Meddelelser

ann14080-da — Meddelelse
Nyt design på ESOs websider
21. oktober 2014: Nu er der et nyt design på ESOs websider efter ugevis af forarbejder. Brugerfladen er nu mere velegnet til mobilbrugerne, og er i det hele taget nemmere at gå til, og det har været hovedbegrundelsen for ændringen. Nu tilpasser siderne sig helt automatisk til opløsning og skærmstørrelse, og det er noget, som forventes idag, hvor rigtig mange bruger smartphones eller tablets når de surfer på nettet. Så overordnet har målet været, at forbedre både funktionen og designet. Både ESOs observatorier og de videnskabelige resultater, som de producerer bliver præsenteret på den bedst mulige måde. Udseendet er nu mindre organisationspræget, og ligner mere, hvad man er vant til i et tidsskrift eller en online avis. Det gælder især de sider, som har at gøre med pressemeddelelser og -informationer. Det er blevet nemmere at fremhæve de mange milepæle, videnskabelige gennembrud og det flotte billed- og videomateriale, som produceres på ESO næsten dagligt. ...
ann14079-da — Meddelelse
Vinderne af fotokonkurrencen Nightscape Award 2014 er fundet
16. oktober 2014: Nu kender vi vinderne af konkurrencen Photo Nightscape Award (PNA) 2014 — som er organiseret af Ciel et Espace Photos . Der var over 100 deltagere fra 23 lande tilmeldt, og af dem er der udvalgt seks vindere. Der blev givet priser for første og andenpladsen i to forskellige kategorier: Professionelle fotografer og unge. Desuden fik to juniorfotografer en æresomtale for meget flot arbejde. Blandt de professionelle gik førsteprisen til franskmanden Jean Marc Lecleire for hans bemærkelsesværdige landskabsbillede med geysere og Mælkevejen. Præmien er en uges rejse til Paranalobservatoriet i Chile, hvor Very Large Telescope befinder sig. Det er ESO, som har udlovet denne præmie, som partner i PNA konkurrencen. Lige så indtryksfuldt er billede af nordlys over et elvlandskab, som nordmanden Tommy Eliassen . I ungdomskategorien vandt iraneren M. Taha Ghouchkanlu førsteprisen for et billede af baobabtræer under Mælkevejen. Lige efter ham kom den franske fotograf Pascal Colas med ...
ann14077-da — Meddelelse
Så er "Science in School" nr. 30 udkommet
14. oktober 2014: Seneste udgave af det gratis tidsskrift Science in School kan nu fås både online og i trykt form. I dette europæiske tidsskrift for lærere er der inspirerende artikler, sjove spil og hands-on aktiviteter for elever. Målet med tidsskriftet er at fremme undervisning i naturvidenskab ved opmuntre og hjælpe lærere, videnskabsfolk og alle andre, som er interesserede i naturvidenskabsundervisning i Europa. I dette nummer handler det blandt andet om: Jordens rejse igennem rum og tid, set fra Månen, og om hvordan man kommer fra smagsstoffet methional til stegt kylling. Desuden er der undervisningsaktiviteter omkring: ESO Astronomy Camp 2013 - hvordan gik det?, undersøgelse af slimet mug, hvordan man bygger en partikelaccelerator i klasseværelset, samt en demonstration af, hvordan en hydrogenøkonomi vil kunne fungere i praksis. Science in School udsendes af EIROforum, som er et samarbejde imellem otte europæiske videnskabelige forskningsorganisationer, hvor ESO er en af dem. Tidsskriftet handler både om naturvidenskabsundervisning ...
ann14076-da — Meddelelse
Så er The Messenger nummer 157 udkommet
9. oktober 2014: Seneste udgave af ESOs kvartalstidsskrift The Messenger kan nu læses online. Her finder du de seneste nyheder fra ESO om alt fra nye instrumenter til de seneste videnskabelige opdagelser. Bemærk, at vi rydder op i databasen for abonnenter til papirudgaven af The Messenger, så vi vil gerne have læserne til at bekræfte, at de fortsat ønsker at få tidsskriftet tilsendt. Alle abonnenter, som har givet os deres e-mailadresse i forbindelse med oprettelsen af abonnementet, har fået en mail med en vejledning. Inde i den seneste papirudgave af The Messenger kan man også finde vejledningen, og desuden er der et specielt weblink på adresseetiketten. Det ser ud nogenlunde sådan: http://eso.org/m/XYZ. Klik på linket, eller skriv det ind i et internetprogram, og sæt et flueben i den boks, som hedder “Subscribe to receive the ESO Messenger”. Klik så på “Submit”-knappen, og vi vil også i fremtiden sende The Messenger i papirudgaven - ...
ann14075-da — Meddelelse
Hvordan gør vi? Hvordan gør vi det bedst? Hvilke metoder bruger vi?
8. oktober 2014: Astronominetværket ASTRONET skal bruges til at planlægge hele Europas astronomi i de næste 5-25 år. Netværket støttes af Europakommissionen, og vigtige arbejdsområder er uddannelse, rekruttering, træning, formidling til offentligheden og kontakter til virksomhederne. Koordinationen foretages af arbejdsgruppen Task 5.3, og arbejdsgruppens hovedopgave lige nu er at iværksætte de ti anbefalinger, som findes i ASTRONET Infrastructure Roadmap . Task 5.3 gruppen afholder en workshop mandag den 24. november i ESOs hovedkvarter i Garching ved München. Både nytilkomne og erfarne personer, som arbejder med teknologi og vidensoverførsel indenfor europæisk astronomi kan deltage. De fleste deltagere kommer fra ASTRONET partnerorganisationerne og de organisationer, som er med i EIROforum. Under denne 2. Task 5.3 workshop bliver deltagerne præsenteret for nogle af de værktøjer, som mange andre netværk og organisationer bruger indenfor digitale værktøjer, best practice og metodologi. Det er gratis at deltage, og registrering og hotelbestillinger kan arrangeres ved at skrive en emsil til ...
ann14074-da — Meddelelse
ESOudstillingen "Et vindue til Universet" genåbner i Antofagasta, Chile
8. oktober 2014: Efter adskillige måneders arbejde med fornyelse genåbnede ESOs repræsentant i Chile, Fernando Comerón og Paula Baltra, som bestyrer Fundación Ruinas de Huanchaca den 7. oktober 2014 udstillingen A Window to the Universe.  Det er en af de fem permanente udstillinger i museet Ruinas de Huanchaca [1], i Antofagasta, Chile. Åbningen blev afholdt i museets auditorium, til stede var både lokale politikere, embedsfolk og repræsentanter for forskellige aktiviteter i Udstillingsområdet, som oprindeligt er doneret og designet af ESO som en gave til Antofagastaregionen i 2009, er blevet opdateret med nye diagrammer, billeder og oplysninger om de største ESOprojekter ALMA, Atacama Large Millimeter/submillimeter Array (ALMA) og E-ELT, European Extremely Large Telescope. I fremtiden ser de besøgende 12 gigantiske paneler, og desuden videoer og interaktive udstillinger om Universets historie. Det starter med oprindelsen, fortsætter med dannelsen af stof, stjerner og planeter, og ender med oplysninger om de store astronomiske observatorier, som findes i ...
ann14072-da — Meddelelse
ESO underskriver aftalen om at bygge MOONS
26. september 2014: MOONS instrumentet vil gøre det muligt at se de skjulte dele af vores Mælkevej, og nu er byggeaftalen på plads. ESO har truffet aftale med et konsortium under ledelse af Science and Technology Facilities Council's UK Astronomy Technology Centre (UK ATC) om at bygge MOONS. Når det er færdigt skal det nye instrument monteres på ESOs Very Large Telescope (VLT), og det skal i løbet af den forventede levetid på ti år observere i omegnen af ti millioner himmelobjekter. Det vil gøre os i stand til at angribe nogle af tidens største astronomiske udfordringer: hvordan er Mælkevejen opbygget, hvordan dannes stjerner og galakser, og hvordan udvikler de sig. MOONS [1] betyder Multi-Object Optical and Near-infrared Spectrograph. Instrumentet fanger lyset fra en masse objekter samtidigt, med op til 1.000 lysledende fibre, spredt over et stort synsfelt. Observationerne bliver gjort i både synligt lys og i det nærinfrarøde område. Kombinationen af VLT og ...
ann14069-da — Meddelelse
ALMA strækker armen ud
24. september 2014: Ved Atacama Large Millimeter/submillimeter Array (ALMA) er det for nyligt lykkedes at strække konfigurationen af antennerne længere end nogensinde før for submillimeterteleskopet ALMA. Den første af ALMAs tre forlængede arme er koblet til, og det gør det muligt at udnytte ALMAanlægget endnu bedre end før. Jo større baseline [1], des finere detaljer kan radioteleskoperne se på himlen, og dermed kan astronomerne lære meget mere om himlens objekter. Lore er en af ALMAs to specialbyggede antennetrucks. Den fik en antenne på ryggen, og tog så sin første tur langs den nye arm, som har fået navnet Pampa la Bola. Antennen blev parkeret mere end syv kilometer fra sin fjerneste nabo, og det er endnu en teknisk milepæl her oppe i Atacamaørkenen i Chile, 5.000 m over havet. Med denne nye antenneafstand er baseline mere end firedoblet i forhold til tidligere. Nu kan ALMA se astronomiske fænomener betragteligt skarpere end tidligere, og ...
ann14071-da — Meddelelse
Byg selv kæmpeteleskopet E-ELT i LEGO
22. september 2014: Byggearbejdet for E-ELT (European Extremely Large Telescope) startede i Chiles Atacamaørken den 19. juni 2014. Toppen af bjerget Cerro Armazones blev sprængt væk, for at der kan dannes en plan flade til det nye teleskop. E-ELT bliver verdens største teleskop, hvor diameteren af hovedspejlet bliver 39 meter. Men det tager sin tid. Vi venter først at kunne indvie teleskopet med "first light" i 2024. En af de astronomer, som har svært ved at vente er hollænderen Frans Snik, så han har bygget sin egen version af E-ELT i LEGO©. Det har taget adskillige måneders fritidsarbejde, og Frans Snik har brugt designprogrammerne ldraw og bricksmith til modellen, som har præcis 5.274 dele. Delene kan bestilles i et tredje program, bricklink. I alt har modellen kostet omkring 600€, eller kr. 4.500. Alle kan nu bygge deres egen version at kæmpeteleskopet. Snik har lagt både en detaljeret byggevejledning og en liste over klodserne ...
ann14068-da — Meddelelse
Paranal har fået 360° webkamera
12. september 2014: Et splinternyt højopløsningskamera til 360° optagelser er blevet installeret på ESOs Paranal observatorium i det nordlige Chile. Det er her, Very Large Telescope (VLT) er opstillet. Alle kan nu gå online for at se hele observatoriet - for første gang i høj opløsning - og desuden udsigten i det fjerne mod blandt andet Cerro Armazones, hvor E-ELT, det kommende nye teleskop bliver installeret. Kameraet leverer hver time et 360° panorama med 16.000 pixels på internettet. Systemet, et NEOS360 kamera er installeret af firmaet Apical Technologies. Kameraet kan også levere højopløsnings zoomoptagelser af steder i området. og det er installeret på VLTI-bygningen [1]. Det nye kamera supplerer de nuværende webcams fra ESO. De viser billeder fra APEX, og fra Chajnantor plateauet i 5.000 m højde, hvor ALMA Array Operations Site (AOS) befinder sig, fra ALMA Operations Support Facility (OSF) near Toconao, og fra La Silla observatoriets all-sky camera, som viser billeder ...
ann14066-da — Meddelelse
ESOcast 67: Leg og arbejde med ESOs ansatte
11. september 2014: ESO handler ikke kun om store teleskoper og observatorier i Atacamaørkenen. Hver dag arbejder ESOs ansatte hårdt med at gøre ESO til den mest produktive jordbaserede astronomiorganisation i Verden. Det meste af tiden arbejder de stille i baggrunden, uden at nogen i offentligheden lægger mærke til dem. I denne nye ESOcast film kommer vi ind på livet af seks specialister indenfor forskellige fagområder. De arbejder dels i Tysklad og dels i Chile. Filmen handler om deres arbejde for ESO, men også om hver isærs spændende hobby, og hvordan en hobby og ens arbejde somme tider kan kombineres. Der er flere ESOcast udsendelser her. Her viser vi, hvordan man kan lægge undertitler på  ESOcast-programmerne i flere sprog, eller hvordan man kan oversætte videoen på dotSUB. Flere oplysninger ESOcast er en serie video podcasts, som fortæller seneste nyt om forskningen på det Europæiske SydObservatorium ESO. Serien er tilgængelig i abonnement, så man får nyhederne ...
ann14065-da — Meddelelse
ALMA bliver endnu bedre til at observere i endnu kortere bølgelængder
10. september 2014: ALMA (The Atacama Large Millimeter/submillimeter Array) har nået endnu en milepæl i sin planlagte udvikling. Nu kan anlægget observere helt ude i submillimeterområdet. Der finder man stråling, som fortæller om det kolde, mørke og meget fjerne Univers. Det nye udstyr åbner et helt nyt vindue til Universet for ALMA. Nu kan der også observeres i "bånd )". Det betyder samtidig at ALMA nu er fuldt udbygget, så astronomer over hele verden fuldt ud kan få glæde af anlægget. De nye muligheder demonstreres ved et nyt billede af planeten Uranus, som den ser ud i lys i submillimeterområdet. Billedet er netop blevet offentliggjort af det hold, som overvåger, at ALMA lever op til specifikationerne. Uranusbilledet - som er optaget i det mest kortbølgede område, som er muligt - viser det kolde lys fra planetens atmosfære. Her hersker der temperaturer helt ned til -224°C, og det er den koldeste atmosfære i Solsystemet. ...
ann14062-da — Meddelelse
Åbent hus på ESOS hovedkvarter 2014
20. august 2014: Lørdag den 11. oktober 2014 åbner det Europæiske Sydobservatorium ESO sine døre for offentligheden og pressen mellem klokken 11:00 og 18:00 Dansk Sommertid i Garching ved München i Tyskland. I år kan besøgende også få lov at besøge to nye bygninger, som er blevet indviet siden den sidste åbenthusdag i 2013, og der vil være en lang række aktiviteter, som fortæller om ESOs verden. Dagen på ESO er en del af åbenthusarrangementer for hele forskningsområdet i Garching, så adskillige andre institutioner vil også være åbne for offentligheden. ESO er nummer 39 på dette kort over området. Nogen hovedpunkter for dagen er: Se ESOs to nye bygninger - vær med på en rundvisning i de moderne kortorlokaler og teknikbygninger. Opdag hvordan ESO skaber kunstige stjerner, se prototyperne for spejlene til det kommende European Extremely Large Telescope, og meget mere. Virtuelle og 3D ture — tag på en rejse til nogen af ...
ann14059-da — Meddelelse
ALMA får Pluto på kornet for at hjælpe rumsonden New Horizons
6. august 2014: Med ALMA, som står for Atacama Large Millimeter/submillimeter Array, er astronomerne ved at foretage ekstra præcise målinger af dværgplaneten Plutos position og dens bane omkring Solen. Det sker for at hjælpe NASAs rumsonde New Horizons med at sigte helt præcist på sit mål, Pluto og dens fem kendte måner, som bliver nået i juli 2015. Selvom Pluto er blevet fulgt i årtier med teleskoper både her fra Jorden og fra rummet, arbejder astronomerne stadig på at bestemme dens præcise bane omkring Solen. Usikkerheden skyldes dels, at Pluto er meget langt fra Solen (omkring 40 gange længere væk end Jorden er) og dels at vi kun har studeret banen i omkring en tredjedel af dværgplanetens omløb. Pluto blev opdaget i 1930, og den bruger 248 år på at komme en hel gang rundt om Solen. "Med så begrænsede observationsdata kan vores viden om Plutos position være adskillige tusinde kilometer ved siden ...
ann14048-da — Meddelelse
Sidste ALMA-antenne ankommer på Chajnantor-højsletten
16. juni 2014: Den sidste antenne til Atacama Large Millimeter/submillimeter Array (ALMA) projektet er blevet bragt op til ALMA-observatoriet 5000 meter over havets overflade. Dens ankomst fuldender samlingen af 66 ALMA-antenner på Chajnantor-højsletten i Atacama-ørkenen i det nordlige Chile, hvor de i fremtiden vil arbejde sammen som ét stort teleskop. Den 66. ALMA-antenne er nu blevet transporteret til Array Operations Site (AOS). Den blev leveret til ALMA Observatoriet til afsluttende afprøvning i oktober 2013 (eso1342). Antennen, der er 12 meter i diameter, er den 25. og sidste europæiske antenne, der er transporteret op til Chajnantor-højsletten. Den vil arbejde ved siden af dens europæiske forgængere, samt 25 nordamerikanske 12-meter-antenner og 16 østasiatiske (fire 12-meter og tolv 7-meter) antenner. Det globale ALMA samarbejde er det største jordbaserede astronomiske projekt, der findes. Den sidste Europæiske antenne blev fremstillet af det Europæiske AEM Consortium [1], som en del af den hidtil største ESO-kontrakt. Den omfattede design, fremstilling, ...
ann14016-da — Meddelelse
Vejen til Armazones er påbegyndt
7. marts 2014: I dag er byggearbejdet for  European Extremely Large Telescope (E-ELT) begyndt. Det chilenske firma  ICAFAL Ingeniería y Construcción S.A. (ICAFAL) har begyndt bygning af vejen til toppen af Cerro Armazones-bjerget. Hidtil har der ikke været en brolagt vej fra de offentlige motortrafikveje til toppen af bjerget. Det er forventet at byggearbejdet tager 16 måneder og vil give adgang til bjergets top for den fremtidige konstruktion af kæmpeteleskopet.Når vejen er færdiglavet, vil den være 11 meter bred og have en asfalt kørebane 7meter bred.ICAFAL også tager ansvaret at fladgøre bjergets top senere på året og andet ingeniørarbejde. Bjergets spids skal laves om for at danne en platform hvorpå teleskopet og andre støttefaciliteter kan bygges.Operationerne med teleskopet er planlagt først i det kommende årti, således at E-ELT kan begynde at undersøge de største astronomiske udfordringer i vores tid. Kæmpeteleskopet vil give mulighed for at gå på spændende opdagelsesture gennem hidtil ukendte steder ...
ann14015-da — Meddelelse
Den franske skuespillerinde Juliette Binoche og den irske skuespiller Gabriel Byrne besøger ESOs chilenske faciliteter
4. marts 2014: Den prisbelønnede franske skuespillerinde Juliette Binoche og den irske skuespiller Gabriel Byrne var på besøg hos ESOs Paranal-observatorium i det nordlige Chile den 22. februar 2014. Derefter rejste Juliette Binoche videre til ALMA den 24. februar. Juliette Binoche og Gabriel Byrne er begge blevet berømte for deres medvirken i mange succesfulde film, og har udtrykt interesse for at besøge de meste prominente observatorier i det nordlige Chile i deres fritid. De er i gang med at lave en film med titlen 'De 33' - baseret på den sande historie om minearbejderne som blev reddet efter mange ugers fangeskab under jorden som følge af en ulykke ved San José-minen i 2010. ESO representanter Patrick Geeraert og Fernando Comerón var værter for de to skuespillere. De to kom til observatoriet i tide til at se solnedgangen ved Cerro Paranal den 22. februar 2014, og kiggede på mens VLT kuplerne blev åbnet som ...
ann14014-da — Meddelelse
ESOcast 63: fleksible kæmper - udviklingen af teleskopspejle
19. februar 2014: I vores nyeste afsnit af ESOcast, fortæller vi teleskopspejlets historie  og udvikling gennem tiden. Enorme teleskopspejle gør det muligt for astronomer at se langt dybere ind  i nattehimlen end de kan med det lille lyssamlende areal som det menneskelige øje har. I dette afsnit berettes grunden til teleskopernes evigt voksende størrelse og vi fortæller historien bag disse fleksible kæmper. Udfordringerne i at bygge altid større, men lettere, spejle har banet vejen for innovative nytænkning og har ført til teleskopdesigner som ESOs New Technology Telescope (NTT) og det kommende  European  Extremely Large Telescope (E-ELT).For at find ud af hvorfor og hvordan disse design har revolutioneret teleskoper udforsk fortiden, nutiden og fremtiden af  teleskopspejldesign i ESOcast 63: fleksible kæmper -  udviklingen af teleskopspejle   Mere Information ESOcast er en video podcast serie dedikeret til at bringe seerne de nyeste nyheder og forskningsresultater fra ESO –Det Europæiske Syd Observatorium. Tilmeld dig nu til ...
ann14011-da — Meddelelse
3D-print af VLT-komponenter
10. februar 2014: ESO har for nylig anvendt den innovative 3D-printteknologi [1] til at fremstille støbeforme til to nye teleskop-komponenter. De er nødvendige for MUSE-instrumentet på ESOs Very Large Telescope (VLT) i Chile og er en del af projektet Adpative Optics Facility. 3D-printteknologien lover rigtig godt for fremstillingen af komplekse speciallavede genstande, der ofte er behov for til astronomisk instrumentering, fordi teknologien kan levere komponenterne hurtigt og billigt og med større fleksibilitet. Den første del, der blev fremstillet af det tyske firma voxeljet AG, er en del af en sensor-arm [2], som blev installeret i teleskopet for at arbejde sammen med MUSE-instrumentet. Denne ændring er også nødvendig for at bane vejen for GALACSI-modulet til adaptiv optik, der skal installeres i 2015. Den metalliske sensor-arm bruges til at holde tre flade spejle [3], der fører lysstråler ind i de sensorer, som styrer systemerne til adaptiv optik på VLT og dermed styrer teleskopet under observationerne. ...
ann14010-da — Meddelelse
Forbedret spejl til adaptiv optik er leveret
4. februar 2014: I december 2011 leverede det franske firma Safran-Reosc deres første Zerodur tyndskals-spejl til ESO (ann12015). Firmaet har nu overgået dette ved at levere deres andet skalspejl [1] med endnu højere kvalitet end det første. Begge spejle er kun 2 millimeter tykke, men 1,12 meter i diameter og vil være afgørende for opgraderingen af enhedsteleskop nummer 4 på ESOs Very Large Telescope (VLT) til et fuldt adaptivt system [2]. Et tyndskals-spejl deformeres flere tusinde gange pr. sekund for at modvirke effekten af turbulens i Jordens atmosfære. Resultatet er et langt skarpere billede, der giver astronomerne mulighed for at undersøge universet i langt større detalje end hidtil. Det nye skalspejl er forbedret på mange måder. Dets overflade er lavet fem gange mere nøjagtig end det gamle spejl og blot meget små kræfter er nødvendige for at korrigere overfladens form – halvt så store som for det første skalspejl. Det er meget vigtigt, ...
Resultater: 1-20 ud af 28