1
00:00:02,080 --> 00:00:06,640
Skarpt syn

2
00:00:08,020 --> 00:00:11,590
Størst er bedst - i hvert fald når det handler om teleskopspejle.

3
00:00:11,590 --> 00:00:16,670
Men store spejle skal være tykke, så de ikke ændrer form under deres egen vægt.

4
00:00:17,340 --> 00:00:21,610
Og virkelig store spejle ændrer form alligevel, uanset hvor tykke og tunge de er.

5
00:00:22,680 --> 00:00:29,360
Løsningen? Tynde letvægtsspejle - og et magisk trick kaldet aktiv optik.

6
00:00:30,330 --> 00:00:33,350
ESO banede vejen for denne teknologi i slutningen af 1980'erne,

7
00:00:33,350 --> 00:00:36,040
med New Technology Telescope.

8
00:00:37,450 --> 00:00:39,710
Og her er det bedste, der findes.

9
00:00:39,710 --> 00:00:45,760
Spejlene på Very Large Telescope - VLT - er 8,2 meter i diameter...

10
00:00:45,760 --> 00:00:48,500
...men kun 20 centimeter tykke.

11
00:00:49,330 --> 00:00:50,330
Og her er magien:

12
00:00:50,990 --> 00:00:53,330
et computerstyret støtte-system sikrer

13
00:00:53,330 --> 00:00:59,080
at spejlet bevarer den ønskede form hele tiden med nanometer-præcision.

14
00:01:15,640 --> 00:01:18,950
VLT er ESOs flagskib.

15
00:01:18,950 --> 00:01:25,860
Fire identiske teleskoper danner fælles front på toppen af Cerro Paranal i det nordlige Chile.

16
00:01:25,860 --> 00:01:28,040
Bygget i slutningen af 1990'erne,

17
00:01:28,040 --> 00:01:32,740
forsyner de astronomer med de bedste tilgængelige teknologier.

18
00:01:37,580 --> 00:01:42,930
Midt i Atacama-ørkenen har ESO skabt et paradis for astronomer.

19
00:01:58,240 --> 00:02:00,560
Forskerne bor i La Residencia,

20
00:02:00,560 --> 00:02:04,240
et gæstehus delvist begravet under jord og sten

21
00:02:04,240 --> 00:02:06,390
på et af de tørreste steder på planeten.

22
00:02:06,870 --> 00:02:12,940
Men indenfor er der frodige palmer, en swimmingpool og... lækre chilenske godter.

23
00:02:16,260 --> 00:02:16,530
Selvfølgelig er

24
00:02:16,530 --> 00:02:21,020
Very Large Telescopes unikke salgsargument ikke dets swimmingpool,

25
00:02:21,020 --> 00:02:24,790
men dets uovertruffne udsigt til universet.

26
00:02:29,600 --> 00:02:33,710
Uden tynde spejle og aktiv optik ville VLT ikke være muligt.

27
00:02:34,200 --> 00:02:35,280
Men der er mere.

28
00:02:35,280 --> 00:02:40,550
Stjerner virker utydelige, selv når de observeres med de bedste og største teleskoper.

29
00:02:40,550 --> 00:02:44,590
Årsagen? Jordens atmosfære forvrænger billederne.

30
00:02:49,300 --> 00:02:53,410
Her kommer det andet magiske trick: adaptiv optik.

31
00:02:55,130 --> 00:03:01,410
På Paranal skydes en laserstråle op i nattehimlen, for at skabe kunstige stjerner.

32
00:03:01,410 --> 00:03:05,020
Sensorer bruger disse stjerner til at måle de atmosfæriske forstyrrelser.

33
00:03:05,020 --> 00:03:08,150
Og hundredevis af gange i sekundet,

34
00:03:08,150 --> 00:03:12,420
korrigeres billedet af computerstyrede deformerbare spejle.

35
00:03:13,930 --> 00:03:19,690
Og virkningen? Som hvis den turbulente atmosfære var fuldstændig forsvundet.

36
00:03:20,090 --> 00:03:21,450
Bare se på forskellen!

37
00:03:28,470 --> 00:03:31,880
Mælkevejen er en gigantisk spiralgalakse.

38
00:03:31,880 --> 00:03:36,190
Og i dens kerne - 27.000 lysår væk -

39
00:03:36,190 --> 00:03:41,630
ligger et mysterium, som ESOs Very Large Telescope har hjulpet med at opklare.

40
00:03:43,859 --> 00:03:47,510
Massive støvskyer blokerer for udsynet til Mælkevejens kerne.

41
00:03:47,510 --> 00:03:51,560
Men følsomme infrarøde kameraer kan se gennem støvet

42
00:03:51,560 --> 00:03:54,290
og afsløre hvad der ligger bag.

43
00:04:00,220 --> 00:04:05,560
Hjulpet på vej af adaptiv optik afslører de dusinvis af røde kæmpestjerner.

44
00:04:05,870 --> 00:04:09,500
Og over flere år ses det, at stjernerne bevæger sig!

45
00:04:09,500 --> 00:04:14,270
De kredser om et usynligt objekt i centrum af Mælkevejen.

46
00:04:16,040 --> 00:04:21,670
Set ud fra stjernernes bevægelse, må det usynlige objekt være ekstremt tungt.

47
00:04:22,440 --> 00:04:29,000
Et kæmpestort sort hul, der er 4,3 millioner gange tungere end Solen.

48
00:04:29,730 --> 00:04:33,760
Astronomer har endda observeret energirige udbrud fra gasskyer,

49
00:04:33,760 --> 00:04:35,510
der falder ind i det sorte hul.

50
00:04:35,510 --> 00:04:40,460
Alt dette er afsløret ved hjælp af adaptiv optik.

51
00:04:42,340 --> 00:04:47,050
Så tynde spejle og aktiv optik gør det muligt at bygge gigantiske teleskoper.

52
00:04:47,050 --> 00:04:50,050
Og den adaptive optik tager sig af atmosfærens turbulens,

53
00:04:50,050 --> 00:04:53,430
og giver os ekstremt skarpe billeder.

54
00:04:54,210 --> 00:04:56,260
Men vi er ikke færdige med trylleriet.

55
00:04:56,260 --> 00:05:00,440
Der er et tredje trick. Og det kaldes interferometri.

56
00:05:03,080 --> 00:05:06,030
VLT består af fire teleskoper.

57
00:05:06,030 --> 00:05:12,170
Sammen kan fungere som et virtuelt teleskop med en diameter på 130 meter.

58
00:05:14,730 --> 00:05:20,350
Lys indfanget af de enkelte teleskoper føres igennem lufttomme tunneler,

59
00:05:20,350 --> 00:05:23,460
og samles i et underjordisk laboratorium.

60
00:05:25,220 --> 00:05:31,280
Her kombineres lysbølgerne ved hjælp af laser-metrologi og indviklede forsinkelses-linjer.

61
00:05:36,160 --> 00:05:41,070
Resultatet er den lyssamlende evne for fire 8,2 meter spejle,

62
00:05:41,070 --> 00:05:47,370
og knivskarpt syn som et imaginært teleskop så stort som halvtreds tennisbaner.

63
00:05:50,240 --> 00:05:54,010
Fire hjælpeteleskoper giver netværket mere fleksibilitet.

64
00:05:54,010 --> 00:05:57,340
De virker små i forhold til de fire giganter.

65
00:05:57,340 --> 00:06:01,990
Men deres spejle er 1,8 meter i diameter.

66
00:06:01,990 --> 00:06:07,580
Det er større end det største teleskop i verden for bare hundrede år siden!

67
00:06:09,300 --> 00:06:12,070
Optisk interferometri er noget af et mirakel.

68
00:06:12,070 --> 00:06:16,270
Stjernemagi skabt i ørkenen.

69
00:06:16,270 --> 00:06:20,270
Og resultaterme er imponerende.

70
00:06:22,380 --> 00:06:26,850
Very Large Telescope Interferimeter afslører halvtreds gange flere detaljer

71
00:06:26,850 --> 00:06:28,920
end Hubble-rumteleskopet.

72
00:06:31,990 --> 00:06:36,220
For eksempel har det givet os et nærbillede af en vampyr-dobbeltstjerne.

73
00:06:38,180 --> 00:06:41,050
En stjerne stjæler materiale fra sin ledsager.

74
00:06:45,690 --> 00:06:50,470
Uregelmæssige pust af stjernestøv er blevet opdaget omkring Betelgeuse -

75
00:06:50,470 --> 00:06:54,430
en stjernekæmpe, der er på vej til at blive en supernova.

76
00:06:56,770 --> 00:07:02,020
Og i støvede skiver omkring nyfødte stjerner har astronomer fundet...

77
00:07:03,010 --> 00:07:06,370
...råmaterialet til fremtidige jordlignende verdener.

78
00:07:07,100 --> 00:07:12,710
Very Large Telescope er menneskehedens skarpeste øje mod himlen.

79
00:07:13,400 --> 00:07:16,780
Men astronomer har andre muligheder for at udvide deres horisonter

80
00:07:16,780 --> 00:07:18,890
og udvide deres udsyn.

81
00:07:18,890 --> 00:07:21,720
På det Europæiske Syd Observatorium,

82
00:07:21,720 --> 00:07:27,610
har de lært at se universet i et helt andet lys.