Pressemeddelelser

Tilmeld nyhedsbrev
eso1438da — Pressemeddelelse
Spøjs opdagelse: Hen over milliarder af lysår retter kvasarerne ind efter hinanden
19. november 2014: Selv over afstande på milliarder af lysår er der sammenhæng imellem hvordan kvasarerne vender i de største strukturer i Universet. Det viser nye resultater fra ESOs Very Large Telescope (VLT) i Chile. Det viser sig, at omdrejningsakserne er parallelle for de supertunge sorte huller, som findes i et udvalg af kvasarer, selvom kvasarerne befinder sig i milliarder af lysårs afstand fra hinanden. Det er et europæisk forskerhold, som har gjort denne opdagelse, og opdagelsen bliver endnu mere markant fordi disse rotationsakser også er rettet ind efter retningen af de enorme kosmiske strenge, som kvasarerne befinder sig i.
eso1437da — Pressemeddelelse
MUSE afslører: Hvad der virkelig skete, da vild galakse pløjede sig ind i sagesløs galaksehob
10. november 2014: Gassen bliver flået ud fra galaksen ESO 137-001 i takt med at den pløjer sig ind i en kæmpe galaksehob. Det giver forklaringen på en gammel gåde: Hvorfor dannes der ikke længere nye stjerner i galaksehobe? Det er nye målinger med et nyt instrument, MUSE på ESOs Very Large Telescope, som har givet det indtil nu bedste kig på denne kosmiske kollission.
eso1436da — Pressemeddelelse
Sådan dannes planeter - ifølge ALMA
6. november 2014: Det har aldrig før været muligt at se så fine detaljer i en skive hvor der sker planetdannelse. Men det kan vi nu, med ALMA, Atacama Large Millimeter/submillimeter Array, som har observeret forholdene omkring den unge stjerne HL Tauri i stjernebilledet Tyren. ALMA er nu næsten færdigopstillet, og det betyder, at vi får mere og mere skarpe og fine detaljer at se i submillimeter bølgelængdeområdet. I det aktuelle tilfælde her, kan vi komme meget længere hen imod at forstå hvordan skiver omkring unge stjerner dannes, og dermed også forstå hvordan planeter dannes.
eso1435da — Pressemeddelelse
Exozodiakallys - en ny opdagelse fra VLTI
3. november 2014: Omkring ni nære stjerner er det lykkedes astronomerne at opdage exozodiakallys der, hvor vi forventer at der er gode forhold for liv. Det er interferometeret, som opstår, når VLT teleskoperne kobles sammen, som har gjort det muligt at studere dette lysfænomen.
De samme observationer viser at uventet mange tunge stjerner har ledsagere.
eso1434da — Pressemeddelelse
Der kan også dannes planeter omkring dobbeltstjerner
29. oktober 2014: Et ungt dobbelstjernepar er måske i færd med at danne planeter. Ihvertfald har en gruppe forskere opdaget en lang stribe af gas, som strækker sig ude fra en ydre stofskive og ind i nærområdet ved selve stjernerne. Forskergruppen har brugt ESOs ALMA-teleskop til opdagelsen af dette aldrig før sete fænomen. Det ser ud til, at der tæt omkring de to stjerner findes en lille skive af materiale, hvoraf der kan danne planeter, og sådan en ville være forsvundet for længe siden, hvis den ikke til stadighed blev fodret med materiale længere ude fra i systemet. Opdagelsen får stor betydning for den fremtidige jagt på exoplaneter, og den bliver offentliggjort i tidsskriftet Nature 30. oktober 2014.
eso1433da — Pressemeddelelse
Polen bliver medlem af ESO
28. oktober 2014: Idag underskrev den polske minister for videnskab og højere uddannelser, Professor Lena Kolarska-Bobińska en aftale, som vil gøre Polen til medlem af European Southern Observatory (ESO) - verdens mest produktive jordobservatorium. ESO glæder sig til at byde Polen velkommen som medlemsstat, når aftalen er blevet ratificeret.
eso1432da — Pressemeddelelse
En af de nærmeste stjerner har hele to kometfamilier
22. oktober 2014: Vi har nu den mest omfattende optælling af kometer omkring en anden stjerne, og det er HARPS instrumentet på ESOs La Silla observatorium i Chile, som har gjort arbejdet. Et fransk hold astronomer har studeret næsten 500 kometer, som kredser omkring stjernen Beta Pictoris, og de har opdaget, at kometerne hører til to adskilte familier: gamle exokometer, som har passeret stjernen flere gange, og yngre exokometer, som sandsynligvis stammer fra et eller flere større objekter, som for nyligt er brudt i stykker. De nye resultater bliver offentliggjort i tidsskriftet Nature den 23. oktober 2014.
eso1431da — Pressemeddelelse
Hemmeligheden bag bygningen af en stor galaksehob
15. oktober 2014: Astronomerne har opklaret endnu en bid af hemmeligheden bag dannelsen af stjerner i de meget unge galaksehobe i Universets tidligste dage. Med APEXteleskopet har det vist sig, at stjernedannelsen ikke blot er skjult af kosmisk støv, men også at det sker nogle steder i galakserne, som er komplet uventede. Det er første gang, det er lykkedes at få fuldstændigt overblik over stjernedannelsen i en ung galaksehob.
eso1430da — Pressemeddelelse
En hob af stjerner som vildænder i flugt
1. oktober 2014: Her er en af de rigeste åbne stjernehobe, som kendes - Messier 11, kendt som NGC 6705 og som Vildandehoben[1]. Det smukke billede er taget med vidvinkelkameraet på MPG/ESO 2,2 m teleskopet på ESOs La Silla observatorium i Chile.
eso1429da — Pressemeddelelse
Voldsom vekselvirkning imellem unge galakser
17. september 2014: Galakser som smelter sammen, bliver til elliptiske galakser. Det har været den sikre opfattelse blandt videnskabsfolk i årtier. De overraskende nye resultater fra ALMA og mange andre radioteleskoper viser for første gang noget andet. Kolliderende galakser kan også ende som spiralgalakser, og det kan forklare, hvorfor Universet indeholder er så mange galakser, der ligner Mælkevejen.
eso1428da — Pressemeddelelse
En stjernehob med en hemmelighed
10. september 2014: Den kugleformede stjernehob M54 ligner til forveksling mange af de andre kuglehobe, som hører til vores galakse, Mælkevejen, men M54 har en hemmelighed. Den hører slet ikke til vores mælkevej, men til en lille satellitgalakse, som kaldes Sagittarius Dværggalaksen. Billedet stammer fra VLT Surveyteleskopet på ESOs Paranal observatorium i det nordlige Chile. Det, at dværggalaksen har en fremmed oprindelse gør, at astronomerne kan undersøge, om der også er uventet lidt af grundstoffet lithium udenfor Mælkevejen. Redskabet til at afgøre problemet er VLT (Very Large Telescope) på Paranal.
eso1427da — Pressemeddelelse
-og rumvejret: De mørke skyer spreder sig, og vil give plads for nogen solskin
3. september 2014: Den edderkoppeformede gas- og støvsky Lupus 4 spærrer for baggrundsstjernerne, ligesom en mørk sky gør det på en måneskinsløs nat på dette flotte nye billede. Selvom skyen ser skummel ud nu, er der tætte lommer af stof inden i Lupus 4 og andre skyer som den, hvor der dannes nye stjerner. De vil senere sprede skydækket og lyse ud fra deres plads inden i skyerne. Billedet er optaget med Wide Field Imager udstyret på MPG/ESO 2,2 m teleskopet på ESOs La Silla observatorium i Chile.
eso1426da — Pressemeddelelse
Fjerne galakser smelter sammen - det bedste kig nogensinde
26. august 2014: Da Universet kun var halvt så gammelt som nu, stødte to galakser sammen. Astronomer har skaffet det bedste kig nogensinde på sådan en proces, ved hjælp af ALMA, Atacama Large Millimeter/submillimeter Array og mange andre teleskoper i rummet og på jordoverfladen. Vi kan se detaljer, som ikke før har været set, og det kan vi fordi et forstørrelsesglas på størrelse med en hel galakse er taget i brug. De nye observationer af galaksen med katalognummeret H-ATLAS J142935.3-002836 har vist, at den ligner den velkendte, men meget nærmere galaksekollision, som har navnet Antennerne.
eso1425da — Pressemeddelelse
Landskab med stjernedannelse
20. august 2014: Billedet, som er optaget med vidvinkeludstyr fra ESOs La Silla Observatorium i Chile, viser to områder i den sydlige del af Mælkevejen, hvor der foregår stjernedannelse. Området til venstre domineres af stjernehoben NGC 3603, som befinder sig 20.000 lysår borte i den spiralarm i Mælkevejen, som kaldes Carina-Sagittarius-armen. Området til højre en en ansamling af lysende gasarter, som har betegnelsen NGC 3576. Det er kun cirka halvt så langt væk fra os.
eso1424da — Pressemeddelelse
Galakse i stjernebilledet Trekanten fotograferet af VST.
6. august 2014: VLT Survey Teleskopet (VST) på ESOs Paranal Observatorium i Chile har optaget et smukt og detaljeret billede af galaksen Messier 33. Galaksen er en spiralgalakse, og den er den næstnærmeste store galakse i Mælkevejens nabolag. M33 er fyldt med klare stjernehobe, og skyer af støv og gasarter. Det nyeste billede er en af de mest detaljerede vidvinkeloptagelser, som nogensinde er optaget af denne galakse. Man kan se de mange glødende røde gasskyer i spiralarmene særligt tydeligt.
eso1423da — Pressemeddelelse
Vild og voldsom planetdannelse fundet af ALMA
30. juli 2014: Astronomer, som arbejder med ALMA - det store radioteleskopanlæg i det nordlige Chile - har fundet to helt usædvanlige skiver af gasarter omkring to unge stjerner i dobbeltstjernesystemet HK Tauri i stjernebilledet Tyren. Skiver omkring unge stjerner bliver med tiden til planeter, og disse to vender helt forskelligt i forhold til hinanden. De nye observationer med ALMA har givet os de klareste billeder nogensinde af protoplanetariske skiver omkring en dobbeltstjerne. De nye resultater hjælper også med til at forklare hvorfor så mange af exoplaneterne - i modsætning til planeterne i vores eget solsystem - har så mærkelige aflange eller hældende baner. De nye opdagelser bliver offentliggjort i tidsskriftet Nature 31. juli 2014.
eso1422da — Pressemeddelelse
Stjernesøskende i liv og død
23. juli 2014: På dette flotte nye billede fra ESOs La Silla observatorium i Chile ser man unge stjerner, som rykker tæt sammen foran en baggrund af lysende gasarter og støv. Stjernehoben, som kaldes NGC 3293, var blot en sky af støv og gas for bare 10 millioner år siden, men efterhånden som stjernerne begyndte at dannes blev hoben til den gruppe af klare stjerner, som vi her ser. Stjernehobe af denne type er laboratorier i verdensrummet, hvor astronomerne lærer mere om, hvordan stjernern udvikler sig.
eso1421da — Pressemeddelelse
Danske astronomer er med til at opklare et støvet mysterium
9. juli 2014: Det er lykkedes at følge, hvordan stjernestøv dannes efter en supernovaeksplosion - mens det sker. For første gang har en gruppe astronomer vist, at disse kosmiske støvfabrikker danner støvkornene i to trin. Det starter lige efter eksplosionen, og så fortsætter det i årevis bagefter. Forskergruppen brugte ESOs Very Large Telescope (VLT) i det nordlige Chile til at undersøge lyset fra supernovaen SN2010jl, mens det langsomt svandt. De nye resultater er offentliggjort i tidsskriftet Nature for 9. juli 2014.
eso1420da — Pressemeddelelse
En stjerne-livmoder, der formes og ødelægges af det utaknemmelige afkom
2. juli 2014: Den ret så ukendte sky af gas og støv, der hedder Gum 15, er føde- og hjemsted for tunge nye stjerner. Smukke og dødbringende formgiver disse stjerner deres moder-tåge og, efterhånden som de bliver ældre, tilintetgør de deres ophav.
eso1419da — Pressemeddelelse
Første spadestik til E-ELT
19. juni 2014: I dag blev der taget første spadestik til ESOs European Extremely Large Telescope (E-ELT) og den store milepæl blev fejret med en ceremoni. I 3000 meters højde blev dele af toppen af Cerro Armazones sprængt væk som optakt til nivellering af området så konstruktionen af verdens største optiske/infrarøde teleskop kan begynde.
Resultater: 1-20 ud af 271