer fra satellitter.

81
00:07:26,980 --> 00:07:34,010
På få sekunder står de i den rette position til at studere eftervirkningerne fra disse eksplosioner.

82
00:07:35,180 --> 00:07:38,680
Andre roboskoper fokusere på mindre dramatiske begivenheder,

83
00:07:38,680 --> 00:07:43,510
som fjerne planeter, der passerer ind foran deres værtsstjerner.

84
00:07:46,260 --> 00:07:49,170
Kosmos er i konstant forandring.

85
00:07:49,170 --> 00:07:52,690
ESO forsøger ikke at misse et eneste hjerteslag.

86
00:07:55,020 --> 00:07:58,900
Kosmologi er studiet af universet som en helhed.

87
00:07:58,900 --> 00:08:03,110
Dets struktur, udvikling og oprindelse.

88
00:08:07,020 --> 00:08:11,820
Her er det helt afgørende at fange så meget lys som muligt.

89
00:08:11,820 --> 00:08:17,880
Disse galakser er så langt væk, at kun en håndfuld fotoner når Jorden.

90
00:08:20,020 --> 00:08:23,510
Men disse fotoner rummer spor af den kosmiske fortid.

91
00:08:25,320 --> 00:08:27,770
De har rejst i milliarder af år.

92
00:08:27,770 --> 00:08:31,470
De maler et billede af de tidlige dage i universet.

93
00:08:32,020 --> 00:08:37,150
Det er derfor, at store teleskoper og følsomme detektorer er så vigtige.

94
00:08:37,950 --> 00:08:40,070
Gennem de seneste halvtreds år,

95
00:08:40,070 --> 00:08:44,520
har ESOs teleskoper afsløret nogle af de mest fjerntliggende galakser og kvasarer,

96
00:08:44,520 --> 00:08:46,580
der nogensinde er observeret.

97
00:08:50,020 --> 00:08:53,980
De har endda været med til at afdække fordelingen af ​​mørkt stof,

98
00:08:53,980 --> 00:08:56,970
hvis natur stadig er et mysterium.

99
00:09:03,580 --> 00:09:09,790
Hvem ved hvad de næste halvtreds år vil bringe?